Samle selv-reol

reol

Det troede jeg ikke, jeg kunne. Men ekspedienten sagde det var nemt – og det var det! En lille reol til badeværelset, hvor skabene ikke er så store, at jeg kan have mine håndklæder. Skruer og umbraco nøgle fulgte med, hullerne til skruerne var lige til at sætte skruerne i.

m skuffer

Men det skulle jeg kunne med disse kurve/skuffer, som jeg også selv samlede, men det var altså meget nemt, for de er lige til at folde ud og lukke med velcro.

bad

Jeg ville godt have haft kurvene i hvidt, men det fandtes ikke, og jeg kan evt. skifte de limefarvede ud med sorte, hvis jeg bliver træt af dem.

Nu er der ikke flere flyttekasser i badeværelset, det giver dejligt med plads i forhold til, hvor mange, der stod for 1 måned siden. I stuen er der kun 4 tilbage, og de indeholder bøger og DVD’er, der skal på plads i reolerne og skufferne

Hvor er det irriterende!!

..at min Internetforbindelse bliver ved med at falde ud! Nu har jeg haft tekniker ude flere dage i træk, de finder fejl, som ikke er her, men udenfor, retter – og så er det galt igen et par timer senere eller næste dag, det er helt uberegneligt – somme tider kommer det igen af sig selv, andre gange ikke.

Og fastnet telefonen “dør” også.

Jeg har en mobil antenne til PC’en og mobiltelefon, men jeg gider da ikke betale for en netforbindelse, som ikke virker. Iøvrigt er TV’et også påvirket og “krakelerer”, når forbindelsen ryger.

ØV!

Noget andet, der har været irriterende i mange uger, løste sig endelig nu i aften, hvor Allan Simonsen ikke fik stemmer nok til at fortsætte i Vild med dans. Jeg synes, Allan er meget sympatisk, Sofie er dygtig og har lært ham meget, men han kan altså stadig ikke danse. Og som gammel sportsdanser har jeg været ligeså frustreret som mange andre over, at der blev sendt organiserede stemmer på ham – ikke fordi man syntes, han danser godt, for de ser jo ikke udsendelsen, de stemmer bare, når de får en mail om at stemme. Og det har ingen mening, men ødelægger det bare for alle os, der synes, det er spændende at se, hvor meget nogle “kendisser” kan lære på så kort tid. De 2 par, der er tilbage til finalen næste fredag, er fantastisk dygtige begge 2. Men jeg kan godt huske, hvor stiv og lukket Mie Skov var til at starte med.

Hvorfor er det så sjovt at bevise, at man kan ødelægge en leg for andre?

50 års jubilæum som ex-ryger!

 

Ja, det er i dag 50 år siden, jeg holdt op med at ryge cigaretter!

Der er en grund til, at jeg husker den nøjagtige dato, for det var den dag, Præsident Kennedy blev myrdet: 22. november 1963.

Jeg har skrevet om det i 1.afsnit af min “Grønlandskrønike” således:

Jeg var blevet opereret for en extrauterin graviditet, en graviditet udenfor livmoderen, som kan være livstruende. Det var ikke nogen planlagt graviditet – vi planlagde jo bryllup i Danmark det kommende forår – men den blev opdaget så tidligt, at jeg faktisk ikke var klar over, at jeg var gravid, og den blev derfor hverken alvorlig eller traumatisk. Og lægen var dygtig: han fortalte mig, at det var så lidt, han havde fjernet, at det ikke ville få konsekvenser for mine muligheder for at få børn fremover.

Aftenen efter operationen kom portøren farende ind på stuen og fortalte ophidset, at det var blevet sagt i radioen, at Kennedy var blevet skudt! Det var så uvirkeligt, det var jo det første af de politiske mord, der har fundet sted i vor tid.

I ophidselsen var der en af de andre patienter, der bød cigaretter rundt, og jeg fik også en – men puh ha, den smagte ikke godt! Så den blev hurtigt slukket og lå så i askebægeret og ”kiggede på mig” de næste dage, for sådan et stort skod smed kivfakken ikke ud. Jeg opdagede også, at Søren havde lagt ekstra pakker cigaretter i skuffen på mit sengebord, de var heller ikke rørt, da jeg pakkede sammen.

