½ år i Erritsø

Jeg glemte det helt i går i al hurlumhej’et omkring ikke-operationen – men i går var det ½ år siden, jeg flyttede fra Brædstrup til Erritsø! Tænk, hvor tiden flyver af sted!

Og jeg er stadig så utroligt glad for at bo her i mit lille, hyggelige hus i dejlige omgivelser, centralt i Erritsø og tæt på Fredericia og de muligheder, der er der. Samt ikke mindst min familie. Og nemt til at tage toget til den 3. familie i Brøndby.

I aften har vi den månedlige fællesspisning i andelsforeningens fælleshus, hvor en dygtig kogekone laver lækker mad til os, det er altid meget hyggeligt, og nu kan jeg jo deltage, hvad jeg ikke var sikker på.

Horsens tur/retur uden skrammer

Det blev en let omgang denne gang! Min nervøsitet kunne pakkes sammen efter 3 timers fastende venten i Kirurgisk Dag-ambulatorium på Horsens sygehus. Jeg beholdt min galdeblære!

Det er noget sjovt noget, når jeg rekonstruerer forløbet. Jeg skulle møde kl 9 fastende, blev pænt modtaget af en sygeplejerske, som sikrede sig, hvornår jeg sidst havde spist og drukket, hvilke piller, jeg havde taget (nogle måtte jeg ikke tage før operationen), kontrollerede mit blodsukker og lod mig klæde om i en hospitalsskjorte og tage mine smykker og ur af. Mine ejendele blev låst ind i et skab.

Og så ventede og ventede jeg – det har jeg prøvet før. Sygeplejersken kom tilbage og kontrollerede blodsukker igen, da der var gået 2 timer, men mere skete der ikke. Rundt om mig lå andre ambulante patienter til opvågning i store hvilestole.

Endelig kom den læge, som iflg. ham selv har ansvar for galdestensoperationer, og som jeg har snakket med tidligere. Han forklarede og kredsede om mit forløb, beklagede den første operation (hvor lægen ikke fik nogle sten ud overhovedet), da havde han selv ferie! Spurgte ind til, hvor mange gange, jeg havde været i Århus (5) – mon ikke han vidste det? Og kom omsider til, at de fleste af os går rundt med galdesten uden problemer, og at jeg har en lille og lidt indskrumpen galdeblære, som pga de mange kikkertoperationer muligvis er svær at få ud ved en kikkertoperation, hvorfor det kan blive nødvendigt at lave en “åben operation” = skære op! Og det ville jo være en helt anden sag. Der var jo også min alder at tage i betragtning.

Omsider kom han frem til at spørge, om jeg ville insistere på at få galdeblæren fjernet?

Nej bevar mig vel, det er jo ikke mig, der har sagt, det skulle gøres, det har bare hele tiden været den besked, jeg har fået, at galdeblæren skulle fjernes til sidst!

Det ville han bare være helt sikker på, og det er da ikke noget problem! Jeg slipper for nogle ubehagelige dage, og i tilfælde af en åben operation er der jo endnu flere gener og en vis risiko, som jeg gerne undværer!

Det lå meget i luften, at han er utilfreds med de beskeder, jeg har fået fra andre læger, som åbenbart ikke har samme speciale som ham. Han er bestemt heller ikke enig i, at jeg kunne komme hjem allerede i dag, når jeg bor alene. (Enig!) Og han vil indkalde mig til personlig konsultation hos ham selv om 3 måneder, ligesom jeg endelig skulle ringe, hvis jeg får anfald (jeg har kun haft 2 anfald: 1 for 14 år siden og 1 for knap 1 år siden).

Jeg var bare glad for at slippe, og jeg lovede ham også, at jeg nok skulle forklare mine børn, hvorfor det bliver sådan!

Men nu bagefter kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han på forhånd havde tænkt, at det skulle ende sådan. For jeg fik ikke lagt en venflon i hånden, som man får før operationen til sovemedicin mm, jeg fik ikke de piller, som de havde sagt, jeg skulle have, og jeg fik ikke taget blodprøver, som de ellers tager en masse af, før de går i gang!

