Forfatterarkiv: hanne

En skat i min “turban”

Posted on by
9

Jeg tror, det er svært – i hvert fald for ikke-hundejere – at forstå, hvilken “appelsin”, der er havnet i min “turban”. Og det kan så godt være, at der er nogen, der synes “det er for meget”! Men i dag har Diki boet her hos mig 1 uge, og nu..

..hænger der en lille snor+halsbånd på krogen i bryggerset, hvor der siden 1979 har hængt (større) hundesnore.

Whiskys snor hang der også et stykke tid, efter at han var væk, men blev så pakket væk.

Det betyder helt utroligt meget for mig med den lille, charmerende hjerteknuser, som alle falder for – ikke mindst jeg!

Og han får da mødt nogle mennesker i forskellige sammenhænge – i dag var han til begravelse! Nej, selvfølgelig var han ikke det, men det var jeg, da Karen blev begravet i formiddags. Han kan jo ikke være alene hjemme endnu, så han var igen i transportkassen i bilen, og bilen holdt i skygge med lidt åbne vinduer. Han er tydeligt glad for at være der og lagde sig til at sove.
Familien fik mig overtalt til at gå med i menighedshuset til snitter + kaffe, og der var nogle, der havde set billederne af ham her på bloggen, så de ville gerne se ham bagefter. Og hold da op, hvor er han nem: inden jeg tog ham indenfor, gik jeg lige lidt med ham på græsset – og så tissede han og fik også lidt vand, før han så var klar til at hilse på. Jeg har læst, at en Tibbe er reserveret overfor fremmede, og det er fuldstændig rigtigt. Han sætter sig mellem mine ben, når fremmede nærmer sig, men oppe på min arm vil han gerne forsigtigt snuse og se folk an, og derefter nusses. Jeg synes, det er rigtig fint.

Så gik vi en rigtig tur, da vi kom hjem…

..og han havde fået mad. Fra den første aften har mad- og vandskål stået i bryggerset, hvor der er fri adgang fra køkkenet, og det var han med på med det samme.

Han bliver bedre og bedre til at gå i snor, men ikke alt for langt. Så lidt leg i haven og herinde..

Gummibolden i snor får en ordentlig rusketur!

Så var han træt, og nu har han lagt sig til at sove under min fodskammel (der er plads, så længe han ikke er større) her ved computerbordet. Og det nye fremskridt er, at han nu ikke går i panik, når han er alene, f.eks. når jeg går ud for at snakke med havemanden el. går ovenpå (der er trappegitter). Han er tydeligvis tryg nu, og vi “træner” lidt ad gangen  til “alene-hjemme-situationen”, som han skal lære på et tidspunkt.

På bare 1 uge har han lært:
– at sige til, når han skal tisse/besørge, også om natten.
– At finde rundt i underetagen og i haven.
– At der er rart i transportkassen.
– At jeg passer på ham, så han godt kan hilse på andre mennesker.
– At være tryg og ikke søge og “græde” efter mor og søskende.
– Selv at løfte poten fri, hvis snoren kommer mellem benene.
– At han godt kan be’ om at komme op i sofaen, når jeg sætter mig der.
– At han ikke kommer op i sengen til mig, men sover i sin egen seng lige ved siden af.

Jeg har virkelig fået en meget lærenem og utrolig dejlig lille hund, og jeg er så taknemmelig.

Diki mødte Bodil

Posted on by
2

Det er ikke nogen helt nem opgave at fotografere 2 Tibetanere, der mødes for første gang under famliens bevågenhed – en stor fornuftig hund på 2 år og en lille på 8 uger! Der skal knipses mange, mange gange, og så er der et stort redigeringsarbejde efterfølgende.

Og i dag har Diki og jeg igen været på udflugt, nemlig Kludekonernes årlige udflugt med besøg og workshop hos Den Lille Lade i Ejstrupholm. Ja – Diki var med til patchwork for første gang! Det må han jo vænne sig til. Nå ja, jeg havde ikke regnet med at blive så længe, men han befandt sig rigtig godt i transportkassen i bilens (åbne) bagagerum og blev luftet, fodret og vandet flere gange, så vi fik det hele med. Det er dejligt, at han er glad for at være i transportkassen og glad for at køre bil!

Men resultatet af gårdagens besøg hos datter-familien incl. Bodil i Fredericia kommer her:

Prøv at se den løftede hale! Han er overhovedet ikke betænkelig. Men Bodil viser sig også at være rigtig sød ved det lille myr.

