Jeg fik lige lejlighed til et lille besøg hos yngstesønnen i går, da jeg var chauffør for den stadig handikappede ældstesøn + familie, der skulle til fødselsdag i Hvidovre.

Så kunne jeg lige nyde nogle timer (og dejlig grillmad) med Victor og hans forældre.

Sikke en lille dejligt solid og robust dreng, han er blevet. Jeg har ikke set ham siden Påske, og da kravlede han omkring på livet løs – men nu ikke bare går – men løber han.

Diki var også med – HMM ja, hvad skal man nu mene om ham?

Er han farlig?

Han kilder!

Han er OK – og Victor var ikke længe om at kalde “Diki” – vi hørte senere på aftenen, da vi var kommet hjem, at Victor gik og kaldte “Diki” ! Så heldigvis skal de snart se hinanden igen.

Da familien senere stødte til, var han først lidt “fjalet” over den store fætter – men det varede ikke længe, før han selv kravlede op på skødet af Christian.

Han kunne jo også give ham nogle ordentlige gyngeture – og det elsker Victor: “Gyng – gang” siger han.

Og han kan slå græs med lyd på.

Bedst er den geniale sandkasse med tag, som både beskytter mod solen og kan køres ned og være låg på sandkassen.

Victor elsker sin sandkasse! I det hele taget er han en rigtig robust “ude-dreng”, der er utroligt hurtig til selv at finde ud af tingene, f.eks. har han selv lært sig at gå op og ned ad havetrappen, at låse klinken til lågen op osv, men han tænker sig om og fandt selv ud at kravle baglæns ned af trappen!

Når vi så tænker på den lille “fugleunge” han var for 17 måneder siden – det er utroligt!

Dejligt!

Christian har sidste skoledag i folkeskolen i dag, før han fortsætter i gymnasiet efter sommerferien. Det er jo en stor dag, og han har været i genbrug for at finde tøj at klæde sig ud i – flotte Christian!

Så fik han lige lov til at posere med den gamle sabel (kun hjemme i haven), som er et arvestykke:

UHA! sikke en drabelig helt! Og så med de flotte rhododendron som kulisse – den passion har ældstesønnen efter sin far.

Efter et par dage hos sønnefamilien i Fredericia er vi hjemme igen og har fået pakket ud.

Det er næsten ligesom at at tage på familiebesøg med et lille barn: Diki har mere bagage med end jeg! Seng, sækkestol, legetøj, mad, og diverse snore. Men han HYGGER sig og bliver smask forkælet af både voksne og børn, så han er meget glad for at komme der på besøg. Det er jo dejligt, når “mor’en” af og til er lidt forfløjen.

I går blev han hjemme hos de 2 store børn, som går ture med ham og leger og kæler, det ville de hellere end at køre med til Tyskland. Og så havde vi ro til at koncentrere os om indkøbene. Sønnen er ligesom sin far, han forbereder sig godt og skriver lister over, hvad der er billigst hvor, så vi besøger flere butikker. Svigerdatteren slæber, fordi han ikke kan. Men han godt læsse bilen, når bare han står stille og lægger vægten på det gode ben.

Man kunne godt se på indkøbene, at det var længe siden, de sidst har være på grænsehandel, og selvfølgelig faldt der så lækkerier af til både børn og hund, da vi kom hjem!

Det var dejligt med et par afslappede, hyggelige dage, hvor det ikke kun handlede om for mig at få hunden passet og så komme ud af døren til et eller andet arrangement.

Og nu får sønnen så besøg i eftermiddag af motorcykelkammerater, som kører forårstur og slutter med at besøge ham – som frygtelig gerne ville have været med!

Helt fra mit barndomshjem har vi nogle traditioner omkring Bededagsaften og varme hveder med pålæg og te som aftensmad, og det viderefører mine børn med deres familier.
Jeg er de sidste mange år blevet inviteret til dette hyggelige måltid hos ældstesønnen og hans familie – således også i aften, og der bliver virkelig gjort noget ud af det med pålæg fra den rigtige slagter – UHHMM det er lækkerier!

Der bliver også sørget godt for Diki, der får lidt rester med sin egen mad, og han elsker at komme på besøg her, hvor mine børnebørn leger med ham og går tur med ham.