Hwem æ de' si' saws?

Kan du oversætte det?

Vi kom bare sådan til at grine til patchwork på Søndergården!!

Jeg er jo ikke jyde – men jeg forstod det godt: “Hvis saks er det?”

Jeg synes, det er så dejligt, når man bevarer sin dialekt, og jeg er faktisk ked af, at jeg har smidt min overbord for mange, mange år siden. Der er en svag syngen i mit sprog, der fortæller den, der lytter godt efter, at jeg er fynbo, men jeg har da virkelig kunne snakke rigtig fynsk og endda Kerteminde-fiskersprog engang, så I ikke ville kunne forstå det. Men det dukker kun lidt op, når jeg er sammen med fynboer. Ærgerligt.

“Hwem æ de’ si’ saws?”

En sød bluse til børneprojekt

På Søndergården, hvor jeg syr og strikker hver uge, er der nogle, der “nørkler” til Mother Theresa – eller hvad det nu hedder nu om dage! De strikker lange baner, som sys sammen til tæpper eller børnetøj.

Denne søde bluse har Anette lige aflevere i dag, den er simpelthen så sød i farverne og er strikket i et dejligt flamé garn med bomuld. Opskriften er fra projektet.

På Søndergården..

..sys mange søde og spændende ting – både småt og stort.

Inger er ved at sy en løber mere med jordbær, magen til denne.

Sonja har gang i en masse små lilla  firkanter..

..men arbejder også videre på denne “UFO”, som hun har fået foræret. Sonja laver mange søde ting i årets løb, som bliver solgt til fordel for den afdeling på Skejby Sygehus, der behandler børn med cystisk fibrose.

Ellen laver “Bedstemors blomster” til et tæppe, hun syr mange tæpper til spejder-bazar,

og Else-Marie er ved at sy et nyt tæppe (af mange) med stjerne i pink og lilla.

Og ved siden af hende sidder Kathrine og syr på endnu et tæppe, denne gang i flotte grønne farver.

Det er så hyggeligt og inspirerende at sy sammen en gang om ugen på Søndergården, der godt nok bliver sparet en hel del på, efter at vi er kommet i Horsens kommune – men hyggen kan de ikke tage fra os!

Godt, jeg har Whisky

En af Kludekonerne havde haft indbrud i går nat. Heldigvis – siger hun selv – var hun ikke hjemme, men kunne straks se, at der var noget galt, da hun kom hjem og gardinerne var trukket for.

ALT var gennemrodet og hældt ud på gulvet i høje stakke af især tøj. Vi gættede på, at det var penge, der var målet, og dem var der kun nogle få hundrede kroner af. TV’et var ikke taget, sølvtøjet heller ikke. Værdifulde smykker har hun i en boks, så det var kun få smykker, der var væk.

Men det er så grimt, så grimt at opleve denne krænkelse af ens privatliv! En kæmpe oprydning forestod, og så raseriet og ærgrelsen! En af de andre har oplevet det samme for få år siden, og det sidder stadig i hende, hver eneste gang, hun kommer hjem, så hun smækker lidt ekstra med døren og kalder højt på en imaginær mand!

Vi var allesammen enige om, at den bedste indbrudsforsikring, man kan have, er min store, højt glammende Whisky!

I samme ombæring snakkede vi også om de irriterende telefonsælgere, som ikke er til at komme af med, eller rettere deres firmaer, som ikke kan respektere et afslag, men lader deres unge sælgere fortsætte med at ringe én op, selv om man har bedt om at brive fri.

Eller, som jeg var ude for dor få dage siden: en forkyndende person, der forsøger at indsmigre sig for at overbevise mig om sine lyksaligheder. De kan også være utroligt påtrængende, det var han nu ikke – nej strategien var en anden denne gang, i stedet for et par salvelsesfulde damer var det en flot, elegant klædt, hvidhåret herre, som smilede til mig, da jeg lukkede døren op med den glammende Whisky i halsbåndet. Jeg var lige ved at blive forvirret, men jeg er hurtig til at meddele, at det ikke har min interesse og så få lukket døren i en fart.

