Det er en underlig fornemmelse at strikke så længe på en bluse/tunika eller hvad man skal kalde “Rundstykke” af Bente Geil, uden at man kan prøve bare lidt, om den passer? Den sjove måde, den er strikket på, gør det umuligt.

Og så strikkede jeg forkert og måtte trevle op.

Men nu fik jeg indhentet det optrevlede og har lukket af forneden, så nu kunne jeg komme til at prøve. Og den er i hvert fald stor nok, den bliver nok tunikalignende, og det er OK.

Den mærkelige top på maven – og magen til på ryggen – skulle rette sig ud efter vask, fremgår det af opskriften!

Nu er jeg så i gang med det første ærme, og igen er jeg lidt spændt på størrelsen, altså vidden, for længden bestemmer jeg selv. Men mon ikke, der er ser meget godt ud?

Jeg håber, det er besværet værd, for det er jo tyndt garn, så det tog tid at strikke den – incl. omstrikning!!! Spændende!

Jeg er ved at strikke Bente Geilsk’s “Rundstykke” og var endelig (det er tyndt garn) færdig med både for- og bagstykke, som skulle strikkes sammen, og så manglede bare ærmerne!

MEN – MEN så opdagede jeg, at jeg havde været uopmærksom, da jeg strikkede det nederste el. “bunden” som det kaldes i opskriften, på  bagstykket og havde strikke forkert. Jeg havde glemt at sætte masker af til ærmet i den ene side og bare strikket løs med vendepinde og riller. PUH HA! der var ikke andet at gøre end at trevle op. Nøglet viser, hvor meget jeg trevlede op, før jeg tog fat igen.

Den er ellers sjov at strikke! Men måden, den bliver strikket på, gør at man ikke kan prøve undervejs, så det er lidt spændende.

Jeg deltager i 12under12under2011 – en blog, hvor man kan få nogle af sine UFO’er færdige i løbet 2011 – én om måneden er målet.

Hver måned bliver der trukket lod imellem dem, der har fået deres UFO færdig som planlagt, præmier er udlovet af forskellige, deriblandt har jeg lovet 3 “hemmelige” præmier i årets løb. Det blev min tur til at give en præmie i januartrækningen, og det blev dette kit til et lækkert alpacca/uld tørklæde i mørk syren.

Jeg er blevet bedt om at hjælpe med at bruge noget moskus-uld og strikke et rigtig varmt halstørklæde af det.

Sørens trofaste bridgemakker gennem mange år mistede sin kone i december og er ved at rydde op i hendes ting. Deriblandt er der en pose moskusuld, som hendes venindes søn, der er zoolog, har “plukket” i naturen i Grønland og har haft med hjem til sin mor.

Da Peter tømte posen ud på bordet, fulgte der både grønlandsk sand og små frø med! Noget af det spundet i små grove stykker, og noget er mere sammenhængende.

Det er det første, der er strikket af, Peter vidste ikke, hvad der var tanken med det, men for mig at se, er det måske et forstykke til en trøje i et lace-mønster og på for tynde pinde, det har været svært at strikke, og hendes kræfter rakte heller ikke til det.

Peter vil gerne have et halstørklæde, og det tror jeg også, det egner sig bedst til, og det vil helt sikkert blive tykt og meget varmt, hvilket passer rigtig godt til en forstmand og skovejer, som Peter er.

Men jeg er nødt til at finde nogen, der kan fortælle mig, hvad jeg gør med alle de mange små grove stumper garn. Skal de spindes 2. gang ? eller hvordan laver man en sammenhængende tråd af dem?

Jeg tror, jeg ved, hvor jeg kan få hjælp, for jeg er medlem af Webstrikkerne, og der er flere, der spinder, så dem vil jeg spørge. Der møder man altid stor hjælpsomhed.

Det er spændende med sådan helt naturlig uld, næsten ubehandlet, og når man så kan se for sig, hvordan den unge mand har gået i fjeldet og plukket totterne fra moskusokserne, så vil jeg gerne prøve at få noget ud af det.

Jeg faldt (igen) for en ny model fra GårdbutikkenKatrinelund, da jeg var på udsalg derude i dag.

Den fikse lille poncho “En kort en lang”  er Lenes eget design, strikket i Kauni, en ensfarvet – her mørkeblå – og en farveskiftende. Strikketeknikken er såvidt jeg kan se, den samme  som kaldes “perlegrus”, her strikket skiftevis med de 2 farver, så den udover “perlegruset” også har et farveforløb.

Den er jeg ret vild med! Den virker let og fin og kan fås i 3 farver + andre efter aftale.