I dag er der Tæppetante træf i Projekt Puttetæpper, 9. gang i Hejnsvig! Det var en god idé, Birgith Lorenz fik i 2013, og vi er meget taknemmelige over hendes gæstfrihed!

Dette tæppe har Birgith syet med puttetæppemønster 2019 Rutsjebane – dem har hun lavet flere af, og hun ynder at quilte og montere med Fix & færdig, hvor hun quiltet hver blok for sig incl. bagside og mellemfor, for så at føje blokkene sammen med smalle strimler for og bag. Det er aå flot!

Jeg glæder mig og har pakket nogle få tæpper i bilen, men har også været ude hos Birgith i sidste uge med en hel del stof, som sammen med en MASSE andre donationer frit deles ud til tæppetanterne til at sy nye tæpper af. Det er sket hver eneste gang, og det er der kommet mange tæpper ud af!

Et kravletæppe, syet med Ditzy Donuts mønsteret til en lille dreng i familien.

Alle nyfødte børn i min familie og vennekreds får et patchworktæppe, og det var heldigt, at jeg var kommet langt med det, før jeg blev syg, så det er kun 2 måneder forsinket! Til gengæld kan han have glæde af det længe, ikke bare til at ligge på gulvet, men mine egne børnebørn har også brugt deres tæpper i bilen på kolde morgener og på lange ture. De skrappe farver falder også i deres smag!

Jeg synes, det er sjovt at sy dem, og ikke mindst denne spøjse blok.

Efter mange dages regn og stor bekymring i omgivelserne, mens Storkeforældrene skiftedes til at dække ungerne godt til, skinner og varmer solen nu – næsten for meget af det gode – de kan jo blive solskoldede! Men forældrene er virkelig kloge og omsorgsfulde: de skygger for ungerne! Den ene af forældrene er hos dem, mens den anden skaffer føde!

Jeg har strikket “Thea” med halvlange ærmer efter ønske fra Dorthe, der ikke selv kan strikke mere.

Den er strikket i Uldféens Mulberry silke 400m/100 gr. og er super lækker blød.

Lækre sager, jeg modtog som pakke på dørmåtten i går morges!

Det hele fra Uldféen! Bouclé og Pimabomuld i grønne/blå farver til mig selv, og gul Pimabomuld til en gave!

De sidste nye blodprøver og ultralydscanningen med kontrast i sidste uge, som skulle finde ud af mit forhøjede stofskifte (som jeg aldrig har haft før), var “falsk alarm” !

Det viser sig, at det forhøjede stofskifte skyldes den ultralydscanning med kontrast, som blev foretaget, mens jeg var indlagt i sidste måned! Iøvrigt den dag og den scanning, som er helt væk fra min bevidsthed og hukommelse! Jeg var virkelig dårlig!

Men det er jeg ikke mere! så det hele er i orden! Jeg fejler hverken det ene eller det andet! Dejligt! Frisk som en havørn!!!

Det er meget sjovt at følge storkeungerne i Smedager på TVSyd. Der døde desværre 2 af de 4 unger, og 1 æg er ikke blevet til noget. Formenligt var vejret for regnfuldt og koldt lige i de dage, æggene klækkede hurtigt efter hinanden – desværre!

Men de 2 unger bliver passet fortrinligt, får masser af mad af forældrene på skift: store klumper orm og engang imellem en frø!

Find storkeungen! Se hvor den største af ungerne nysgerrigt kigger frem fra “hulen” under Storkefars vinge! Den mindste kan lige skimtes underst! Det er aften, og det regner, men han er meget flittig mht at ligge på dem.

Trods en kølig Pinse – eller måske netop derfor – blomstrer det gult i min lille have!

De store gule tulipaner er i virkeligheden “affald” fra en nabo for et par år siden og skulle have været smidt ud, fordi hun ikke kunne lide tulipaner i den have, hun havde overtaget!

Og de klæder i høj grad den smukke gule Azalea, som har vokset sig stor, siden jeg fik den i fødselsdagsgave for 6 år siden!

Dipladenia og Agapantus i krukker var Morsdags-gaver. Og nu springer Rhododendronerne også ud!

Det var hårdt for både Diki og hans mor, da vi gik morgentur, og han ikke kunne komme af med sin afføring! Da jeg fik løftet halen på ham for at se, hvad der var i vejen, kunne jeg godt se problemet (som vi har oplevet før) – der sad en stenhård klump fast i pelsen, hvor det skulle leveres! Mange forsøg var forgæves, så vi vendte om, og med en næsten kravlende, pivende Diki skyndte vi os hjem.

Der er kun et at gøre i den situation: bagdelen ind i brusekabinen og håndbruseren for fuld styrke på det prekære sted og lidt “nulren” med en gummibehandsket hånd! Diki er helt klar over, at det hjælper, så han står helt, helt stille, mens det varme vand befrier ham for det ubehagelige fænomen! Han er så tryg ved hjælpen!

Det var til gengæld hårdt arbejde for mig – men hvad gør man ikke for at hjælpe sin elskede hund!

Jeg må da blive vældig sund med alle de tests, blodprøver og scanninger jeg gennemgår for tiden!

I dag fik jeg en ultralyds scanning på Kolding sygehus, i forgårs fik jeg taget ekstra blodprøver hos min læge og resultatet i en tlf-konsultation i dag – jeg skal holde tungen lige i munden!

Men det er helt OK for mig. Tilsyneladende er der ikke noget alvorligt i vejen, og så er det jo fint, at de er sikre!

Mit stofskifte er for højt – det har jeg aldrig haft problemer med før, men det kan måske skyldes den infektion, jeg havde for en måneds tid siden. Det skal nu undersøges af specialister! (Man får da noget for sine skattepenge).

Og der er ikke noget af det, der generer mig eller gør ondt – så kom bare an!