Det er lidt ligesom en ballon, luften er feset ud af: jeg havde det så fint med at kunne se frem til en ny hundehvalp og glæde mig, planlægge, læse bøger om racen, kigge kalender mht besøg, så vi kunne lære hinanden at kende.
Og nu ved jeg så ikke, om jeg skal begynde helt forfra med at lede efter “den rigtige”.
Rastløsheden og savnet efter Whisky sidder i mig igen, og tårerne brænder. Jeg så på TV SYD i går aftes en ejer, der tog afsked med sin gamle schæferhund, ud fra nogle af de samme grunde, som jeg havde – hold op, hvor var det svært at genopleve det.
Jeg håber, at Hanne har en løsning til mig, ellers tror jeg, jeg vil studere “Gi pote”-hjemmesiden, men jeg synes, det er svært og usikkert.
Ventetiden skal bare ikke være for lang, det kan jeg mærke på mig selv. Jeg kommer ikke ud at gå tur, jeg har svært ved at “tage mig sammen” – jeg savner!
