Sådan! Nu blev de 4 romber pillet ud, som var vendt forkert:
Og se nu bare, hvor smart – jeg kunne bare vende alle 4, sammensyede romber 180 grader, så passer de ind!
No Big Deal!
“Farmor, du har en grøn hund”, sagde Christina, når hun havde gået med Diki i “skoven”.
“Skoven” er læbæltet mellem landevejen og vores vej, og det er der, vi går morgentur hver dag. Der er en masse lave blomster, der nu er fyldt med burrer, og dem skal Diki altid ind og snuse imellem. Og så kommer han til at se sådan her ud – også i dag.
Hold da helt op! Der er nogle, der i en Facebook gruppe for patchworkere “Patchwork for alle”, har spurgt efter at lære at sy “på amerikansk”, dvs håndsyning uden brug af pap skabeloner.
Det kursus incl. kursusmateriale har jeg for nogle år siden overtaget fra Birgit Glüsing, så jeg tilbød mig som underviser.
Nu er der 16 deltagere, og jeg havde sagt 15 deltager som max. – så NU er der lukket for tilmelding i denne omgang. Men der kan sagtens oprettes et kursus mere på et andet tidspunkt – evt. et andet sted. Denne gang foregår det i Tranbjerg.
Og så har jeg endda fået tilbudt hundesitning under kurset, hvis jeg skulle have brug for det!
Det lykkedes at spærre solsorterne ude! Selv om det holdt hårdt.
Så i går, lige før det blev regnvejr – plukkede jeg den første større portion af de dejlige, store, modne amerikanske blåbær! Naboen, som hjalp mig med at pakke buskene ind i net, fik en bakke, og jeg fik den skønneste morgenmad til morgen: havregryn med masser af blåbær og mælk.
Tak Tina! Det kunne jeg ikke se!
Tina har kommenteret dette billede af min UFO i går.
Tina skrev, at hun syntes, hun kunne se en fejl i placeringen af romberne.
Det kunne jeg altså ikke se. Jeg kiggede og kiggede på billedet, men nu er der nogle af stofferne, der ligger temmelig tæt op ad hinanden (og det er bl.a. det, jeg godt kan lide), så jeg troede bare, at det måske var billedet, der var lidt dårligt?
Meeen selvfølgelig kiggede jeg også efter på den nu næsten færdigsyede top – og!!! Tina har ret:
Nu kan alle vist se det. Der er 2 x 2 romber, der er placeret forkert og skal byttes om!
Tusind tak Tina! Man skal være glad for sine læsere, og jeg er glad for, at du opdagede fejlen, før jeg blev helt færdig, dette kan rettes. Men sådan kan det gå – også for mig – når det kan ske for en patchworker, som jeg beundrer som en af de dygtigste og mest perfektionistiske, men som først opdagede fejlen, da hun havde quiltet! Den blev ikke rettet, og det kan så betragtes som en charme mere!
Iøvrigt skal jeg måske lige gøre opmærksom på, at den orange kant til venstre på “fejlbilledet” er kommet til siden i går, idet jeg er ved at fylde “hakkene” langs alle 4 kanter ud med ½ romber.
Jeg har i dag på patchworkgalleriet www.kludekoner.dk billede af et meget flot sengetæppe, syet af Inger, som jeg syr sammen med på Søndergården.
Det var først, da jeg var ved at behandle billedet i går aftes, at det gik op for mig, at det er Projekt Puttetæppes mønster for 2012 “Fødselsdagsblomst”, der er brugt. Det bliver helt anderledes (og flot!), når det er de samme stoffer, der er brugt til hele tæppet i stedet for rester, som det også er så godt til. Prøv at se på PP’s egen side, et af de sidste puttetæpper, der er vist HER, (rul lidt ned), eller flere tæpper på PP’s galleri.
Mønsteret kan købes i Projekt Puttetæppers bod på Dansk Patchwork Forenings TRÆF i Roskilde 25. – 26. august, for 15 kr, og det kan bruges frit – altså selvfølgelig gerne efter formålet: til puttetæpper til børn på julemærkehjem, men også helt privat, som Inger har gjort.
Jeg har altid haft kig på dette mønster i den første Kaffe Fassett bog på dansk og har vidst, at den måtte jeg sy en dag. For over 1½ år siden begyndte jeg at samle stoffer til den, men var lidt længe om at komme i gang. Jeg valgte at sy den i hånden over pap, og det har også været hyggeligt.
