Scanningen i går var der ingen ben i så vidt jeg forstod på mand og søn. Den varede 45 minutter, og nu kan der gå op til 2 uger, før vi får besked om – ja om hvad? behandling med stråler går jeg ud fra, jeg håber, der ikke er for lang ventetid.

Vores læge har ordineret supplerende morfinplaster, og det hjælper på smerterne, men gør Søren mere træt.

Og dyrlægen ringede i dag om de resultater, han har fået af Whiskys blodprøver. Der er ikke noget i vejen med bugspytkirtlen, men hans tyndtarm optager B-bitamin og folin for dårligt, så han skal have indsprøjtninger og fortsat diæt. Det får jeg mere at vide om i løbet af nogle dage.

Men jeg fik en spændende invitation i dag, idet jeg blev spurgt, om jeg ville komme ud på en efterskole, hvor de har patchwork som tema i en emneuge, hvor jeg skal vise nogle forskellige ting og fortælle om patchwork. Det passer jo perfekt med, at jeg har en masse puttetæpper klar til udstilling fra på søndag, så jeg kan læsse bilen og vise dem en hel masse meget forskellige tæpper, fortælle dem historien om Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem, f.eks. hvordan patchworkere rundt omkring i landet syr blokke efter samme mønster og sender ind, så andre laver søde, sjove, flotte tæpper, som børnene får til evigt eje! Det ku’ måske endda være, der var nogle, der ville være med til at sy en blok og dermed være med i fremstilling af et tæppe?

Jeg vil selvfølgelig også tage andre ting med og vise dem, hvad det hele kan blive til af tæpper, tasker, dækkeservietter, babytæpper, kurve osv osv.

Det besøg glæder jeg mig til!

Var der en mening med at de bremser lige svigtede i dag? I hvert fald er jeg kisteglad for at jeg ikke kom til Blåvand, for Søren har haft det så skidt i dag, at jeg ville have været ked af ikke at være her, selv om jeg ikke kan gøre ret meget for ham. Han har ondt i hele kroppen, har det skidt med maven og jeg kan kun lokke lidt yogurt i ham. Men havde han været alene, så havde han ikke engang spist det.

Whisky har også haft vrøvl med maven nu snart i 1 måned, og dyrlægen har taget blodprøver for at fastslå årsagen. Men da jeg fik sommerens første øl i solen sammen med nogle af vore gode naboer i eftermiddags, sagde en af dem, at det sagtens kunne være Sørens sygdom, der påvirker hunden? Vi snakkede om det, Søren og jeg, og selv om han ikke tror, at det er det, der skyld i dens sygdom, så er han ikke i tvivl om, at Whisky er meget påvirket af at Søren er syg, for han opfører sig direkte hensynsfuldt overfor ham, går meget pænt og stille, når de går en lille tur, gør ikke, som han plejer uden grund (joh, når han ligger i stuen med mig om aftenen!). Ja, dyr er jo følsomme, og der er ingen tvivl om, at Whisky er klog, han forstår utroligt mange ting.

Men Søren får mig altså ikke til at forlade ham med overnatning en anden gang, uden at der er andre til at hjælpe ham.

God påske ønsker Søren og jeg til jer allesammen!

Det bliver en helt stille påske for os, Sørens kræfter rækker ikke til ret meget, og han sover meget, også i løbet af dagen. Så vi gør heller ikke så meget ud af påskepyntning, lidt forsythia fra haven, som lige er sprunget ud, og lidt påskeliljer, som også lige nåede at springe ud netop til påske – vi har tusindvis af påskeliljer! Og et lille udvalg af de æg, jeg har samlet i årenes løb.

Jeg har ikke noget imod at blande fine porcelænsæg fra Den Kgl. med nogle fra Netto!

Den store vase med svanerne er også kgl., jeg har arvet den, og den har en meget sød historie:

Den er en fødselsdagsgave fra min mor og hendes søster til min mormor på hendes 50 års dag, som de gav hende om morgenen på sengekanten. Hun græd, da hun fik den, for hun syntes, 50 år var alt for gammel til at have børn på 9 og 7 år! Det gjorde et stort indtryk på hendes døtre. Min mormor og morfar var begge 41 år, da de fik deres første barn efter mange års ægteskab, og de havde nok nærmest opgivet at få børn, men fik altså én mere 2 år senere.
Da de døde, delte de 2 søstre det store indbo med mange fine ting, og vasen her blev min mosters. Hun fik ingen børn, og da hun i en alder af kun 56 fik Altzheimer og endte med mange år på plejehjem efter at hun var blevet enke, var det min mor og senere mig, der tog sig af hende. Hun var meget urolig og vidste jo ikke, hvad hun gjorde, så en dag bad plejersken min mor, om hun ville tage den fine vase med hjem, for moster rendte rundt med den i favnen, og de var så bange for, at hun skulle tabe den. Så derefter stod den en del år på flyglet i min mors stue.
Indtil hun døde, og mine søstre og jeg delte hendes ting. Vi skiftedes til at vælge en ting, og denne vase stod øverst på min ønskeseddel! Jeg siger, at jeg elsker at arve! Ja, jeg elsker, at de gamle ting går videre i familien, og jeg nyder at bruge ting, som jeg husker fra mine bedsteforældre, og som jeg ved, at mine børn engang vil passe på!

Lidt af min påskepynt er dog kommet frem.

De små filt-figurer har jeg lavet utallige af og foræret væk til påske. Hvert år stod jeg uden nogen selv! Men disse passer jeg på, og de kommer frem hvert år.