Så fik jeg sendt vesten til svigerdatteren, og den passer fint. Den er så lækker og let, at hun godt kan bruge den en kølig sommeraften. Fakta og detaljer her.
Forfatterarkiv: hanne
Sikken da en service
Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring! Den frygtede tur til Horsens sygehus gik over al forventning. De søde, hjælpsomme Falckfolk forsøgte forsigtigt at hjælpe Søren på benene, så han med støtte kunne gå ned ad trappen, men det kunne han ikke. Så de riggede en bærestol til og bar ham ned! Og båren i ambulancen blev hævet op, så den havde affjedring, så han gyngede lige så fint, det var meget behageligt, sagde han.
På sygehuset kørte de ham helt op på samme båre og spurgte sig for, hvor længe, han skulle være der, og selv om vi var før den aftalte tid, tog de ham ind straks, så Falck ventede! Jamen altså, hvor dejligt. Behandling, samtale og drøftelse af hidtidig og fremtidig behandling med en overlæge, som vi ikke har haft før, var god og grundig, igen skal noget ny medicin afprøves, men det er i orden, hvis det kan hjælpe på smerterne. Desværre er udviklingen i sygdommen ikke bedre, men det ved vi nok godt, så det kom ikke bag på os.
Og så gik turen hjemad igen, hvor der samtidig med, at vores ambulance parkerede, rullede en ambulance mere op, så 2 kolleger til vores reddere kom til! Og når de er 4 mand, må de gerne bære Søren op ad trappen i bærestolen! Hvis ikke det er service og situationsfornemmelse, ja, jeg vil kalde det patientvenligt! Det kunne regionspolitikerne (der vil sende Søren til Randers, hvis han blir dårligere) lære noget af!
Alle anstrengelserne var alligevel ved at være for meget for ham, eller rettere hans dårlige ben, så han fik det skidt lige bagefter, men nu er han på plads i sin plejeseng! Og i haven er vores havemand kommet og er godt i gang med græsplænen mm, så det er i mere end én forstand solskin!
Uro
Jeg er bange for, at det bliver en hård dag i dag. Søren skal til behandling på Horsens Sygehus, som han er hver 3. måned, og jeg er bange for, hvordan Falck-folkene skal få ham ned ad trappen, når de henter ham, og op igen senere, for han kan ikke større på benene. Hans fald for 1 uge siden har lavet stor skade, og det er ikke blevet ret meget bedre.
Det er så æergerligt, fordi han ellers havde fået det så meget bedre og var så glad for at kunne komme op og ud og omkring.
Jeg sover ikke så godt for tiden, for jeg spekulerer!
Tilfældigheder og lyster
Susse fandt i sin mosters arvegods en gammel bog med mønstre til 12 forskellige af den klassiske Sunbunnet Sue figur og fik en ubændig lyst til at sy “hende”. Det blev nu mønstre fra en anden bog, hvor der var mere dynamik over situationerne, nemlig “The Ultimate Sunbunnet Sue Collection”.
Og da hun tilfældigvis mødte sin venindes lille niece Thea, som var klædt i lyserødt, blev Sue også i overvejende lyserødt look !
Og så blev det Thea, der fik tæppet! Og Susse fik styret sine lyster!
Det kan være tilfældigheder, der bestemmer sådan en gave – hvilken gave!
Fakta: Maskinsyet af bomuldsstoffer, maskinapplikeret, free-style-maskinquiltet.
Flere donationer og en sjov historie
Endnu en fantastisk pakke er på vej til Projekt Puttetæpper! Denne gang fra Susse, som sender 10 kg skråbånd og ruller med stof, det kan der godt nok komme meget ud af. Og historien om, hvor det kommer fra, er ikke dårlig!
Susse skriver:
Lige som i den franske serie ‘Allo, ‘allo, i et af afsnittene skal bestikkelsespengene deles. René tager halvdelen, og giver konen resten, konen tager halvdelen og giver Yvette resten, som tager halvdelen, osv.
