Jeg har altid drømt meget, og for det meste husker jeg ikke, hvad drømmene gik ud på. Men her tidligt i morges havde jeg en drøm af den slags, jeg kalder “tøjeri”, hvor der skete en hel masse sammenhængende, som jeg kunne huske meget tydeligt, da jeg vågnede. Faktisk så meget, at jeg var nødt til at tænke det igennem, inden jeg tog beslutning om at stå op – og alligevel sidder det i mig, så der bliver ved med at dukke billeder op.
Det var ikke uhyggeligt, men alligevel frustrerende – noget med, at jeg skulle nå – hvad?
Hele min familie var her, også Søren, og det var min fødselsdag, men jeg skulle møde på nyt arbejde, og der var så meget, jeg skulle nå, før jeg kunne tage af sted. Og alle rendte rundt imellem hinanden…..
Hvorfor drømmer man sådan noget?









