Endelig – endelig!

Det har virkelig voldt mig kvaler og megen dårlig samvittighed, at jeg har været så længe om at sy 2 sengetæpper til 2 søskende (i normal sengestørrelse, ikke børnestørrelse). Det ene er færdigt, og nu er jeg ved at skære blokkene rene til det andet, så det kan blive monteret og quiltet.

venskabsstjerne pink

Sygdom, hussalg og flytteforberedelser har de sidste måneder forsinklet mig. Jeg var så naiv at pakke materialer til at sy på sygehuset alle 3 gange, men det blev til næsten ingenting – det dur ikke, når man har det skidt og har kvalme!

Men nu har jeg haft en uges tid, hvor jeg har kunne sy blokkene i pink/lilla/rød.

Det bliver sidste gange, jeg påtager mig en bunden opgave, for jeg føler mig presset af forpligtelsen. Så frem over vil jeg kun sy af lyst! Der er masser, jeg gerne vil sy, men ikke, når jeg har en forpligtelse hvilende på mig.

Det gode ved det er, at jeg i den grad har fået sy-lysten tilbage!

Den private hjemmesygeplejerske

Ældstesønnen lærte at stikke sig selv, når han skulle have blodfortyndende medicin efter hofteoperationen i sidste uge, så det ikke var nødvendigt med en hjemmesygeplejerske.

Men han har selv uddannet sin eget, meget unge, sygeplejerske, som har givet sin far indsprøjtningerne efter alle forskrifter!

christina sygepl 1

1. Klargøre alle remedierne

christina sygepl 2

2. Afspritning af maveskindet

christina sygepl 3

christina sygepl 4

3. Tage ved en delle og føre nålen helt ind

christina sygepl 5

4. Slippe dellen og sprøjte hele indholdet af sprøjten ind.

5. Trækket nålen halvvejs ud vente et par sekunder og trække den helt ud.

christina sygepl 6

6. Afklippe nålen i en beholdertang.

Hun er da dygtig!

 

Let og lækkert

poncho start

Jeg er snart færdig færdig med den første halvdel af den superlette, lækre poncho i mohair, som jeg strikker til min lillesøster.

Der har været en del ventetider på sygehus, hvor det har været et nemt strikketøj at få tiden til at gå med, så det skrider fremad. Den skal nok bliver lækker.

R.I.P. Jytte

En af mine bloglæsere fra starten i 2008, en mangeårige ven og først og fremmest Sørens bridgemakker i mange år, er sovet ind for få dage siden.

Søren og Jytte var lige gamle, begge dygtige, kloge og stædige bridgespillere, der godt kunne være uenige, men alligevel så ens på mange ting, gamle kolleger som de også var på rådhuset i tidligere Brædstrup Kommune. Jytte overlevede Søren med 4 år, men helbredet var ikke godt de sidste år.

Mon de kan finde hinanden i det hinsides og får nogle gode spil kort? Det håber jeg 🙂

R.I.P. Jytte.

Oprydning

Ja, der er meget, der skal ryddes op i, og hvis der er nogen, der kan bruge noget af det, jeg ikke får plads til, så er det fint.

Jeg har lige pakket en (tung) taske med næsten alle mine rester af lampeskærmestof, som jeg fik gennem nogle år af en nabo, der arbejder på en lampeskærmefabrik, og som jeg har haft megen glæde af. Det får de nu ud på Aktivitetscenteret Søndergården, så er der nok nogen, der kan bruge det. Det er bomuldsstof i en god kvalitet i lange baner på rulle – savet af meget brede ruller, der var for brede til de maskiner, der skulle skære stoffet ud til lampeskærme. De bruger slet ikke den slags mere, men stoffet fejler ikke noget!

Jeg fik lige et link til Tidens Samling i Odense, hvor man kan aflevere tidstypiske ting, som er for gode til at smide væk, og som bruges i film og udstillinger. Det kunne meget nemt tænkes, at jeg også har noget, som de kan bruge, og ellers er der helt sikkert en hel del, som vores fantastiske Genbrugsbutik kan få lov at hente til sidst, når familien har fået, hvad de kan bruge.

Det er bare SÅ dejligt at se…

…hvor glad Diki bliver, når han genser Hanne, hans plejemor, mens jeg var på sygehuset. Vi har lige været på en lille visit med en blomst, fordi hun ikke ville have pasningsløn!

Og det var så tydeligt, at de er glade for hinanden – så bliver man helt varm om hjertet!