Jeg glemte fotografiapparatet..

..da Diki var “på job” som besøgshund for sidste gang på Egebo.

I dag er han helt på toppen igen efter en uge, hvor han har været meget stille og gået med skærm for ikke at slikke. Det er ikke nødvendigt mere, og det kan man godt mærke på ham. Han er glad og fræk som sædvanligt, og han nød at gå op i byen, hvor jeg havde ærinde, efter besøget hos de gamle damer (som elsker at forkæle ham og griner, når ham bjæffer af dem, hvis godbidderne ikke kommer hurtigt nok).

Byen har indviet hovedgaden efter renovering i ½ år med udgravninger og spærring af hele butiksstrøget – det har været meget hårdt for butikkerne, så i dag er der flag og røde løbere, tale af borgmesteren og boder. Desværre er det blevet koldt, og der var heller ikke særlig mange mennesker, men god plads til parkering i mange P-båse, men meget smal plads for kørende biler, så det må blive langsom kørsel, og det er så også godt nok. Men så er det, at jeg MÅ undre mig, når der nu er så mange P-båse foruden P-pladser flere steder, og man så ser en bil “smidt” lige ved et hjørne, hvor der selvfølgelig ikke er en bås, men derimod tydeligt mærket af til BUS. Man kunne godt ønske, at der kom en P-vagt fordi her i byen – men det er ikke noget nyt!

Endnu en epoke, der er slut

Kludekonerne har haft syaften – og det er så igen en “sidste gang”!

Det er vemodigt, det må jeg indrømme, efter så mange år. Jeg tror, det var i 1996, jeg fik lov at komme med i den lille private patchworkklub, hvor jeg har fået så megen inspiration og lært en masse.

Tænk – jeg fik en afskedsgave! Et gavekort til “HANNE’s Patchwork” – de kender mig.

Men det er ikke sidste gang, vi ses, selvfølgelig ikke. Om ikke før, så har jeg inviteret dem på besøg i mit nye hjem, når de til foråret skal på den årlige udflugt. Så kan vi glæde os til det.

Tak for mange gode år, venskab, inspiration og hygge!

Farvel til Søndergården

Der er mange “farveller” i øjeblikket – i dag var det patchworkholdet på Søndergården. Jo, det er da vemodigt, og mon dog ikke, jeg kommer på besøg? Jeg gjorde lige op, da jeg sagde farvel til Karen, vores gode vejleder igennem mange år, at jeg er den ældste i anciennitet på holdet, alle de andre (og vi er mange)  er kommet til efter mig. Det er 14 år siden, jeg fulgte med min nabo Ellen derud. Hun er væk, mange andre er væk, men heldigvis er der kommet endnu flere til, og det er et rigtig godt hold, hvor vi har det meget hyggeligt og inspirerer hinanden.

Så jo, jeg kommer nok på besøg, men der er jo et stykke vej…

Og så fik jeg lige et uventet besøg af Rosa, som jeg har kendt i flere forskellige forbindelser, både som besøgsven og patchworker, og som kom med en meget sød hilsen og et brev med nogle meget varme og rørende ord. Så bliver man da helt rørt!

Støvsuget!

tom skål

Den ku’ de godt lide – i strikkecaféen på Aktivitetscenteret Søndergården – min rå æblekage! De sidste rester slikkede et par mænd fra l’hombre holdet i sig, efter at de havde siddet med lange øjne og “savlet”.

Det var sidste dag i Strikkecaféen i dag, så jeg havde lavet rå æblekage til kaffen.

I morgen er det Patchworkholdets tur.

På mit dørtrin

Der stod en pose helt fyldt med dejlige sokker udenfor min hoveddør i går aftes! Vi har ellers lige haft lodtrækning, og så er der allerede de første 16 par sokker til næste runde, som slutter 1. februar 2014.

081013 jonna i hovedgaard 10 par

Jonna alene har strikket disse 10 par! De er bare flotte i glade farver.

081013 vejle husflid 6 par

Og disse 6 par er strikket af andre fra Vejle Husflid. Tusind tak, de kan komme med til Fjordmark allerede den 24., hvor de fejrer 75 års jubilæum på julemærkehjemmet.