Så det var ikke så seriøst, at jeg skulle vente så længe – med min taske låst inde, så jeg ikke engang havde mit strikketøj! Ha!

Det lever jeg med, nu er jeg hjemme og har nærmest fået nogle dage forærende!

Jeg savner ham allerede…

…min lille hund! Han er afleveret i sin “dagpleje”, hvor han er så glad for at komme – men når jeg tager sko på igen for at gå (uden ham), så kredser han om mig: “går du fra mig?”

Det varer forhåbentlig ikke længere end til i overmorgen, så er han her igen!

Påske med den 3. familie!

 

En togtur med Diki (hans første) og 2 påskedage sammen med yngstesønnens familie i Brøndby – ikke mindst yngste barnebarn Victor – og nu er vi vel hjemme igen.

diki i toget

Jeg har været ret nervøs for, hvordan det skulle gå at køre i tog med Diki – ville han opføre sig ordentligt, ville han være utryg? Havde jeg hænder nok, når jeg også skulle have bagage med? Kunne han selv springe op ad trappen til toget?

Og det gik bare så fint! Jeg havde pakket mindst muligt, så jeg kun havde en lille trolley + min håndtaske og et net til Dikis ting, incl. et tæppe, han kunne ligge på og føle sig tryg ved.

Jeg skal købe barnebillet (12-15 år) til ham, jeg foretrækker også at købe pladsbillet, så der ikke skal sidde andre, hvor han ligger på gulvet, for han må IKKE ligge på sædet, heller ikke på et tæppe! Hvis det var et barn under 12 år, ville han følge gratis med! Det er ikke rimeligt! Men det gjorde jeg så, og han lå så pænt på sit tæppe – meget nysgerrig, så han forsøgte at komme lidt frem bag mine ben for at se, hvad der foregik i mellemgangen. Og han sprang selv op i toget og ned igen ved vejs ende – og ligeså, da vi rejste hjem igen. Og han sagde ikke et piv! Dyygtig hund!

påskeæg

Victor skulle selvfølgelig have et påskeæg – og det blev et stort Kinderæg med legetøj, som kunne bruges (og han har chokolade til flere dage!)

Der var hyggelig påskefrokost sammen med niecen og hendes faster den ene dag. Og udflugt til et loppemarked og indtagelse af forårets første STORE is den anden påskedag. Her fik Diki også en stor kugle vaniljeis i en bøtte, det var populært, og han spiste sin is hurtigere end Victor.

victor grøn sømandsweater 2

Jeg strikkede for flere år siden (før han blev født!) en limegrøn sømandsweater til Victor, som var alt for stor, den blev afprøvet i dag, og nu passer den perfekt.

victor grøn sømandsweater

Victors far syntes ikke, jeg skulle tage billeder lige efter middagssøvnen, hvor han ikke var helt oppe på dupperne, men helt ærligt: dette er et skønt billede – det bedste!

Og nu er vi så hjemme igen, og jeg har i morgen til at forberede mig på den 7. og forhåbentlig sidste galdestensoperation på onsdag, hvor jeg skal have galdeblæren fjernet – AMBULANT! Jeg har svært ved at tro, de sender mig hjem samme dag, efter at jeg har været så dårlig af narkosen de andre gange – men vi kan jo håbe det bedste.

Hårdt arbejde – spændende, om det går godt..

….at jeg i dag har plantet Agapanthus’erne om.

De var så store, at jeg ikke selv kunne få dem ud af krukkerne, og det tog min hjælper 1 times hårdt arbejde i går, men så kom de ud i flere stykker. Det gør ikke noget, man kan sagtens dele den – hugger dem simpelthen igennem med en spade. Det har Søren gjort flere gange, men jeg har ikke kræfterne til det, så det er nogle år siden, de er blevet delt, og nu var de nærmest groet fast i de store krukker. En af dem har engang sprængt sin krukke, fordi rødderne var blevet så store, at de ikke kunne være der.

