Det var så dejligt at være til Tæppetante-træf i Hejnsvig igen. Nu er jeg jo gæst og har ikke haft det kæmpestore arbejde med at arrangere og hænge tæpper op osv, jeg kunne bare nyde at se alle de kendte ansigter igen!

Forud for dagen havde jeg gjort nogle UFO’er klar og fotograferet andres tæpper, og jeg havde også lovet at tage billeder af de mange, mange færdige tæpper i går – vel at mærke med Karins kamera, som hun så har alle billederne på til redigering og fremvisning på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside + på Facebook. Det er et stort arbejde, og jeg er ikke misundelig, jeg har gjort det i 20 år!

Vi har flere gange haft forskellige forstandere til at komme og fortælle om arbejdet med børnene, det er både interessant og rørende! Denne gang var det Christine, forstanderen fra Julemærkehjemmet Korsør, og der blev helt stille i hallen, da hun fortalte! Man bliver virkelig glad, når man kan bidrage lidt med vores tæppe-gaver, som vi igen hørte, at børnene er meget glade for. De har forskellige traditioner mht tæpperne, på nogle hjem får de deres tæppe midt i forløbet, på andre den sidste dag. I Korsør får de lov at vælge deres eget tæppe imellem en stor stak, og så hygger de sig med tæppet i løbet af de 10 uger, forløbet varer, og knytter sig til det, så de forbinder tæppet med den gode oplevelse, de har haft!

Vi hørte også om den ændrede strategi, alle 5 hjem har indført, hvor de ikke kun fokuserer på størrelse og vejning. Men i højere grad på, hvordan børnene generelt har det, ud fra “Børn kan godt have ondt i livet, uden at være tyk!”

https://www.julemaerket.dk/default.asp

Det er faktisk meget skræmmende at høre, at det bliver værre og værre med mobning! Men også med andre grunde til at børn har ondt i livet – f.eks. seksuelle overgreb!

Julemærkehjemmene har jo også haft problemer pga Corona i det forgangne år, hvor de flere gange har måtte lukke ned og sende børnene hjem! Men de har bevaret forbindelsen til de enkelte børn, har fjernundervist dem og også har haft forældrekontakt på samme måde.

Det var en meget hyggelig dag, men jeg blev lidt bekymret til sidst, for der var ca 200 tæpper at fotografere, og selv om det var rigtig godt organiseret med hjælpere, der hentede tæpperne, foldede dem ud, holdt dem op til, at jeg kunne knipse, og pakkede dem sammen igen – på samlebånd! – så tager det jo tid! Og Diki var alene hjemme! Det er han meget dygtig til, men han er jo begyndt at få vanddrivende piller for sin hjertefejl, så jeg var ikke sikker på, om han kunne holde sig?

Det kunne han! Han er en meget dygtig hund! Han var alene i 7½ time, og der var ikke nogen som helst uheld! Så det var den sædvanlige kærlige og stormende velkomst – og så ud at gå og få leveret med det samme, jeg var hjemme!

I dag er der Tæppetante træf i Projekt Puttetæpper, 9. gang i Hejnsvig! Det var en god idé, Birgith Lorenz fik i 2013, og vi er meget taknemmelige over hendes gæstfrihed!

Dette tæppe har Birgith syet med puttetæppemønster 2019 Rutsjebane – dem har hun lavet flere af, og hun ynder at quilte og montere med Fix & færdig, hvor hun quiltet hver blok for sig incl. bagside og mellemfor, for så at føje blokkene sammen med smalle strimler for og bag. Det er aå flot!

Jeg glæder mig og har pakket nogle få tæpper i bilen, men har også været ude hos Birgith i sidste uge med en hel del stof, som sammen med en MASSE andre donationer frit deles ud til tæppetanterne til at sy nye tæpper af. Det er sket hver eneste gang, og det er der kommet mange tæpper ud af!

Et kravletæppe, syet med Ditzy Donuts mønsteret til en lille dreng i familien.

