Sådan blev mit arbejdsværelse. Med et stort hæve/sænkebord, hylder til kasser med stof, skabe med stof og garn – og en dejlig sovesofa, som Diki synes godt om!
Jeg ku’ lige indvie arbejdsbordet til gaveindpakning – skønt!
I den anden ende af værelset er en PC-arbejdsplads.
Jeg blev færdig med arbejdsværelset – mit mål inden jul – så nu er her pænt og ordentligt og klar til overnattende gæster, som der er plads til på sofesofaen.
Øhh – hvis ellers de kan få lov! For den synes Diki rigtig godt om! Den er først helt synlig og fri for kasser med patchworkstof nu, og det kan han slet ikke stå for! Jeg tror, at den til daglig skal have et tæppe på, det kan jo vaskes.
Svigerdatteren gjorde rent herinde i går – hun er så klar, så klar derhjemme, selv bordet til julemiddagen i aften er dækket!
Og nu er kålen kogt og skal hakkes, så den kan varmes med fløde og smør i morgen til julefrokosten. Det er sjovt med den kål – “knugekål” kaldte vi det derhjemme, hvor der var et must, fordi min Farmor var fra Erritsø, og nu sidder jeg så her i Erritsø, hvor hendes slægt har boet i århundreder, efter at jeg har serveret den til julefrokoster i Grønland, i Aalborg (hvor der spises grønkål), og i Midtjylland, og her kender alle den hvide, fede kål, hvilket de ikke gjorde de andre steder.
Jeg har taget andre ting til mig og kombinerer kålen med svensk juleskinke, som jeg lærte af min svigermor, og hjemmelavet svensk julesennep, som jeg fandt i en avis engang, samt evt. flæskesteg, medisterpølse eller frikadeller. Tung mad – ja! men sådan skal det være efter sildene, som også indebærer en traditionel ret: karrysalat med æg, tomater og små bidder af kryddersild – den kan ikke undværes.
Så nu skal der ryddes lidt op og pyntes lidt mere med nisser og nogle af mine fine juleting – det bliver ikke det hele, for det når jeg ikke, “men til NÆSTE ÅR” siger svigerdatteren! Og jeg er taknemmelig over, at jeg er nået så langt.
Så mine gæster kommer i eftermiddag, og skal vi i kirke til “første forestilling”, inden det er juleaften.
Jeg håber, at I må få en rigtig god juleaften!
…har jeg brugt i formiddag på indkøb, så nu kan de bare komme an, mine julegæster!
Og så brugte jeg lige lidt tid og flere penge på at købe lidt nyt tøj til fruen her! Jeg synes virkelig, jeg trænger, efter at jeg har tabt mig, så nu kan jeg også glæde mig til at have lidt nyt på i den rigtige str., når vi skal hygge os de næste 3 dage.
Ja trods al mulig hjælp til udpakning, er det kun mig selv, der kan sætte på plads, og det er jeg stadig i gang med! Jeg bliver nødt til at tage en “slapper” indimellem, og så tager jeg et nap mere – men det tager form.
Jeg har en drøm om at nå lidt julepyntning og måske bage en enkelt småkage i morgen – nu må vi se.
Gårdagens sysler – de er på vej, og PostDanmark har jo lovet, at de kommer ud inden juleaften.
Dette her slapper jeg af med, når jeg trænger til lidt hvil! Det er det skønneste garn, man kan tænke sig! Håndspundet merino, der strikkes ud af hovedet til en poncho til svigerdatteren, som hun har ønsket.
Facebook myldrer med billeder af jule-udklædte hunde – så det syntes børnebørnene også, at Diki skulle prøve! Jeg ved ikke, hvor begejstret han var for det første..
..dette syntes han var OK!
Alle julebrevene blev trykt, pakket og postet i eftermiddag, nu skal jeg lige sende samme julebrev i digital form til de sidste. Jeg arbejder meget med både tekst og billeder i det årlige nyhedsbrev, og i år var der jo meget at berette om. Det ledsages af et julekort med personlige ønsker, og så sætter jeg både frimærker og julemærker (de rigtige selvfølgelig) på. Nu er de på vej.
Jeg er træt! Men det er der råd for. God nat!
Ja, ja, kan man ikke alt, så kan man da alligevel noget!
På min opfordring har Julemærkefonden lagt et dejligt billede ud på Facebook, af børn på julemærkehjemmet Hobro, der får deres puttetæpper i julegave!
Det kan alle vi frivillige tæppetanter godt være stolte af.
Det er noget, der bliver lagt mærke til: der er allerede 1200 “likes” og 56 delinger + fine kommentarer, bl.a. fra nogle, der selv har fået sådan et tæppe og fortæller, at de stadig har det!
..tiden render fra mig, og jeg når ikke alt det, jeg havde foresat mig. Så jeg tror ikke mere på, at jeg får lavet “HANNEs jule DHD” før efter jul – men så må det være sådan.
Der er ting, jeg er nødt til at prioritere højere, og så kommer der også småting ind fra sidelinjen, som jeg ikke vil sige nej til. I dag har jeg lovet at være chauffør for 2 forskellige, ikke noget, der tager lang tid, men små afbræk.
Mit årlige julebrev kom et langt stykke i går, der mangler et enkelt billede, så er det klar til at gå i printeren, så det kan blive sendt ud i dag, så når jeg det.
Så står den sidste del af udpakning i arbejdsværelset og lidt julepyntning på programmet de sidste dage, inden jeg får gæster til jul.
Jeg skriver julebrev, og så er der ikke tid til at blogge!
Men jeg kan jo hente inspiration fra bloggen, når jeg ikke kan huske, hvad jeg vil skrive! Det er så ikke så stort problem i år, hvor der er sket så store ændringer i mit liv 🙂
Jeg har skrevet julebrevet til tæppetanterne i Projekt Puttetæpper for 1 uge siden, så er der en af de andre, der har trykt og sendt ud, det skulle jo ud til så mange! Der er 121 tæppetanter nu – det er fantastisk!
Ebbe blev 12 år i går, og hans Farmor, hans kusine Christina og jeg var inviteret til dejlig julemad.
Udover at fejre Ebbe var det en hel nostalgisk oplevelse for mig!
For der var så mange minder forbundet med det hele: Min Mors dug på bordet, min Mormors gamle stole, min svigerfars og senere Sørens flotte Twist glas på bordet sammen med min svigermors jubilæums-juleplatter som sildetallerkener, vores gamle “karrussel” med sild, sennep, rødbeder mm midt på bordet. Og maden var mest den traditionelle julemad fra mit hjem, bl.a. julekålen, som vi altid fik, skønt ingen andre på Fyn kendte den, men som var et must for min Far, fordi min Farmor var fra Erritsø!
Hundene var også med, og dette billede var ikke nemt at tage (det er datteren, der er domptør og har taget det), for de sad ikke stille ret længe ad gangen, der er en værre larm og sjov med de 2, når de er sammen!
Og fra vinduet blev vi overvåget af nissefamilien, som jeg har strikket til familien, efterhånden som den voksede.
Jeg elsker, når de gamle ting bliver genbrugt og holdt af.