Jeg tror så heller ikke, at den store, vrede hund frister til yderligere påtrængenhed!

En ildsjæl..

..er Birgith, når det drejer sig om patchwork. Hun syr de flotteste tæpper til børn på julemærkehjem, som man kan forestille sig, og da hun hørte om projektet med quilts til de mange mennesker i Japan, som har mistet alt, og som quiltere over hele verden syr tæpper til, så var hun straks fyr og flamme.

Her et lille udsnit af det flotte tæppe, som hun skyndte sig at sy af sine blå firkanter. Se hele tæppet her. Birgiths tæpper kan ses her www.kludekoner.dk under “Birgiths quilts”.

Det er syet som “quilt-as-you-go”, dvs at hver blok er syet og quiltet for sig, og derefter er blokkene syet sammen med smalle strimler på både for- og bagside, og så er tæppet færdigt! Den metode er Birgith meget dygtig til, se eksempel her .

Der kommer flere quilts til Japan, vi er bare spændte på, hvor når vi kan sende dem, men kontakten i Japan siger, at de kan ikke komme ud og aflevere dem.

Sengevædere

Jeg drømte en drøm, som jeg  ofte drømte som barn – det er godt nok mange år siden – fuldstændig livagtigt, og meget svær at vågne op fra.

Jeg var sengevæder, indtil jeg var 7-8 år gammel, og i drømmen går jeg på toilettet, sidder på toilettet og tisser – og vågner ved at sengen er våd.

Jeg havde ikke tisset i sengen, men drømmen var den samme, og jeg var lidt ked af det, da jeg vristede mig fri og vågnede.

Jeg blev straffet for at tisse i sengen, det blev min yngste lillesøster ikke, hun var 9 år yngre og havde samme problem – da var mine forældre blevet klogere, heldigvis.
Til gengæld oplevede jeg på spejderlejre, hvor jeg var ung assistent, da min søster blev spejder, at når jeg spurgte, om der var andre end hende, der skulle tages op, inden jeg gik til køjs, så kom der flere forsigtige fingre op. Hvorfor havde forældrene ikke sagt noget om det?

Det samme har jeg oplevet mange gange i de ca. 40 år, jeg var spejderleder. Engang var det et par tvillingedrenge, hvor moderen mente, at den ene ikke kunne blive spejder, fordi han ikke kunne ligge tør. Jamen, det er da ikke noget problem, for min egen søn har samme problem, så kan de sove ved siden af hinanden, og jeg kan tage dem begge op. Moderen blev meget forlegen og fortalte undrende til andre, at jeg slet ikke var flov over min søn!

De andre spejdere vidste godt, at de skulle ikke drille, når der kom et par soveposer op at tørre.

Vi prøvede mange forskellige hjælpemidler til vores søn, men det endte med, at han, som de fleste, voksede sig fra problemet.

Mit problem blev løst, da mine forældre fik en ny “ung pige i huset” – en 14-årig, der kom fra et børnehjem, hvor problemet ikke var ukendt. Hun sagde til mine forældre, at det kunne hun godt hjælpe med, og så satte hun 2 træbyggeklodser under hvert ben i fodenden på min seng, så den blev hævet. Det hjalp. Efter noget tid tog hun de 2 klodser værk og til sidst de sidste 2, og så var jeg kureret.

Mærkeligt, at den drøm pludselig dukker op igen efter så mange år!

De fryser!

Hvor er jeg glad for, at der er flere, der har udtrykt vilje – her på bloggen eller i mails – til at være med til at sy nogle tæpper til de hjemløse i Japan.

Jeg har lige læst en meget personlig beskrivelse i JP, hvor en journalist er i en by, hvor der stadig står højt vand i gaderne, og folk leder efter mad. De har hverken elektricitet eller varme, kan ikke engang tænde bål, fordi alt er vådt, og tør ikke bo i opsamlingslejrene pga influenza!