Min veninde Titta fik en sæk, som hendes svigerinde havde købt som overraskelses pakker på et Lene Bjerre fabrikssalg – eller hvad det nu hedder. Svigerinden havde taget hvad hun kunne bruge, og sender sækken med resterne videre til Titta. Som tager hvad hun kan bruge, det samme gør jeg.
Sådan bliver der gradvist mindre og mindre i sækken, til det hele er brugt til glæde og gavn for mange!
Vi takker og glæder os endnu engang over alle dem, der tænker på projektet og de børn, der får en uvurderlig gave.
Patchwork ved sygesengen
Jeg kan jo godt lave noget fornuftigt, når vi hygger os ved Sørens plejeseng . Så da jeg havde syet et par sekskantede kurve til Seniorfestivalens tombola forleden, fik jeg lyst til at lave en til mig selv. Og jeg kom i tanker om et meget flot stykke stof, som er blandt det allerførste, jeg nogensinde købte, da jeg begyndte på denne hobby i 1996. Jeg har ikke brugt ret meget af det, fordi jeg synes, det er så ualmindelig flot, så det skulle ikke bare lige bruges til hvad som helst.
Jeg fik prøvet en ny teknik af, idet jeg ikke har riet om sekskanterne, med først har strøget tynd viledon på bagsiden af stoffet, klippet ud med sømrum og så presset sømrummet i stedet for at ri. Det virker rigtig godt, jeg kunne sagtens sy sekskanterne sammen ret mod ret, forside og bagside hver for sig og og til sidst sy de 2 sider sammen på retsiden i toppen.
Den er stor = 25 cm i diameter, men det bestemmer man jo selv, det afhænger af sekskanternes størrelse, og med viledon indeni kan den have kanten bøjet ned eller opstående.
Jeg planlægger nogle dækkeservietter med det sidste af det flotte stof!
Der bliver gjort noget –
Nu er det hverdag igen efter en hård weekend, og vores faste hjemmesygeplejerske kom tidligt for at se, hvordan det stod til og for sammen med mig at kontakte “Det palliative team”, for videre behandling af Søren og de smerter, han nu har fået oveni. Så nu bliver der sat flere ting i værk, både medicinsk og med nyt hjælpemiddel, der kan lette både for Søren og hjælperne at flytte på ham, når han skal på toilettet eller vaskes. Hvor er det altså guld værd, at der er så gode folk inde i behandlingen, det er vi begge meget trygge ved. Jeg gik og tumlede med tanker om, hvem jeg skulle ringe til – vores egen læge havde jo heller ikke været inde i billedet efter faldet, men ham havde sygeplejersken også snakket med! Og hun lavede også nogle fysiske tests på Søren for at se, hvordan benene fungerer. Så de har virkelig tjek på det! Nu er Søren vasket og på plads igen, og jeg kan gå min tur med Whisky og så gå omkring apoteket efter den nye medicin!
Hårde dage
Det er hårde dage herhjemme lige nu. Selv om billederne ikke viste noget brud, så har Søren så frygtelig ondt, når han skal bevæge sig, og især, hvis han skal ud af sengen, f.eks. på toilettet. Og ja, vi får al den hjælp, vi beder om, og både hjemmesygeplejerskerne og den mandlige aftenvagt, som kommer flyvende, når vi ringer, hjælper alt det, de kan. Især sidstnævnte har et fantastisk godt tag omkring Søren, når han hjælper. Men de kan ikke tage smerterne væk, og det kan medicin heller ikke. Vi må stole på, at billederne er blevet tydet rigtigt, men man skulle ikke tro, det kunne gøre så ondt, når der ikke er brud.
Jeg hjælper ham også, når det skal gå stærkt, eller når det er midt om natten, og jeg har fundet taget, så jeg ikke misbruger min ryg, som aldrig har været stærk. Men jeg kan godt mærke både i knæene og ryggen, at det slider, selv om jeg ikke skal løfte, men støtte. Søren skal helst selv flytte benene, og stoppe, når det gør for ondt, ellers kan han ikke klare det.