Alle nyfødte børn i min familie og vennekreds får et patchworktæppe, og det var heldigt, at jeg var kommet langt med det, før jeg blev syg, så det er kun 2 måneder forsinket! Til gengæld kan han have glæde af det længe, ikke bare til at ligge på gulvet, men mine egne børnebørn har også brugt deres tæpper i bilen på kolde morgener og på lange ture. De skrappe farver falder også i deres smag!

Jeg synes, det er sjovt at sy dem, og ikke mindst denne spøjse blok.

Efter mange dages regn og stor bekymring i omgivelserne, mens Storkeforældrene skiftedes til at dække ungerne godt til, skinner og varmer solen nu – næsten for meget af det gode – de kan jo blive solskoldede! Men forældrene er virkelig kloge og omsorgsfulde: de skygger for ungerne! Den ene af forældrene er hos dem, mens den anden skaffer føde!

Jeg har strikket “Thea” med halvlange ærmer efter ønske fra Dorthe, der ikke selv kan strikke mere.

Den er strikket i Uldféens Mulberry silke 400m/100 gr. og er super lækker blød.

Lækre sager, jeg modtog som pakke på dørmåtten i går morges!

Det hele fra Uldféen! Bouclé og Pimabomuld i grønne/blå farver til mig selv, og gul Pimabomuld til en gave!

De sidste nye blodprøver og ultralydscanningen med kontrast i sidste uge, som skulle finde ud af mit forhøjede stofskifte (som jeg aldrig har haft før), var “falsk alarm” !

Det viser sig, at det forhøjede stofskifte skyldes den ultralydscanning med kontrast, som blev foretaget, mens jeg var indlagt i sidste måned! Iøvrigt den dag og den scanning, som er helt væk fra min bevidsthed og hukommelse! Jeg var virkelig dårlig!

Men det er jeg ikke mere! så det hele er i orden! Jeg fejler hverken det ene eller det andet! Dejligt! Frisk som en havørn!!!

Det er meget sjovt at følge storkeungerne i Smedager på TVSyd. Der døde desværre 2 af de 4 unger, og 1 æg er ikke blevet til noget. Formenligt var vejret for regnfuldt og koldt lige i de dage, æggene klækkede hurtigt efter hinanden – desværre!

Men de 2 unger bliver passet fortrinligt, får masser af mad af forældrene på skift: store klumper orm og engang imellem en frø!

Find storkeungen! Se hvor den største af ungerne nysgerrigt kigger frem fra “hulen” under Storkefars vinge! Den mindste kan lige skimtes underst! Det er aften, og det regner, men han er meget flittig mht at ligge på dem.

Trods en kølig Pinse – eller måske netop derfor – blomstrer det gult i min lille have!

De store gule tulipaner er i virkeligheden “affald” fra en nabo for et par år siden og skulle have været smidt ud, fordi hun ikke kunne lide tulipaner i den have, hun havde overtaget!

Og de klæder i høj grad den smukke gule Azalea, som har vokset sig stor, siden jeg fik den i fødselsdagsgave for 6 år siden!

Dipladenia og Agapantus i krukker var Morsdags-gaver. Og nu springer Rhododendronerne også ud!

Det var hårdt for både Diki og hans mor, da vi gik morgentur, og han ikke kunne komme af med sin afføring! Da jeg fik løftet halen på ham for at se, hvad der var i vejen, kunne jeg godt se problemet (som vi har oplevet før) – der sad en stenhård klump fast i pelsen, hvor det skulle leveres! Mange forsøg var forgæves, så vi vendte om, og med en næsten kravlende, pivende Diki skyndte vi os hjem.

Der er kun et at gøre i den situation: bagdelen ind i brusekabinen og håndbruseren for fuld styrke på det prekære sted og lidt “nulren” med en gummibehandsket hånd! Diki er helt klar over, at det hjælper, så han står helt, helt stille, mens det varme vand befrier ham for det ubehagelige fænomen! Han er så tryg ved hjælpen!

Det var til gengæld hårdt arbejde for mig – men hvad gør man ikke for at hjælpe sin elskede hund!