Krukkerne blev reddet, og jeg har i dag købt flere store krukker, og datteren fik nogle af planterne i går, så hun har sikkert også plantet i dag.

Jord havde jeg selvfølgelig også købt, så det var “bare” at gå i gang. Men det er hårdt arbejde, når man ikke er vant til det. Jeg transporterede sækkene med jord og krukkerne på sækkevognen ind gennem huset! Jeg kunne ikke bære dem!

akapantus

De har – ligesom Kamelia’en – stået ude hele vinteren, det kan de ellers ikke klare, men der er liv i dem endnu, og der var kæmpestore rødder, som nu er delt. De har fået masser af ny plantejord, og masser af vand, og nu er det spændende, om de vil gro. De er utroligt smukke og står med skærmblomster hele sommeren. Hedder faktisk på dansk “Skærmliljer”.

omplantning

Der var også nogle andre omplantninger, men noget må jeg vente med, til nogle stærkere arme kan grave huller i den hårde jord.

Nu er der lige et gulv, der skal vaskes, hvor jeg har vadet igennem med sækkevognen! Men det er dejligt, at det er gjort. Det skulle gerne være inden, jeg skal på sygehuset igen – igen! Denne gang forhåbentlig for sidste gang. Tænk 7 gange indenfor 9 måneder, og jeg som aldrig har været på sygehuset, undtagen når jeg har fået børn!

Mere familiehygge

Jeg er da heldig! Jeg når at se alle mine 3 børn med familier i denne Påske – i dag fik også hundene mulighed for at påske-hygge, da Diki og jeg besøgte datterens familie incl. Bodil og BeBe, den “gamle” (4 år!) og den helt unge Tibbe, som Diki tumlede med.

fodring

Der blev ikke kun serveret lækker middag for de 2-benede, men også de 4-benede. Og se nu den lille kræsne hanhund, der bare snuser til den fremmede mad og så lægger sig ned! Mens den altid sultne Bodil og den unge BeBe i voksealderen kastede sig over truget!

De 2 unge tog sig nogle ordentlige legeture både ude og inde – men så var de også trætte!

trætte

BeBe kan de rigtige Tibbe-sovestillinger:

trætte 2

Noget at leve af

Haven skal have noget at leve af. Heldigvis har jeg fået hjælp til at omplante rhododendron’erne. Det viser sig, at de står i rent byggeaffald og ler! Så der er ikke noget at sige til, at de vansmægter og er helt gule.

spagnum

Nu får de først noget spagnum med gødning, efter at der er gravet et stort hul til hver i leret.

jord

diki

Og Diki hjælper gerne til!

Derefter skal der køres noget ny jord på, det skal lige vente, til jeg kan se, hvad der skal tages op og flyttes, så det ikke forsvinder.

kamelia

Og min Kamelia trives stadig og springer ud med masser af blomster.

Påske – familietid

 

Påsken har altid været familietraditioner, og i år ingen undtagelse. Ældstesønnen fik besøg af gode gamle venner, og så var jeg så heldig at blive inviteret med!

170414 påske1

Det var svigerdatterens eneste fridag i Påsken, og alligevel havde hun lavet en dejlig frokost – med alt for megen lækker mad!

170414 påske3

I vores familie er påskeharen altid dukket op (men ikke set af andre end de voksne!) én af påskedagene, og pludselig vrimler haven med æg!

170414 påske2

Således også i år!

170414 påske4

Når alle æg er fundet, deles de helt lige mellem alle børn – ingen gør vrøvl over det, men der var også rigeligt at dele

170414 påske5

Christina assisterede Jasmin, da hun fik lov at gå tur med Diki….

170414 påske6

..mens de voksne slog mave!

Dejlig dag, men godt det ikke var mig, der skulle køre tilbage til Hvidovre! Tak for i dag alle sammen!