Hvis man bare kan hjælpe en enkelt familie med et enkelt tæppe, så er  det, som Susse skriver i en kommentar her: “At stå med et tæppe til alle der hjemløse, virker af så lidt, men det gør i det mindste en forskel for netop den ene, den ene famillie, den omgangskreds, og så er det vel ikke så lidt alligevel.”

Hjælp med patchworktæpper til Japan

Jeg lader en opfordring gå videre:
Er der nogen, der vil donere quilts til ofre for naturkatastroferne i Japan?
Det kan være i alle størrelser fra baby- til voksenstørrelse.
Det skal være nye eller ikke brugte tæpper.

Opfordringen er sendt til hele verdens quiltere af Naomi Ichikawa (kendt i hele verden som dygtig quilter), Japan .
Lisbet Borggren fra Dansk Patchwork Forening har modtaget opfordringen, som er til patchworkforeningerne i Europa, fra Tyskland. Og Lisbet sender den videre til alle, der kunne være interesseret.
Hvis nogen har tæpper liggende, som de vil donere, eller vil sy tæpper til dette formål, kan I kontakte mig via mail, så vil I senere modtage besked om, hvor i DK tæpperne bliver samlet til forsendelse. Forskellige muligheder for sponsorhjælp til fragt vil blive undersøgt.

Det behøver ikke at være fine flotte tæpper i tidskrævende mønstre og dyre stoffer. Det kan være firkanter, trekanter, Nine-patch mønster, andre enkle mønstre, men selvfølgelig pæne og varme.

Det er japanske quiltere, der formidler tæpperne til modtagerne, der er mennesker, der har mistet alt.
Håbet er, at de kan modtage tæpperne i slutningen af maj eller senere.

Jeg har skrevet denne opfordring på patworkgruppen på www.24.dk og i gruppen Patchwork for alle på Facebook, men bringer den også her, da andre måske vil være med.

Jeg er selv tilhænger af så direkte hjælp som muligt – ikke fordi jeg er imod organisationer, men jeg tror på, at hvis man kender en direkte vej med folk, man stoler på, så sparer man nogle omkostninger!

Jeg har i tidens løb været vært for “Tjernobyl-børn” og skaffet midlerne og hjælperne til det, og i mit spejderarbejde har jeg organiseret samarbejde med østeuropæiske spejdergrupper og skaffet pengene og værtsfamilierne til det.

I DK har vi ikke tradition for at bruge patchworktæpper som nødhjælp eller velgørenhed. Det er meget udbredt i USA og Canada, hvor man donerer masser af tæpper til katastrofer mm., eller f.eks. laver store auktioner over tæpper til fordel for Brystcancer-hjælpeorganisation. Tæpperne indbringer millioner af dollars hvert år.

Det er vi ikke så vant til her. Men jeg går varmt ind for, at vi bruger vores hobby til at hjælpe, når mennesker, der er i virkelig stor nød,  har brug for den hjælp, vi kan yde, på en anden måde, end at vi “spytter i bøssen”! Tænk på den trøst og glæde, det må være at modtage en personlig og dejlig gave fra os på den anden side af jorden.

Fastelavn er overstået…

…men jeg har modtaget nogle herlige billeder af datteren og yngste barnebarn:

Ebbe på 9 år havde selv valgt at være Johs. Møllehave – og det er ikke kun udklædning, han kan også imitere ham!

Grå maling og genbrug – det klarer mor’en! Og Ebbe vandt for bedste kostume i 3. klasse på sin skole.

Datteren havde også lavet sit eget kostume som “Den gale hattemager fra Alice i Eventyrland – nyeste filmudgave med Johnny Depp” og vandt for bedste lærerkostume på sin skole, hvor de holdt Fastelavn for HELE skolen, og det blev sådan en succes, at det er dømt til gentagelse. Alle gik op i det med liv og sjæl.

Hun havde lavet det hele selv med genbrugstøj, limpistol, malertape og spraymaling. Hun er vild med Fastelavn!