Behørig undersøgelse hører sig til.

Vil du lege?

Hvad han dog tillader sig?

Ebbe havde glædet sig SÅ meget til at møde Diki.

“Edderkoppebørsten” var et godt legetøj

2 store og 2 små

og Bodils “mor” ville også være med

Er han ikke skøn?

Han fik også lov at dele seng med Bodil!

Og da han gik omkuld, overlod Bodil sin store seng til den lille og passede godt på ham!

Inden vi forlod Fredericia skulle Diki også lige hilse på de 2 andre store børnebørn, som også var spændte på at møde ham, og de var selvfølgelig lige så glade for ham.

Det var en dejlig dag -og en træt lille hund, der sov hele vejen hjem og resten af aftenen/natten!

Sommerdage på Løndal

Posted on by
3

Jeg var på Løndal som gæst og ikke som “kustode” i dag sammen med Diki, som skal ud og møde verden.

Det er en meget flot sommerudstilling i de skønne omgivelser og det ualmindelig spændende hus.

Og det var utroligt sjovt at have Diki med, for jeg kunne ikke gå 2 skridt uden at nogen skulle beundre den lille, søde hund. Allerede inden jeg var ude af bilen, var der en, der spurgte, om jeg havde min lille nye hund med?

Han tog det rigtig pænt og gik nogenlunde fint i snor rundt i parken, hvor der er udstillinger med alt muligt i blomster, kurve, smykker, tøj, brød og meget andet.

Inde i huset havde jeg ham selvfølgelig på armen, så mine billeder er taget med én hånd! Det var hyggeligt at hilse på husets sædvanlige beboere og “kustoder”, og også her var Diki genstand for opmærksomhed. Det viste sig sjovt nok, at et ægtepar, som jeg har arbejdet sammen med mange gange, også har en Tibbe! Og hyggepianisten var ved at smelte fuldstændig, for han har haft 2!

Udstillingen i huset er kurve, udlånt fra Vissinggaard, pynte med blomster af Bjarne Aarhus – som altid utroligt smukt og bl.a  ved udstrakt brug af vilde blomster og grene.

Løndal har også åbent i morgen og er et godt mål for en søndagsudflugt.

Her er lidt smagsprøver på udstillingen i de flotte stuer:

Velkomst

Skovtur

Fisketur

Lille udsnit af den meget smukke park

Hundesittere

Posted on by
1

Jeg fik lige hjælp af de 2 nabopiger til at passe Diki ½ time, mens jeg var med til at synge Karen ud fra plejehjemmet.

Det var vemodigt. Hendes arbejdsbord så ud, som om hun lige havde forladt det – med blokke til et nyt puttetæppe, en æske med clips og en sort taske fra HANNE’s med flere lapper.

Vi var ikke så mange, nogle niecer og en nevø, alle selv pensionister, et par veninder gennem mange år, et par personaler og en enkelt beboer. Alle var enige om, at det var godt for Karen, at det var gået hurtigt, så hun ikke skulle igennem et langt sygdomsforløb igen.

Diki er helt tydeligt blevet mere modig og glad, når børnene kommer og leger med ham – men også godt træt, når de er gået.

Diki’s fangst

Posted on by
3

Diki har fundet ud af, at der er vand i fuglebadekarrene, så jeg skrubber dem og fylder rent vand i hver dag. Og pludselig var min børste væk!

Sikke en dejlig fangst!

Den kunne ruskes og bides i.

Han er da kær! Det synes de søde piger også, som kom igen i dag for at lege med ham..

.. og fik lov at gå en lille tur med ham i snor – han skal jo trænes!

Lodtrækning i Projekt Hyggesokker til børn på Fjordmark

Posted on by
Svar

Projekt Hyggesokker’s vinderen af lodtrækningen 1. juni 2012 om et gavekort på 800 kr til “Sommerfuglen” er:

Marianne Thorsen, Skagen, der havde strikket 7 par sokker og dermed havde 7 lodder.

Der bliver sendt 67 par sokker til Fjordmark i denne omgang. Det er nok til 2 hold børn på Fjordmark – dejligt!

Og så starter vi en ny omgang, så alle kan strikke lige så mange par sokker, som I har lyst til at sende til mig. Jeg vil finde en ny sponsor, og så hurtigt som muligt vil jeg skrive her på bloggen, hvad næste lodtrækningspræmie er.
Lodtrækning finder sted næste gang 1. oktober 2012. For hvert par sokker har man 1 lod i lodtrækningen. Alle er sikker på én præmie:
Glæden ved at have glædet et barn med et par dejligt varme hyggesokker!