Små og store glæder

Det er dejligt med nogle lyspunkter midt i alt det stressende omkring tømning og flytning af et stort hus med mange minder fra det meste af mit liv.

De unge mennesker fra familien, som var på besøg forleden, har sagt ja tak til nogle store reolsystemer, som jeg ikke får plads til – og ja, det kan hjælpe dem til ar fylde et stort hus, de skal til at bygge.

Hvad der glæder mig allermest er, at de også gerne vil have det flotte, gamle massive egetræs skrivebord, som har tilhørt Sørens Far = nevøsønnens oldefars. Jeg er meget sikker på, at det ville have glædet Søren rigtig meget! Han havde fået det af sin Mor mange år efter at far’en var død, og han var selv meget glad for det og passede og polerede det.

I går aftes var der hammerslag på Bruun Rasmussens net-auktion, hvor Sørens frimærkesamling blev solgt for en tilfredsstillende pris. Så nu har jeg heller ikke den spekulation!

Og så er jeg også blevet befriet for en lille uro vedr. Diki’s tilstand efter operationen i fredags. Han var hævet og øm i pungen, så jeg ríngede til dyrlægen i morges, som jeg havde fået besked på, og var deroppe med ham til et tjek, men det var i orden, hævelsen var ikke mere, end man kunne forvente.
Og jeg synes da også, at det går meget godt med ham, selv om det ser lidt spøjs ud, når han går, for han skræver på bagbenene og krummer ryggen. Det skal nok blive bedre for den lille skat.

Pause-strik

Jeg skulle jo have været til Webstrikkernes festival i denne weekend, og var tilmeldt for meget længe siden, men jeg måtte melde fra, dels fordi jeg ikke kunne være sikker på, om helbredet holdt – dels pga flytning. Det er jeg selvfølgelig ked af, for det er en rigtig dejlig weekend sammen med andre strikkeinteresserede, og det er i Maribo med et virkelig spændende program. Så jeg håber, at de har haft en god oplevelse! Desværre får jeg ikke alle forudbetalte penge tilbage, det er ærgerligt, men mere ærgerligt for hende, der skulle have været af sted sammen med mig, og som ikke ville tage af sted alene. ØV!

strømper

Jeg kompenserer lidt med et lille pause-strikketøj! Jeg strikker normalt ikke ret mange strømper, men det er så nemt, når man bare lige skal slappe lidt af indimellem oprydning, pakning og underholdning af en lille pjevset hund, som ikke er spor glad for at ha’ den krave på! Nåh ja, og så trænger jeg faktisk til nye, varme sokker!

Mon de kan bruge noget???

Jeg har haft et hyggeligt besøg af 2 unge mennesker i familien, som skal til at bygge nyt (stort) hus og måske kan bruge nogle af de møbler, der bliver til overs her. Nu har de set, hvad der er, så kan de sige til.

Det var utroligt hyggeligt at drikke en kop kaffe/te sammen med dem og få god lille snak, for når vi er sammen hele familien, er det måske mere min egen generation eller den næste, jeg har interesser og minder fælles med. Nu blev der lejlighed til at friske gamle familiehistorier op.

Det blev også lige vendt, at de havde været inde på min hjemmeside og kigge på babytæpper – de havde set noget med ugler, som var et hit.

Rolig nat

Det blev heldigvis en rolig nat, Diki sov i sin kurv hele natten – i modsætning til mig, som ubevidst lyttede efter ham – og lige indtil jeg løftede ham op for at bære ham ned og ud for at blive luftet – og det havde han travlt med! Så det fungerer godt nok, og han har drukket en hel masse vand og spist lidt mad til morgen, det er dejligt.

Han er stadig lidt forvirret over den skærm (som han ikke har på, når vi går tur), men det er der jo ikke noget at sige til. Han befinder sig stadig bedst i sækkepuden.

Nu har jeg ved hjælp af sækkevognen fået adskillige kasser papir kørt ud til fortovet – det værste er at løfte dem op og ned fra vognen, det kan mærkes i ryggen. Men det er godt, der er papirindsamling i dag, når jeg nu havde tømt diverse skabe og kasser. Så er jeg da af med det.