Det er mange år siden, jeg har syet et helt patchworktæppe i hånden! Men på 2 måneder syede jeg som julegave til min datter et spændende tæppe i William Morris stoffer.

Det skulle – og blev – være en hemmelighed, så jeg har ikke vist den mindste smule her! Og desværre er farverne ikke de bedste – for det er svært i elektrisk lys!

Jeg mener selv, jeg har haft “sy-tørke” siden Corona – ikke til at forklare, men det er meget lidt, jeg har syet i de 2-3 år – jeg har bare strikket!

Da jeg var på KREA-messen i Fredericia 27-29 oktober, som jeg besøgte uden plan om at købe noget som helst (!), så jeg på Blossom Quilt’s (tidl. Speich Design) tæppet, syet i William Morris stoffer, på tilbud som kit og faldt brat og fuldstændig for det. Jeg var simpelthen “nødt til” at købe kittet, og jeg havde virkelig lyst til at sy 8-kanterne i hånden over pap = English Paper-piecing, som vist kun bruges i DK og UK.
Det har jeg gjort i mange år, indtil jeg begyndte at sy på maskine, hvor jeg fik meget mere fra hånden. Det var i de 20 år, hvor jeg syede utallige puttetæpper til børn på julemærkehjem, men også mange gaver til familie og venner.

Det fremgår desværre ikke godt nok af billedet, hvor smukke farverne og mønstrene er, designet af den berømte engelske arkitekt, men der skal nok komme bedre billeder, når det bliver muligt. Det er så smukt og harmonisk, selv om stofferne er forskellige.

Jeg har arbejdet virkelig hårdt fra 1. nov. til 23. dec.! Jeg syr med meget små fine sting – det blev bemærket på Depotgården, hvor dem, jeg syr sammen med på Tekstilværkstedet, er nogle af de få, der har set det!

Heldigvis blev min datter meget glad og meget overrasket, da hun pakkede sin gave op! (ellers var hun også et skarn 😉 ) Hun kunne slet ikke forstå, at jeg havde kunne sy det, uden at hun havde set det! Men det blev jo gemt væk, når hun kom.

I vores familie får tæpperne lov til at blive brugt! De 2 “sofa-tæpper”, som jeg syede til dem i 2009 og 2010 er så slidte, at man kan stikke fingrene ind et par steder! Det er da dejligt, at de er glade for dem! Så derfor havde vi også snakket om, at de skulle have nye, og datteren selv skulle være med til at vælge stoffer! Sådan blev det så ikke – men jeg vidste godt, at hun er begejstret for William Morris!

For 1½ år siden fik jeg et byggesæt til en flot (og dyr) Orkidé i LEGO klodser i fødselsdagsgave – meen jeg har aldrig nogensinde bygget med LEGO! Det var tanken, at Victor skulle vejlede mig (men ikke bygge for mig!), og vi fik også startet, men kom ikke videre,

I julen har jeg bl.a. haft besøg af Christian, som er meget dygtig til LEGO, og han spurgte, om han skulle gøre det færdigt for mig? Jaahh – det var jeg meget glad for, og det klarede han selvfølgelig!

Så nu står den og ser rigtig smuk ud i et vindue, hvor orkidéer ikke trives, fordi der er for mørkt.

Christian havde ønsket sig store puder til sin sovesofa, som jeg syede et stort sengetæppe til sidste år – han bor i en 1-værelses lejlighed med en stor sovesofa.

Jeg synes, det kraftige gobelinstof er flot og klæder sengetæppet.

Han blev heldigvis glad for dem!

Det ser ud til, at jeg når, hvad jeg har planlagt til jul – igen i år!

Jeg har haft nogle projekter, der har med gaver at gøre, og de sidste dage har jeg haft forberedelser til en lille julefrokost for en lille del af familien – jeg orker ikke de store frokoster mere!

Men heldigvis bliver jeg inviteret til juleaften på skift hos mine børn, og det gælder også i år – det glæder jeg mig til! Og Aramis er inviteret med!

Så i morgen har jeg god tid til at pakke gaver ind, og så bliver vi hentet, det er så fint – jeg kører ikke selv bil, når det er mørkt.

Så: Kære alle følgere – venner, familie og sy/strikke-veninder – Rigtig god jul, ønsker jeg!!! Vi høres ved!

Det var ellers den smukkeste og stille morgen…

..og det var ikke glat som de sidste mange morgener!

Men da jeg havde været hos ørelægen for at få renset ører, som jeg gør hvert halve år, begyndte det at småregne – og det blev til mere – men selv om det var koldt, blev det ved regnen, og det gør ikke så meget.

SÅ heldig!: jeg har lige vundet dagens præmie/gave i Uldfeens julekalender på Facebook (lukket gruppe), hvor der hver dag lukkes en låge op kl 18, og hver dag har en meget lækker garnrelateret gave. Hvis der er flere, der har gættet det samme, trækkes der lod – eller der kan være 2, der vinder.

I dag 5. december var der kun én, der havde gættet, hvad der gemte sig bag lågen – nemlig en Julemand – og den ene var MIG!

Og se så lige de ualmindeligt flotte gaver, jeg har vundet:

Værdi over 1100 kr! Og så er det faktisk ikke kroner og ører, jeg er mest glad for! Jeg er lige ved at lette! Så begejstret er jeg!

Det er bare tæt kontakt og hygge! Når jeg sidder i min stol med fodskammel og ser TV el laver håndarbejde – eller begge dele samtidig!

