Sådan en dejlig maj-dag var det også for 45 år siden, da Søren og jeg sagde ja til hinanden i Kerteminde Sognekirke! Den gang var bøgen endnu mere nyudsprungen, og for os, der kom fra 2½ år i Grønland, var det helt fantastisk!
Søren har haft det nogenlunde i de sidste par dage, så vi flager og tænker på de 45 år – det har været op og ned, mon ikke de fleste oplever det? Og vi skal nok klare os igennem dette sammen.
Jeg fik lokket Søren med ud på altanen, så han kunne få et glimt af sin smukke have og sine elskede rhododendron.
Det har altid været Sørens have. Jeg har bare nydt den, men han har brugt uendeligt mange timer på at anlægge og vedligeholde haven.
Da vi kom hjem fra Grønland i sin tid og købte vores første hus i Klarup ved Aalborg, sagde han, at han var ikke havemand, så haven skulle anlægges, så den passede sig selv! Det ændrede sig!
Jeg tager ud på en lille havevandring, som den ser ud lige nu.
Og her er også én, der elsker haven!
I morgen skal flaget op, det er vores 45 års bryllupsdag!
Søren havde lagt mærke til det, men nu fik jeg også beviset: Whisky kan kende forskel på de 2 dørklokker, som for mig lyder ens! Da naboen kom for lidt siden, var jeg sikker på, at det var Søren der ringede efter mig og var på vej op ad trappen, idet jeg fortalte Whisky, at han ikke behøvede at gø, for det var jo Søren, der ringede. Men hunden vidste bedre, og ganske rigtigt stod Ellen udenfor døren!
Da Søren lidt senere ringede, sagde han ikke et kvæk! (eller wuf!)
Det er da utroligt!
Ellen kom forøvrigt med den top til puttetæppe, som hun har pillet pap ud af, det har været er stort arbejde, for det er små skabeloner. Det bliver et sødt tæppe.
Vi har fået en hel serie billeder af de 2 brødre, som er vores ene hold børnebørn. De er simpelthen så forskellige på nogle sjove måder. Man kan jo tydeligt se, hvem der er sprællemanden her, hvor de besigtiger deres fars nye kontor.
Men Frederik er så meget andet også, f.eks. kirkekorsanger..
… i Christianskirken i Fredericia, hvor Bjørn Nørgaards fantastiske glasmosaik danner en imponerende kulisse. Og hvor de har meget travlt i disse dage, hvor de synger til 6 konfirmationer i løbet af 14 dage, de sidste i morgen.
Ebbe har meget belejligt tabt flere tænder, så der er plads til verdens største sugerør,
men ellers er han, som familien handy-man, ved at gøre klar til sommerens grillerier! Man må gardere sig!
Og ellers er det lige ham, når farbror’en kommer med sin lille gravemaskine og rydder en ende af haven, hvor der skal laves carport til den nyindkøbte bil. Ebbe gad godt, at den maskine boede fast i deres have!
Heldigvis klarer Troldhasselen frisag, og magnolien ligeså.
Grønt er et vidt begreb! Jeg har samlet en hel masse af mine grønne stoffer/rester og suppleret op, så jeg synes, de kan bruges sammen. Det må gerne blive temmelig tæt med en lille smule lyst og lidt lilla/rosa. Det er den gamle leg med stofferne, som jeg elsker.
Gad vide, hvad min smukke, tålmodige ven tænker om det, jeg laver? Han er i hvert fald meget opmærksom.
Det skal ikke handle om sygdom altsammen – selv om det fylder meget lige for tiden her i huset.
Der har været pusterum i dagens løb: det var “Kludekonernes” sidste syaften i denne sæson, og jeg kunne godt være med nogle timer hos Else i det usædvanlige runde hus, de selv har bygget. Vi var der alle 10, og som sædvanlig snorkede “Frida” så højt, at hun var ved at overdøve vores snak om “Quilt in Public” den 20. juni, som vi har besluttet at deltage i med en udstilling og en opfordring til at komme og være med på Tinghuset med sit sytøj. “Quilt in Public” er et europæisk arrangement, som gennemføres for første gang, en idé, der er “stjålet” fra strikkerne! “Frida” er en kæmpestor hund af racen Mastiff, der er næsten blind og med en defekt hale, men højt elsket i familien, der har haft mange fine Mastiff’er gennem tiden.
En lille tur ud til Den lille Lade i eftermiddags, hvor jeg fandt nogle fine grønne stoffer, jeg lige stod og manglede, blev det også til (hvordan kan det være, at lige meget hvor meget stof, man har, så er der altid noget, man mangler?). Det er en dejlig butik og altid en fornøjelse at besøge den. Så nu er jeg rustet til næste projekt.
