Træk for vinduerne..

..fik jeg “besked” på i dag i en samtale med et familiemedlem. Jah, det er jo nok meget fornuftigt nu i den mørke tid, og jeg har også gjort det om aftenen de 2 første vintre, jeg har boet her. Men jeg har ikke gjort det endnu, selv om det godt nok er meget mørkt udenfor, og jeg ikke ville lægge mærke til, om nogen kigger ind ad vinduerne. Jeg føler mig lidt “indelukket” med gardinerne trukket ned.

Men det, jeg fik fortalt i dag, rystede mig godt nok lidt! Et familiemedlem på 89 år, som bor alene i et temmelig stort hus i et villakvarter, har haft indbrud, mens han var hjemme og sad og så TV i en stue i den ene ende af huset, mens indbruddet skete i soveværelset i den anden ende, uden at han bemærkede noget, før han ville gå i seng. En dør fra haven ind til soveværelset var brudt op med et brækjern, og der var stjålet, hvad der var af værdi, dvs smykker.

Man kan mene, det var heldigt, at han ikke hørte noget og gik derind, for så kunne han have fået en i hovedet med brækjernet!

Der er noget, der tyder på, at tyven har udforsket hans gøren og laden og derfor har undladt at bevæge sig længere ind i huset, hvor andre værdier befandt sig (det gør de ikke mere!).

Men han har aldrig tænkt over, at han skulle trække gardinerne for vinduerne – måske fordi huset ligger lidt højt i forhold til gaden – til gengæld tilgængeligt fra havesiden, hvilket han ikke har tænkt på.

Nu er jeg lidt heldig i den henseende, for jeg bor i et rækkehus, hvor man i givet fald skulle igennem andres haver, og der er både hække og hundehegn at passere bag huset. Men nu tager jeg også det gode råd til mig (det stammer fra en politi-kvinde) og trækker gardinerne ned ud til gaden.

Og så har vi i øvrigt fået Nabohjælp.

Men hvor er det dog synd for en gammel mand at opleve den slags, som efterfølgende godt kan give nervøsitet eller angst!

Nærhed

Hvis jeg nogen skulle tænke på at fortryde, at jeg flyttede i en temmelig moden alder, væk fra det hus, de omgivelser og det “bagland”, hvor jeg boede i 34 år (den længste periode, jeg har boet samme sted) – og det sker ikke (!) – så vil jeg lige huske mig selv på, hvor dejligt, det er med den nærhed, jeg har fået med min familie!

Vi render ikke ud og ind hos hinanden – det skal vi heller ikke – men i småt og stort kan vi hjælpe hinanden og se hinanden, uden at det betyder planlægning og transporttid.

F.eks. de sidste dage, hvor jeg tog toget til København for at besøge yngstesønnen og hans familie, som så ikke er “nær”, men lettere at besøge for mig nu, så vi f.eks. kan gå i Tivoli til juleudstilling og ellers tage en afslappet weekend sammen med hygge og god mad. Det betyder også, at jeg kommer tættere på familiens dejlige yngstemand.

Diki kunne ikke komme med denne gang, fordi han ikke må komme ind i Tivoli, men så passer Christina og ældstesønnens øvrige familie ham. Da jeg skulle tidligt af sted, hentede Christina ham her, da hun fik fri fra skole, og familien hentede hans ting senere. Diki kunne godt nok ikke forstå, at hun kom her og gav ham snor på og gik med ham, og hun fortalte mig, at han “græd” i starten derhjemme, fordi han savnede “mor” – jeg plejer jo selv at aflevere ham, og så ved han, jeg kommer igen.

Da jeg kom med toget søndag aften, hentede Christian mig i min egen bil (dejligt, han har fået kørekort), og Christina og Diki var med helt op på perronen – åhh, så blev han glad, den lille hund!

Da vi kørte hjem til dem, før jeg fortsatte hjem til mig selv, skulle jeg lige med ind og se billeder og video fra Christians gallafest på gymnasiet, hvor han som afgangselev i 3. g var med til at danse Lanciers, som Christina havde videofilmet. Det var sjovt at se alle de unge mennesker – så voksne de pludseligt ser ud i smoking og lange kjoler! – og de var godt nok mange!

Sådan nogle små ting ville jeg gå glip af, hvis jeg boede 3/4 time herfra og måtte parkere i Horsens for at tage toget til København.

Og i går ringede Christina for at spørge, om jeg har nogle gummistøvler, hun måtte låne, hun har ca. samme str. som mig. Hendes mor mente at have set et par gode gummistøvler hos mig. Ja, jeg har nogle dejlige, kraftige, forede gummistøvler, som jeg sjældent bruger, og det må hun selvfølgelig.
Så hun kom lige med sin mor og hentede dem, da jeg kom hjem fra Depotgården. Hun skulle med sin 9. klasse på ekskursion i dag, hvor de skulle se dådyr, og se nogle, der var syge, blive skudt, og være med til at brække dem og tage indvolde ud af dem.

Det er rigtig dejligt at vi kan hjælpe hinanden!