Det var Diki’s og min form for hygge, og i starten forsøgte jeg forgæves at få Aramis til det samme, men det var alt for utrygt for ham at ligge ovenpå mine ben, selv om han meget gerne vil have fysisk kontakt.

Alt kan læres! – også dette, og nu kommer han selv og hopper op på skamlen, idet han lægger forbenene op, så jeg kan trække ham op over mine ben, så han har hovedet i skødet på mig og kan blive nusset – det nyder vi begge 2!

..med at finde symaskinen frem, så jeg nåede ikke at tage billede, da jeg fik syet en julesok i eftermiddag!
Jeg skulle nå at få den med i juleudsmykningen hos vores dyrlæge – sidste frist i dag!

Så nu har Aramis en julesok hængende i en kæmpe udstilling af julesokker i Fauna-dyrlægens venteværelse/forretning på Bytorvet i Erritsø – der er godt nok mange! Søde, sjove, smarte julesokker, de fleste nok færdigkøbte, men også andre meget fine, hjemmegjorte julesokker med plads til mange gaver og godter til hunde og katte!

Jeg har ikke deltaget før – sandt at sige er jeg altid kommet i tanker om det for sent til at være med, men nu er det jo ikke så længe siden, vi var til behandling for “slikke-sår” (det går rigtig fint nu), og der så jeg invitationen. Jeg havde ikke regnet med, at der ville være så mange – veterinærsygeplejersken sagde også, at det var de fleste, de havde modtaget!

Aramis’s julesok er syet af grønt batiksok med fine metalstjerne (fra gemmerne) med foer af lækkert bomulds-pladevat 80/20, der er bukket om kanten, så det ligner pelskant! Det skulle jo ikke være nødvendigt at købe sådan en, når man har et anseligt lager af stof – også julestof!

Og der er garanti for gevinst, for sokken kan hentes den 22.12. indeholdende gaver til Aramis!

Det er desværre 2. gang, jeg må give Aramis skærm/krave på i nogle dage! Men heldigvis ikke pga noget alvorligt.

Ligesom første gang er det, “understellet”, der klør eller stikker efter klipning, så han har slikket sig – og slikket hul! Første gang udviklede det sig så hurtigt og lige op til en weekend, hvor jeg ikke kunne komme til dyrlæge for at få hjælp, så der gik betændelse i det, og den skærm, jeg havde fra Diki var alt for lille, så han kunne komme udenom med tungen 😉 , så der gik en dag, før jeg fik lånt mig frem til en større skærm. Der fulgte mange dages behandling med medicin og salve til “det hele”, både tissemand, testikler og røvhul.

I mellemtiden er han blevet klippet (hver 3. måned) uden problemer, men da han blev klippet i tirsdags, var det samme historie: det gik godt de første 2 døgn, hvor jeg pudrede ham med talkum, som frisøren havde rådet til, og holdt skarpt øje med ham – meeen 3. dagen havde han så alligevel slikket – heldigvis kun tissemanden, så det blev ikke så slemt, og vi kunne komme til dyrlæge fredag, hvor han fik medicin og salve.

Nu har jeg købt en større skærm, så jeg ikke skal ud og låne, og han er simpelthen utroligt tålmodig !!

Han piver overhovedet ikke – han finder sig troligt i at få skærmen på, selv om det er lidt svært at manøvrere med den på – jeg tager den af ham, når han skal spise og gå tur (drikke kan han godt med skærm på), og når jeg så vil give ham den på igen, kommer han villigt og står helt stille, mens jeg lirker den på og spænder halsremmen.

Han har den selvfølgelig også på om natten, men i modsætning til ellers, vil han gerne sove i min fodende hele natten! Han plejer at hoppe ned efter 5-10 min. for at sove på gulvet eller i sin egen kurv.

Så det skal nok gå – 5 dage har dyrlægen sagt, ellers skal der mere til.

Min tålmodighed fejler i hvert fald ikke noget, hvad Aramis angår! Hvor er han dejlig, og hvor har han fint tilpasset sig de anderledes forhold hos mig!

Sikke en smuk morgen, det var, da Aramis og jeg gik vores morgentur før kl 8!

I dag den 22. november – en dato hele verden husker for noget helt andet – er det 60 år siden, jeg røg min sidste cigaret!

Datoen huskes for mordet på John F. Kennedy – det første af en række ubegribelige mord verden over på politikere, der både spillede en stor rolle for os alle, og blev taget fra deres familier. Det blev desværre ikke det sidste!

At datoen faldt sammen med “min sidste cigaret” skyldtes, at jeg var blevet opereret dagen før og derfor stadig var utilpas efter narkosen, men da en portør kom ind på den lille kvinde-stue på lazarettet i Narssaq i Sydgrønland og fortalte, hvad han havde hørt i radioen (TV fandtes ikke i Grønland dengang), var der en af de 3 andre patienter, der i ophidselsen bød cigaretter rundt, og jeg tog selvfølgelig også en – jeg røg ca 20 om dagen dengang – men den smagte ikke godt! Så jeg benyttede lejligheden til at stoppe! Det troede jeg ellers ikke, jeg kunne, og der blev ikke snakket meget om usundheden ved at ryge dengang – “alle” røg! Men det irriterede mig, at prisen var steget til 8 kr pr pakke! Jeg skulle åbenbart bare have et lille skub – og jeg har som sagt ikke røget cigaretter siden! Det første år røg jeg nogle små cerutter ved selskabelige lejligheder, men det sluttede også. Og jeg har aldrig for alvor savnet det.

Undtagen i mine drømme! Jeg kan faktisk stadig drømme, at jeg ryger – og ærgrer mig over det!