Og sandelig, om ikke der var billede af svigerdatterens første patchworkarbejde, da jeg kom hjem. En sød kurv, syet efter den E-workshop, jeg har lagt ud her på bloggen. Stoffet købte hun, da vi var til puttetæppeudstilling hos HANNE’s. Den er blevet rigtig flot.
Jeg citerer vores læge fra Det palliative team: det er hårdt arbejde at være syg – og pårørende! Ja, men nu er vi vel hjemme igen. Der kom selvfølgelig én ambulance, den kom fint til tiden, men vi var skam klar, som vi havde fået besked på, fra kl. 6.30 = 2 timer før, at blodprøverne skal være taget på laboratoriet på vores lille sygehus, hvorfra de bliver sendt til relevante større sygehuse. Men selv den lille køretur, som blev kørt i meget hensynsfuldt tempo, syntes Søren var lang, og han blev køresyg! Så bare tanken om, at han evt. skulle køres til Randers Sygehus, som det er på tale, den er helt uoverskuelig!
Der var lidt panik i går aftes pga hans meget for høje blodsukker, men jeg skal love for, at der bliver taget hånd om problemerne. Hjemmesygeplejersken ringede flere gange og konfererede indimellem med vagtlægen, så Søren fik supplerende, hurtigtvirkende insulin, så da jeg som aftalt tog prøve igen kl 02.00, var den endelig gået ned.
Så måske skal jeg have en middagssøvn i dag – helt udenfor mine sædvanlige vaner, for blodsukkerkontrol kl 23, kl 02 og så op og klar (vaskes og luftet hund) til kl 6.30, det kan godt mærkes nu. Men jeg havde den tilfredsstillelse, at jeg faktisk vågnede før vækkeuret, de gange, jeg skulle op. Så det indbyggede vækkeur, jeg altid har haft, virker endnu.
Det er godt, jeg har rengøringshjælp i dag.
Det er spændende, hvor mange ambulancer, der holder her udenfor i morgen for at hente Søren til blodprøvetagning! Det var umuligt for mig at komme igennem til en eller anden instans, hvor jeg kunne bestille liggende transport, og jeg blev bare sendt videre og videre. Til sidst sendte jeg et nødråb til vores egen læge på hans E-konsultation og samtidig ringede de fra det palliative team, hvis vinger vi er under nu. Og nu er der i hvert fald bestilt transport, måske er der bestilt 2? For lægen har også bestilt, skrev han senere.
Vi skal holde os klar 2 timer før, dvs fra kl 6.30!!! for at blive kørt ca 1 kilometer op til laboratoriet på vores lille Brædstrup sygehus, hvor der skal tages nogle blodprøver inden kl. 8.30, som ikke kan tages herhjemme. Men vi er selvfølgelig glade for, at det kan lade sig gøre, og at det ikke behøver at være i Randers, som det var varslet – den sag er vist ikke afgjort endnu.
Vi er også meget taknemmelige for, at det palliative team i den grad følger op på Sørens behandling, at de sætter lynhurtigt ind, når hans blodsukker nu er i ubalance (alt for højt) og bestiller hurtigtvirkende insulin og vil ringe i aften helt udenfor alle arbejdstider! Vi føler, at Søren er i trygge hænder!
Christian klarede Lillebælt halvmarathon i fin stil, tid 2 timer 24 min. 9 sek. Det er vist flot af en 12 årig debutant!
Desværre har vi ikke billeder af ham ude på ruten – det var svært at se ham mellem 10.000! Men her er han før start med lillesøster Christina foran de motor-cykler og scootere, som hans far og andre førstehjælpere kørte rundt på for at hjælpe de mange , der havde problemer.
Og her er han i startområdet. Han ringede til mig, ligeså snart han var hjemme og fortalte, at det gik fint. Han havde løbet i sit eget tempo og havde ikke på noget tidspunkt haft problemer. Selvfølgelig var benene trætte de sidste 5 km, men hans far havde set ryggen af ham på Lillebæltsbroen på den sidste del af ruten, og da løb han fint.
Sejt!
I eftermiddag løbes der halvmarathon omkring Middelfart og Fredericia, og her er en af deltagerne!
Christian, ældstesønnens søn, altså mit barnebarn på 12 år! Det er så spændende, og jeg håber, han klarer det!
Det er første gang, han løber et stort løb, det er hans egen idé, og han har trænet alene, støttet af sin far, med det træningsprogram, han har fået af dem, der arrangerer løbet. Og han har trænet flittigt! Han har også en speciel menuplan for i går og i dag, og han skal drikke 3 liter is-te og spise saltstænger i løbet af formiddagen! Han hentede sit startnummer og T-shirt i går, flot fyr ikke?
Det siges, at der deltager 10.000, det er da noget af en begivenhed. Og vi kan følge det live i eftermiddag her. Vi skulle selvfølgelig have været der både for at følge med og for at heppe! Men det kan ikke lade sig gøre, så vi må nøjes med at sende mange kærlige tanker og ønsker om en god oplevelse!