Trøjen er endnu en “Ingen Dikkedarer”, opskrift fra Petite Knit, hvor jeg har brugt Arwetta fra Filcolana sammen med Silk Mohair fra Önling, en fantastisk blanding!
Og halsringen med 6 ringe er strikket i rester af Hanne Falkenberg shetlandsuld (nr 20 fra Önling).
Det er sjovt at strikke disse halsringe, som pludselig breder sig i strikke universet, selv om det er en ca 20 år gl. opskrift. Jeg elsker jo at lege med farver, så denne gang har jeg puslet med en multifarvet silke/merino fra Uldféen og matchende shetlandsuld, så det kunne klæde trøjens mørke farve. Jeg synes, det er lykkedes godt!
Og det er en lækker lun og blød oplevelse at bære!
Jeg føler mig meget heldig, at det lykkedes mig at købe det lækre silke-bouclé hos Uldféen, da hun holdt sidste web-salg i 2024! Der var nemlig kæmpestore problemer på Facebook, og den første ½ time (af 1), kunne jeg slet ikke se nogen opslag – derefter fandt jeg ud af at bruge telefonen i stedet for PC’en, som ellers er hurtigst. Men stadig væk kneb det for mig – og mange andre – at byde! Sikke noget rod, og Uldféen Anne var selvfølgelig også frustreret! Jeg kunne se, at det ikke var alle, der havde problemer, så man kunne selvfølgelig ikke bare annullere og begynde forfra!
Lige pludselig lykkedes det mig at komme igennem med et bud – og hvilket bud! Det var virkelig et ønskegarn! 70% Silkebouclé + 30% merino, så utroligt lækkert og i en af mine yndlingsfarver.
Jeg tror, det skal blive til en bluse med hulmønster, som kan bruges til foråret/sommeren.
Og som altid kom pakken lynhurtigt – købt onsdag aften – sendt torsdag – afleveret fredag formiddag ved min dør!
Og så var der gaver med: skønne håndlavede maskemarkører i sølv mm + slik og fine kort. Hun forkæler os, den fé !
Det er virkelig sjovt! Denne halsring florerer i stort antal på diverse strikkegrupper på Facebook lige p.t.! Og det gjorde den også for ca. 12 år siden! Men dengang strikkede jeg den ikke – derimod strikkede jeg en mindre udgave som håndledsvarmere/pulsvarmere: HER
– og dem bruger jeg stadig!
Det ser vildt ud på ovenstående billede – det er også meningen, men det er ikke så slemt! Her var min proces:
Find garnrester – slå 120-130 m op på en rundpind 4 mm og strik rundt. Enten en kort rundpind 40 cm eller en 80 cm rundpind med “magic loop” – strik 6 ringe = 12 runder retstrikning, luk af, bryd garnet og hæft ender, ringene ruller sig selv, der skal ikke sys sammen – flet/sno dem sammen efterhånden: ring nr 2 med opslagne masker snos om ring 1 2-3 gange før strik, derefter strikkes nr 3, som snos (samme vej) om nr 1 og 2 – og sådan fortsættes, til der er 6 eller 7 ringe – vask og tør mellem håndklæder – det fyldte for lidt- strik en 7. ring samme proces.
Søg en meget udførlig opskrift m/illustrationer på Facebook: “Infinity Scarf 7”
Halsringen er så lun og dejlig, at jeg nu har haft den på i 3 dage!
Stella har – gennem mellemmand – efterlyst, at jeg skriver lidt oftere her på bloggen! Tjah – der var engang! Engang, da jeg skrev så godt som hver dag, sommetider flere gange på samme dag! Men der er nok ikke så meget at skrive om mere, som dengang da jeg igennem over 20 år var i styregruppen for Projekt Puttetæpper, og det udviklede sig fra 120 tæpper til børn på julemærkehjemmet Kildemose, til 1000 tæpper til julemærkebørn på 5 hjem om året! Samtidig med at jeg var meget aktiv i mange andre ting, havde børnebørn på ferier, havde stort hus og have (det var dog ikke mig, der var aktiv der!) syltede og bagte osv osv
Nu er det bare Aramis og mig i et lille rækkehus, og jeg syr ikke så meget mere, jeg har meldt mig ud af diverse patchwork foreninger, fordi jeg får dårlig samvittighed over at være for træt til at være aktiv! I sær hvis det foregår om aftenen. Nu syr/strikker jeg kun på Depotgården i dagtimer, plus herhjemme.