Det bliver godt!

sandwich

Jeg har “sandwichet” en top med mellemfor og bagside. Toppen, som er sendt til mig, var lige lille nok til et puttetæppe – det er ikke ualmindeligt – og jeg synes, jeg har været ualmindelig heldig med at finde stof til den brede kant på “lager”! Det hele, også kanten, er Kaffe Fassett stoffer, og tilfældigvis havde jeg for kort tid siden benyttet mig af et godt tilbud hos Patchworkkælderen i Kolding – og vupti! I dag blev der brug for det!

Det er meningen, at Laila vil quilte det på long-arm-maskinen på Depotgården søndag, når der er julemarked, og vi arbejder på Tekstilværkstedet, så hun har fået det i dag.

Stemningsfuld Tivoli-jul

tivoli 7

Vi var – næsten – heldige med vores Tivoli-tur i går. Vi snakkede netop om, at det var det helt perfekte vejr med klar himmel, der begynder at mørkne ved 16-tiden, når de tusindvis af lys bliver mere og mere tydelige. Det var køligt og en smule frisk blæst, men ikke den regn, der var forudsagt … men SÅ, lige pludseligt kom ikke bare regnen, men også hagl, der piskede og sved kinderne! Vi nåede at blive våde, før vi fandt læ på Færgekroen, hvor der var næsten alt optaget, bortset fra en veranda, der var overdækket og med varme i loftet og dejlige tæpper på stolene til at tage om skuldrene eller sidde på. Og der kunne jakker, tørklæder og huer tørre delvis, men vi spiste en god wienerschnitzel!

tivoli 1

Vi var i godt selskab med “Gud” = Victors elskede gudmor, og nåede heldigvis en stor del af Tivoli rundt, før regnen kom.

tivoli 6

Victor tager nogle af forlystelserne sammen med Mor eller Far. Andre er han blevet stor nok til at prøve selv:

tivoli 2

tivoli 3

Veterantoget kan han også selv køre, så vinker vi til ham! (Det lykkedes ikke at “fange” ham med kameraet)

tivoli 8

Jeg bliver aldrig træt af de smukke udsmykninger!

tivoli 4

 

Et lys i mørket!

Det er godt, der er noget, man kan glæde sig over midt i tragedie, frygt og sorg.

En skøn lille solstråle at hygge sig med !

151114 victor i bad 3

151114 victor i bad 151114 victor i bad 2 151114 victor i bad 4 Farmor fik lov at tage billeder af Victor i bad, og i samme forbindelse kiggede vi på alle de billeder, jeg har liggende på pc’en af ham – det var rigtig sjovt at se “lille baby Victor”, Victor i swimmingpool, og Victor med skoldkopper – det kunne han faktisk selv fortælle, selv om det er 1 år siden!

Hvorfor?

Sorg, medfølelse med Frankrig, frygt – og allerstærkest følelsen af meningsløshed!

Samt medfølelse med ikke-voldelige muslimer, som nu igen vil føle en skyld, som de ikke har grund til.

Hvorfor?

Hvad er det for nogle mennesker og organisationer, der slår helt uskyldige mennesker ihjel?

Det var sjovt…

…at se det søde lille ansigt lyse op, da Victor fik øje på mig i børnehaven – for selv om han godt vidste, at jeg kom, blev han alligevel overrasket, da han kiggede op fra sin leg og så mig. Så jeg fik et ordentligt knus! Og vi hygger os!

I morgen skal vi i Tivoli – det glæder jeg mig meget til, det er altid så flot med den overvældende juleudsmykning og lysene.

Strikkepinde..

..er efterhånden mange forskellige ting! Jeg, som har strikket i 70 år, har fuldstændig kasseret “de grå” pinde, både lige-ud-pinde og rundpinde.

Jeg strikker kun på rundpinde, ligegyldigt, hvad jeg strikker (ja, måske bortset fra runde snore, som jeg strikker frem og tilbage på 2 strømpepinde). Strømper bliver også strikket på en lang rundpind “Magic Loop”.

silk strikMen rundpinde fås også i mange forskellige materialer, jeg har både nogle hule i messing, der varmes op af hænderne, nogle i træ, nogle med udskiftelige wirer, korte og lange wirer osv.

Og jeg fandt ud af med dette nye strikketøj, som bliver et lille sjal, at de blanke messingpinde er meget bedre til det håndfarvede morbær-silke-garn, end træpindene, som jeg ellers bruger meget. Maskerne glider meget bedre på de glatte rundpinde.

19 års fødselsdag

frederik 19 år

Mit ældste barnebarn, Frederik, fyldte 19 år i går, og jeg var til ung fødselsdag – og ung menu, det var sjovt, hyggeligt og festligt!

fødselsdagsmiddag

Fætter, kusine, lillebror, kæreste, samt mor og mormor spiste spændende “pandekager” med eget valg af fyld.

ebbe og alberte

Det var mit første møde med den søde kæreste, her sammen med lillebror…

christina og ebbe

..som var godt placeret mellem hende og kusinen.

fødselsdagsmiddag 2

3 hunde

Hvordan mon det kan være, at der var trængsel af hunde mellem madmoren og mig? De får ikke noget ved bordet – men man har jo lov at håbe!

Dejlig aften, hvor der også blev spillet en variant af Bezzerwisser – der er godt nok forskel på, hvad de unge mennesker ved noget om – eller ikke ved – og så hvad “den gamle” og mor’en kan svare på! Og så manglede vi endda far’en, som var til skøn, nostalgisk koncert i København.