Der kom 3 pakker med sokker i går, som nåede at være med i lodtrækningen, som foregik med denne talgenerator: http://www.random.org/

3 par sokker fra Lone Larsen, Randers

3 par sokker fra Lone Larsen i Ølstykke

3 par spiralsokker fra Ena Kiim, Solbjerg

 

 

Import af børn for socialisering

Posted on by
2

Diki og jeg er så heldige, at vi har nabobørn, som gerne lader sig bruge i socialisering af en lille, nuttet hundehvalp.

De skal lige give ham tid, så han forsigtigt kan se dem an, han er ikke rigtig modig. Men så vil han gerne lege..

..og lade sig nusse.

I dag prøvede han det pædagogiske spil, hvor han skal vælte eller skubbe de omvendte bægre for at få fat i godbidden under.

Det kunne han da sagtens finde ud af! Helt ærligt – det må han have prøvet noget lignende hos Susan og Jesper? Jeg har i hvert fald ikke set en hvalp løse det så hurtigt! Men det gjorde ikke noget skår i glæden – han ville gerne gentage! Han kunne bedre finde ud af at skubbe end at løfte/vælte, så der er stadig udfordring for ham. Og så skal jeg ellers love for, at han tog sig en ordentlig skraber bagefter!

Det er også godt for noget andet, han spiser ikke ret meget, men der ryger jo noget ned på denne måde, og det er hans gode foderpiller, jeg bruger til legen, så det er fint.

Farvel til en god ven.

Posted on by
6

Jeg har mistet en rigtig god ven. Karen Iversen, min næsten 93 årige besøgsven er sovet ind i nat.

Der bliver ikke syet flere puttetæpper fra Karens hånd – men hun har også gjort det godt, jeg tror, det var det 7. puttetæppe, hun var i gang med! Jeg er så glad for, at jeg kunne hjælpe hende med den glæde, det var for hende at kunne sy patchwork lige så meget, hun havde lyst til – og hun var dygtig, hurtig og vedholdende, så det blev til meget.

Og hun havde det jo nok på fornemmelsen, for da hun insisterede på at give mig den fine klokkestreng med grønlandske motiver, sagde hun: “Det kan gå hurtigt, man ved aldrig i min alder, hvad der sker!”

Og det er heldigvis for hende gået hurtigt. Hun var til patchwork i går eftermiddags, hvor jeg ikke var med pga Diki’s ankomst, og der havde hun sagt “Tak for i dag – vi ses!”, da hun blev fulgt hjem til sit lejlighed, ligesom hun altid gjorde.

Jeg ville have besøgt hende i dag for at vise hende Diki, det vidste jeg, hun ville være glad for.

En flittig patchworker er ikke mere, jeg vil savne hende.

Hvil i fred, Karen, og tak for din indsats for børnene på julemærkehjemmene.

 

 

 

Udfordringer for en lille hvalp

Posted on by
13

Diki i min have 30. maj

Der er mange ting, en lille hvalp skal lære, og mange ting, den skal opdage og udforske. Diki er lidt forsigtig, men også meget dygtig.

Han vil gerne ud i haven og ber selv om det. når han skal tisse og besørge. Jeg har misforstået hans signaler én gang, så da måtte jeg samle op, men det var helt klart min fejl.

Det er en stor have, men 2/3 er hegnet ind.

Han har hurtigt lært vejen ad fliserne og nogle lave trin om på græsplænen, og han går på opdagelse under buskene.

Han gik selv hen i en krog af haven og besørgede – det er da flot!

..og fortsatte ind under rhododendronerne og “blev væk”, men kom styrtende tilbage

Jeg skal helst være indenfor synsvidde!

Men haven er klart et hit

Når han føler sig forladt, står han og hyler til han kan se mig, det er der ikke noget at sige til, han mangler jo sin familie.

Vi skulle jo også prøve at gå en lille tur i snor i formiddags..

Det var ikke nogen ubetinget succes, for hvad var meningen nu med det?

– så hvis man nu hyler hjerteskærende, mon hun så ikke løfter mig op?

Alle de nye indtryk og anstrengelser trætter, og så skal han sove – enten i sin kurv eller ved mine fødder, som han helst skal have kontakt med, f.eks. som her, hvor jeg spiser morgenmad og læser avisen, så hvis jeg flytter fødderne, flytter han sig også!