Og så er det dejligt at have 2 ud af 3 af mine børn m/familier tæt på mig – det synes Aramis også! Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er så stabil på benene mere, og det er helt galt, når det er sne og glat! Så det var virkelig dejligt, at datteren ringede i dag og spurgte til, hvordan det står til? Hvorefter hun sagde: mon ikke det er en god idé, at jeg kommer og går med Aramis? Jo tak, det var både hunden og jeg meget taknemmelige for – for han har kun været ude i den lille have i dag, hvor det har sneet, frosset op sneet igen, så jeg ikke turde gå ud! Jeg er hysterisk bange for at falde og føler, jeg skal gå meget stille!
Det hjælper ikke at tænke på, at jeg netop i sidste uge blev scannet for knogleskørhed af den meget opmærksomme læge på Kolding sygehus, som har mig under skarp observation for stofskiftet, og som var kommet i tanker om, at personer “op i årene” med for højt stofskifte har stor risiko for knogleskørhed, og havde indkaldt mig til scanning. Med det meget opmuntrende resultat, at han var helt begejstret over at kunne vise mig på et skema, at jeg ligger usædvanligt højt i forhold til min alder!
Dejligt!!! Men det hjælper ikke på frygten for at falde!
Men så er det jo dejligt med en hjælpsom datter, der lufter Aramis, og iøvrigt også en hund, der er så tålmodig og kærlig, at jeg bliver helt rørt! F.eks. når jeg skal op og tisse om natten – så ser jeg sommetider, at han sidder foran terrasse-døren og godt kunne tænke sig at komme ud et øjeblik – uden en lyd eller uden at kradse på døren – han venter bare! Og bagefter “flyver” han ind og springer op i fodenden af min seng, idet han pænt gør plads til mine ben! Han bliver ikke liggende ret længe, han vil helst sove i sin egen seng, men han viser helt sikkert sin kærlighed ved at ligge lidt hos mig!
Jo, vi har det godt – jeg har været meget heldig! Og så må man godt være lidt træt og ikke så aktiv!
Min sødeste Aramis er meget korthåret lige nu efter klipning i sidste uge. Det ser ikke ud til, at han fryser – hverken uden- el indendørs. MEN med åbent vindue i det lille sovekammer, som vi deler, gik det galt i nat! Jeg havde tænkt, da jeg gik i seng, at der måske var for koldt? Og det blev bekræftet!
For kl 01.30, hvor jeg sov dybt, vågnede jeg forskrækket, ved at “nogen” trampede på mig – meget insisterende! Jeg kunne næsten ikke kæmpe mig ud af sengen, fordi han lagde sig hen over min mave! Men så snart jeg fik lukket vinduet, rullede han sig sammen i fodenden ovenpå min dyne, men med kontakt til mine ben – og sov resten af natten, ligeså stille som han plejer, med en ganske svag snorken! Det er så hyggeligt!
For det meste hopper han ned efter et kvarters tid og lægger sig enten på gulvet eller i sin kurv, og det gjorde han også på et eller andet tidspunkt – jeg mærker det ikke, men denne gang havde han brug for kontakt!
Natascha havde set “Celeste” fra Petite Knit på nettet, og Christina, mit barnebarn, som er hendes veninde gennem mange år, spurgte mig, om jeg ville strikke den til hende?
Ja, det ville jeg meget gerne, og de 2 var selv med mig hos VEGA garn her i Fredericia og købte garn. Det er en dejlig model, som jeg selv har haft kig på, og det har været spændende – og er derfor gået stærkt!
Natascha har været her et par gange for at prøve undervejs, og den har hele vejen igennem passet hende perfekt.
Nej selvfølgelig ikke! Aramis er kun 8½ år, rask og frisk – og jeg elsker ham højt!