Det ser godt ud! Men bedst som jeg var kommet så langt som på billedet og troede, jeg skulle til at sy kanter, opdagede jeg, at jeg blev nødt til at sy en række mere – på den lange led – ellers blev den skæv i enderne i den ene side. Så på den igen!
Men det hjælper da!
Det er næsten dagligt, at Diki bader i søen, når vi går formiddagstur. I dag gik han så langt ud efter en pind, at han svømmede – uden at tænke over det, tror jeg, og selvfølgelig kunne han det. Men han sætter også selv grænser, så når han ikke gider gå efter flere pinde, så går han på opdagelse, går ud på broen eller noget andet.
Og mens han snusede rundt i dag, kom hans ven fra forleden susende! Det var denne gang den anden halvdel af ejerparret, så han var lidt prøvende – om det var i orden i forhold til den lille hund?, men ork jo, de kender jo hinanden, så han slap “Daisy” løs, og så var det et glad gensyn og så leg i vandet og oppe på bredden. Denne gang fik Diki også lov at være uden snor, den var for besværlig! Og det gik rigtig fint. Daisy er 11 måneder gammel, så selv om hun er stor, er hun stadig legesyg – og helt vild med vand!
..Diki og jeg! Ja, ja, vi er bare flyttet ovenpå i soveværelset, efter at jeg har sovet i gæsteværelset siden Dikis ankomst 29. maj!
Det var meget nemmere for mig, når han skulle ud og tisse om natten, at jeg sov hernede, og gæsteværelset har udmærkede senge, så det er gået fint.
Men nu har han ikke bedt om at komme ud ved 4-5 tiden den sidste uges tid. Så i går aftes gik jeg tilbage til min seng ovenpå, og selv om Diki var meget søgende i ca 10 minutter (gulvtæppet dufter helt sikkert også af forgangne hunde), lagde han sig pænt i sin lille fleece-seng i krogen ved siden af min seng og sov hele natten – også selv om JEG havde en urolig nat med kramper i benene og besøg på toilettet 3-4 gange.
Han var nemlig også alene hjemme en hel aften for første gang! Patchworkklubben Kludekonerne havde første sy-aften i den nye sæson, og boller, ost, kage og the sent på aftenen giver uro i kroppen, når jeg skal sove. Men det forstyrrede ikke Diki.
Han havde også klaret alene-hjemme situationen fint, og han bliver så glad, når jeg så kommer hjem – gøer ikke, men skal bare kæle og lege. Det er dejligt og en af de ting, man savner rigtig meget, når man ingen hund har!
Så rejste feriebarnet med toget – første gang alene, men det gik selvfølgelig fint. Jeg har for det meste mindst 2 børnebørn på ferie ad gangen, men denne gang var hun her alene i en hel uge. Det har været meget hyggeligt! Christina er så stor, at hun klarer sig selv, selv lægger tøj frem, rydder pænt op på værelset, dækker bord og tager af bordet, går tur med Diki, leger med ham i haven. Hun vil også gerne bruge computer og er iøvrigt ret dygtig, men hun sagde selv, at hun ikke var så meget “på”, som når hun er hjemme, fordi hun gerne vil lege med Diki.
Og nu er Diki og jeg alene igen. Han er utroligt glad for Christina, og hun kan løfte ham og nusse ham så tit, hun har lyst. Det gider han ikke sådan hele tiden med mig! Men til gengæld følger han mig meget tæt i dag, han er måske bange for, at jeg også forsvinder?
Jeg fik ellers lidt af en forskrækkelse, da Diki og jeg havde fuldt Christina op på perronen og set hende ombord i toget. For da vi passerede igennem Banegårdshallen, var der pludselig en meget stor, sort hund, der voldsomt gøende forsøgte at komme hen til os. Vi skyndte os ud, for selv om Diki faktisk ikke er bange for store hunde, så har vi desværre netop haft et par tilfælde af små hunde (og børn), der er blevet angrebet af “muskelhunde”. Det var dette nu ikke, så vidt jeg kunne se i farten, den havde stor, sort pels. Men det er jo ikke kun muskelhunde, der kan være aggresive. En lille Papillon blev skambidt og måtte aflives her i byen for få dage siden. Der er lidt uenighed om, hvilken hund, der gik i den andens have, men uanset hvad, er det jo frygteligt at tænke på!
Jeg kan blive helt “tom” i hovedet ved at forstille mig, hvis det var Diki.