Jamen, røg man på sygestuen med patienter, hvoraf de 2 var børn, den ene med generelt dårligt immunforsvar efter en vanskelig start på tilværelsen og den anden med dårligt hjerte? Ja, det var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved!

Men jeg besluttede at benytte mig af min øjeblikkelige lede ved røgen til at holde op – og det gjorde jeg! Jeg belønnede mig selv ved at bruge et tilsvarende beløb hver måned til at købe tallerkener, kopper el.a. udstyr til vort kommende hjem. Og efter en overgang med små cerutter ved selskabelige lejligheder røg jeg aldrig mere.

Og jeg ryger stadig ikke og har aldrig fortrudt, men er som så mange andre gået lidt i den anden grøft og er blevet “anti-ryger”, hvilket betyder, at jeg har svært med at tåle, når andre ryger.

Og lægen fik ret: jeg havde ikke problemer med at få børn senere, og vi fik de 3 ønskebørn, som nu er blevet til 3 familier med 3 svigerbørn og 5 børnebørn!

Hvis du ikke har læst hele “Grønlandskrøniken”, men gerne vil læse mere > se kolofonen til højre – der er 9 afsnit ialt med billeder, heraf er de første 4 samlet HER

 

Fællesskab

Jeg er ikke i tvivl om, at denne andelsboligforening “Ussinggaard”, som mit lille hus er en del af, er et dejligt og hyggeligt sted at bo. Hvor vi har et fællesskab uden at “sidde lårene af hinanden”, som én sagde i dag, da vi spillede banko og drak kaffe i fællesshuset. Under den hyggelige snak hørte jeg eksempler på, at man også passer på hinanden, holder øje og viser omsorg, når der er brug for det.

Og den selskabelige del af det er ganske frivillig!

Gæster

Vi har haft gæster, Diki og jeg, i eftermiddag. Et dejligt besøg, der ikke ligefrem gik stille af!

annette og tjasse

Tjasse og Sengi, Tibetanere ligesom Diki, kom på besøg med deres mor. De tumlede rundt både i baghaven og i stuen, for Diki var helt vild af glæde over deres besøg!

sengi og diki

Og de hylede af hinanden, når den ene, den anden eller den tredje tog det tyggeben eller okseøre, som en af de andre også ville have – eller  hvis Sengi sneg sig til at lægge sig i Diki alt for lille sækkestol. Men det endte med, at Sengi og Diki hyggede sig sammen i sofaen, helt usædvanligt iflg. “mor’en”, så han er åbenbart accepteret!

Valgstrikketøj

hap shawl

En sen time, efter at have fulgt med i valget, lukkede jeg af for hap-shawl’et. Nu mangler der kun en lille sammen syning, en vask og en udspænding. Det er meget lækkert, strikket i Regia uld, polyamid og silke. Der gik kun 7 nøgler á 50 gr. til, så jeg har et nøgle i overskud.

Byrådsvalget

Så lykkedes det ældstesønnen at blive valgt ind i byrådet i Fredericia.

Til lykke med valget – selv om du ikke fik min stemme!

I vores familie er der ikke tradition for at have samme politiske synspunkter. Vi har spændt vidt, de fleste godt nok til den “blå” side. Men midten og venstrefløjen har også været repræsenteret. Det har vi aldrig haft problemer med.

Jan er valgt for Dansk Folkeparti, og det ville hans far have støttet ham i, selv om han ikke var aktiv.

Jeg vil gerne stå ved, at resultatet af valget ikke er min kop te, men det var vel forventet med alt det rod, der har været i Venstres gruppe, hvor de stadig ikke kan enes. Så kan de heller forvente vælgernes støtte.

Sommerens sidste rose

rose

Dette må vist være “sommerens” sidste, smukke gule rose! Jeg nænnede ikke andet end at tage den ind, før det skal blive ned til -3 gr i nat. Den er så smuk, og der er masser af knopper, som nok ikke bliver til noget, men det er da fantastisk den 19. november!

Husk den 21. november 1971 – da var der sådan en snestorm i hele DK, at man kun kunne komme igennem snemasserne med sneplove. En ambulance med et fødende familiemedlem og en jordemoder kom først med besvær igennem til Fåborg sygehus med 2 sneplove foran. (Det gik godt – det blev en pige!)