Kl 5.30 i morges faldt den skanse, som alle Tibbe-ejere har forudset, jeg ikke kunne holde!
Hvad gør man, når:
– man (jeg) kl 5.00 falder ud af den smalle seng (jeg er vant til at sove i dobbeltseng) og er lige ved at ramme en sødt sovende lille hvalp, der sover i sin seng ved siden af min
– hvalpen og jeg begge har fået morgentisset
– hvalpen er blevet så vågen, at han ikke vil sove mere, men vil lege, og resten af husets beboere incl. Bodil, sover, og han derfor hyler højt og hjerteskærende ½ time og ikke lader sig berolige, men desperat kradser på døren uanset hvad, jeg finder på.
???
I det øjeblik, jeg svinger benene ud af sengen for at hente transportburet i bilen (og der er han normalt glad for at være, så det var ikke tænkt som “straf”), kommer han stormende hen til mig og vil op.
Og det kom han så, puttede sig i fodenden af sengen og lagde sig til at sove.
Jeg har aldrig ville have hunde i sengen – men jeg har heller aldrig haft en Tibetaner før, og de er altså noget for sig selv! (Nåh ja, en schæfer fylder også mere).
Og han sov lige til kl 7.15, hvor han hoppede ned på gulvet og helt stilfærdigt lå og legede med snørebåndene på mine travesko, indtil vi begge kunne høre, der var andre end os, der var vågne.
Så kan man ikke sige, at vi har “vundet lidt”, både Diki og jeg ?












