Nu er der ingen gange eller opholdsrum på Sct. Maria Hospice i Vejle, der ikke har nogle af mine quilts at kigge på!
I går eftermiddags fik jeg ældstesønnen til at køre en tur på sin motorcykel og møde mig ved Sct. Maria, så han kunne hjælpe mig at hænge de sidste tæpper op. Flere familiemedlemmer medbragte deres tæpper, da vi var til konfirmation, så de kunne komme med! Det var godt, han ville hjælpe mig, for især de store sengetæpper kunne jeg ikke magte alene. Jeg havde også købt nye flere lange lister, så de hænger solidt og ordentligt. Og min ryg har det stadig ikke godt efter ophængningen i lørdags!

Det var et stort ønske fra den sygeplejerske, der er min kontaktperson, at den lille hyggeniche i havestuen fik et flot tæppe, og det er lykkedes, synes vi! Ganske vidst måtte vi lige flytte en sofa for at man kan se tæppet, men det er da blevet flot. Det er yngstesøn + svigerdatter’s sengetæppe, og jeg har altid syntes, at det er et af de smukkeste, jeg har syet. Se mere her.

Mit eget sengetæppe i japansk foldeteknik kom også op med møje og besvær, det er næsten for stort!

Og yngstesønnens næsten nye sofatæppe…

..samt kusinens “Kinesiske Møller” i original japansk silke.

Det nyeste “Ditzy Donuts” lyser godt op for enden af en gang..

..og endelig har nogle tasker og min hexagon-æske fundet plads på et chatol.
De sygeplejersker, der var i aftenvagt fortalte, at de havde lagt mærke til, at akustikken havde ændret sig, efter at alle de tæpper er kommet op!
Ja, det tror jeg! Herhjemme har akustikken sandelig også ændret sig, og der er underligt tomt over det hele, hvor der mangler tæpper på væggene, i sofaerne og på min seng!