Men han er blevet “lidt” mindre! Han blev klippet i går, og frisøren og jeg aftalte, at han gerne måtte blive klippet helt kort denne gang – som Eva sagde: det vokser jo ud igen!
Ja, det vokser stærkt, og han har en meget stor pels, som jeg slet ikke magter at holde pænt, så (med opdrætterens accept) bliver han klippet 4 gange om året. Denne gang var dog mere tiltrængt end før, bl.a. var der mange filter i den tætte pels, selv om jeg har brugt mange kræfter på at komme dem til livs (kræfter som jeg ikke har så mange af), og selv om Aramis er meget flink og rolig – i modsætning til gamle Diki, som ikke kunne fordrage at blive “striglet” i bund.
Jeg var meget, meget spændt på resultatet, da jeg hentede ham efter 3½ time. Og jeg blev virkelig overrasket!
Han var blevet så lille! Og han var slet ikke for tyk, som jeg troede! Inde under den tykke måtte gemte sig en slank og fin hund med lange ben! Og han var ikke ked af det, men noget forvirret og lidt “rundt på gulvet” ! Det er der ikke noget at sige til, for pludselig har han luft omkring sig, men også mere bevægelsesfrihed! Ingen tvivl om det!
Han bliver nusset meget om og kælet for – og rost: “Hvor er du fiin!” Det kan han jo godt lide.
Han har før været slem til at slikke sig omkring kønsorganerne, når han er blevet klippet – frisøren siger, det er fordi det stikker med de korte hår, der sidder spredt under maven. Det gør han (foreløbig) ikke denne gang, jeg pudrer med talkum, og det, synes han, er dejligt! Jeg håber, det holder, for det har givet ubehagelige sår og dyrlægeregninger!
Jeg er meget glad og lettet! Og så er det spændende at se, hvor meget, pelsen vokser på de næste 3 måneder. Jeg har lige lyst til at se/vise, hvordan han har set ud i løbet af de 1½ år, der er gået, siden jeg hentede ham i Sverige:
2023 Udstillingshunden / norsk og svensk champion
Efter 1. klipning – sådan vil jeg gerne have benene klippet næste gang.
Aramis er under alle omstændigheder en dejlig, kærlig og flot “dreng” !
Undskyld Tobias Hamann – jeg ved ikke, om det er mig, der har gjort noget galt – men jeg tror mest på, at mine figner var for umodne, så de – uanset hvor længe, jeg kogte dem, ikke blev møre!
Så de er røget i skraldespanden, og det eneste, jeg kunne bruge, var lagen, som jeg har kogt ind til en velsmagende, temmelig sød, sirup – eller måske stivner den til gelé?
Så fik jeg plukket mine mange kilo umodne figner, og heldigvis har jeg ikke spildt sukker på mere end 1 kilo, så resten (flere kilo) får lov at gøde jorden! Det ville de jo have gjort alligevel, hvis jeg ikke havde plukket dem.
Det var faktisk et ret besværligt arbejde, fordi de “lækker” en meget klæbrig, hvid saft, når de bliver plukket, så jeg var nødt til at have plastichandsker på, men skidt med det – nu har jeg ryddet op, så jeg trænger til at hvile mig lidt med mit (spændende) strikketøj!
Jeg har nemlig – ligesom Tobias Hamann – en utrolig masse figner på mit figentræ her sidst på året. Og de når ikke at blive modne! Så jeg har også gået og ærgret mig over, at de bare vil gå til! Jeg har høstet – og spist – modne figner tidligere på året, men jeg har aldrig oplevet, at der kom et nyt hold. Jo, nogle ganske små, som bare tørrer ind og falder af (nogle mener, at det er dem, der bliver modne næste år, men det passer ikke). Og jeg har aldrig nogensinde oplevet, at der kom et hold 2, og så så mange!
Det er virkelig spændende! Jeg skal plukke i morgen!
Så flot morgen! Dem er der oftest flere af på denne årstid, og når man er tidligt oppe og går med Aramis i den kølige luft, må man nyde det! – før frosten melder sig!