Ville det være bedre, hvis han blev indlagt? Så ville der være fagfolk omkring ham hele tiden – men i så fald ved vi, at det hedder Randers Sygehus, og det er ikke til at tænke på. Det kan godt være, det er “smart”, rationelt, økonomisk og-hvad-ved-jeg med al den centralisering og specialisering indenfor sundhedsvæsenet, men patientvenligt og menneskeligt, det er det i ihvert fald ikke, når det handler om ældre og syge mennesker! Det er ikke på os, alle de mange milliarder, de praler af, bliver brugt!
Hvor er det ærgerligt, når det ellers gik så godt, og han var så glad for at han kunne komme ud. Så der bliver ikke nogen bridge til ham lige foreløbig!
Uheld og strikketøj
Det gik galt til morgen! Søren faldt, da han stod ud af sengen uden at vente på min hjælp. Og det endte med en tur på skadestuen, fordi hjemmesygeplejersken var bange for, at noget var brækket. Det var der heldigvis ikke, og de var så utroligt søde og behandlede ham så godt. Men igen: ventetiden! Ventetiden på at komme ind til røntgen, ventetiden for mig, mens han var derinde, ventetiden på at få at vide, hvad de kunne se på billederne, og sidst, men ikke mindst 5 timers ventetid på at komme hjem med Falck. Heldigvis nåede jeg at snuppe mit strikketøj med foruden Sørens medicin, så jeg fik da strikket et stykke på den lille “Top med vingeærmer”
..i Hjertegarn Blend Bamboo – superlækkert! opskrift her.
Men Søren havde ikke fået en bog med, så det var kedeligt! Da vi havde været der 2½ time og ventet på Falck 1 time, syntes han, jeg skulle køre hjem og lufte Whisky. Heldigvis var jeg selv kørende, for hvis Søren skulle blive indlagt, ville jeg jo ikke blive kørt hjem af Falck. Så jeg kørte hjem til den dygtige hund, der havde klaret sig flot, selv om han ikke havde fået sin formiddagsluftetur. Og så fik jeg hele huset gjort rent, mens jeg ventede på at Søren kom hjem. Jeg kontaktede også hjemmeplejen og fik en let kørestol til låns, så det er nemmere for Søren at komme omkring, både herhjemme og ude, når hans ben nu driller. Men det var utroligt svært for ham, selv med Falck-folkenes hjælp, at komme op ad trappen, så vi må overveje, om sengen skal flyttes herned.
Jeg fik min svigerdatterens vest vasket (i maskine på 15 grader) og klar, den er så lækker.
Fakta: “Vest i ret og vrang” fra Katrinelund
Garn: 150 gram Drops Alpacca + 150 gram New Zealandsk lammeuld
rundpind nr 5 og dobbelt garn
Utroligt godt mønster og kun sammensyning på skuldrene, det kan ikke være nemmere
Skøn pasform, jeg håber at kunne vise billede med indhold senere.
Og så er jeg hoppet med på Mariannes “Farveladetrøje-strik-along” –
..jeg har valgt lilla/turkis farver, og jeg synes, der både dejlige farver og skønne bløde garner. Og så er det jo et rigtigt TV-strikketøj eller avis-læse-strikketøj (jeg elsker at læse og strikke samtidig, det har jeg gjort, lige fra jeg var barn). Det kører bare derudad og så er det sjovt at skifte mellem garnerne!
Kurve og tæpper
Der sys også patchwork om sommeren på Aktivitetscenteret Søndergården. Og lige nu har flere af os ting under udarbejdelse, der skal bruges som gevinster på Seniorfestivalen i morgen, som vi gerne støtter, eller ting, der skal udstilles på vore lokale QUIP-dage 20-21.6..
De syede kurve, firkantede eller sekskantede, er populære, jeg har syet denne til tombolaen:
Det er den store udgave, som kan bruges til mange gode ting, se flere detaljer her.
Ellen syr af mange rester, prøv at se, hvor det blir smukt!
Men man også, som Bente, kravle ned på gulvet og tape og lime lagene sammen i et tæppe! Det er fint med et linoleumsgulv til det arbejde. Her er det en donation, en UFO, som Bente har fået til et puttetæppe. Er det ikke flot?