Så er vi hjemme igen, min lille hund og jeg. Han kan heldigvis godt lide at køre bil, og han får lov med passende mellemrum at komme ud og blive luftet, hilse på folk osv, og han er f.eks. rigtig flink til at sidde uden for en butik – ja, det er ikke på befærdede steder, jeg lader ham sidde, for tanken om, at der er andre, der også synes, han er sød, er for nærliggende! Men HANNE’s Patchworkbutik i Vejerslev har en dejlig have ved siden af butikken, og der sad han fint i snor og nød den friske luft, mens jeg handlede.

Jeg skulle hente mit næstyngste barnebarn Ebbe ved toget i Skanderborg og køre ham til Viby, hvor han havde en spændende opgave hele dagen, så henter hans far ham til aften. Det passede meget godt med, at jeg havde planlagt at køre til Kirkegården i Kjellerup i dag. Det er 3 år siden i dag, at Søren døde fra mig.

Og som sædvanligt lagde jeg vejen omkring HANNEs. Så kunne jeg selv se med egne øjne, hvilke stoffer, hun foreslår til sin Jule-DHD (Del Hver Dag), som starter 20. november – og købe kittet. Jeg skulle også finde et passende stof til kanter på det puttetæppe, jeg er ved at sy.

Det var desværre ikke den bedste dag at besøge kirkegården, for de var kun næsten nået til vores familiegravsted med gran-pyntning, så det så lidt pjusket ud. I morgen ser der sikkert flot ud! De er rigtig gode til at lave flotte og individuelle grandekorationer på gravstederne. Til gengæld havde de ryddet op i det, der var vissent, og jeg tømte et par krukker og tog dem med hjem efter at jeg havde lagt en frisk krans.

3 år – det er på en måde ikke til at forstå, men sådan er det. For mig er han her jo på en eller anden måde stadigvæk, og selv om hans tøj forlængst er væk, så er der stadig rigtig mange af hans ting i skabe og på hylder. Somme tider skal jeg tage mig i at glemme, at bilen aldrig har været hans! Og at han ikke kender Victor og Diki! Hvis han var her, havde jeg nok ikke Dikki, for Søren var ikke meget for små hunde, der bjæffer!

En god nyhed i dag er, at ældstesønnens operation gik bedre end forventet i går. Han skulle have sin hofte skiftet ud, kun 4 år efter, at han fik den. Men det slap han for! Hoften sidder fast og godt, som den skal, men der blev fjernet noget knogle og løsnet og strakt nogle muskler, som måske er det, der har givet ham mange smerter. Det var dejligt, selv om det var en lang operation, men han er optimistisk, selv om han nu skal passe meget på den første tid, indtil de muskler er trænet op igen. Ellers kan hoften hoppe ud! Jeg har lige snakket med ham, og han kommer hjem allerede i dag! Så er det godt, at hustruen fik kørekort!

Diki har fået besøg af Christina og Bodil ..

..det er dejligt – Diki elsker at lege med Bodil, og Christina elsker at kæle med Diki.

Men hov, Bodil – har du taget Diki’s plads? Der plejer han at ligge ved “Mors” fødder!

Den vilde jagt–

..men så får de et tyggeben hver, så falder der ro på.

Så røg den endelig ud, den sidste hjørnetand, som var så genstridig og blev ved med at sidde urokkeligt fast, selv om den ny tand var vokset så langt ud, at den er længere end den gamle.

De 2 første faldt ud for lang tid siden, og den 3. var også lige pludselig væk, men den sidste sad godt nok så fast, at jeg troede, den skulle ud ved dyrlægens hjælp. Faktisk havde vi en tid for ca 1 måned siden, men min gode dyrlæge mente, Diki er for ung til narkose, så vi skulle se tiden an.

Jeg har forsøgt at rokke ved den mange gange, og han gav mig også lov til det, men den sad fast indtil i dag, hvor den pludselig vippede. Så legede vi lidt “ruske-leg” med en sok og lige pludselig blev han helt stille og så så pudsig ud, mens han ligesom smagte på noget – og ud røg tanden på gulvet! Dejligt!

Nu har han ligget i sofaen og gjort sig lækker og ladet sig nusse på maven og “gnavet” lidt forsigtigt i min finger!

I morgen får vi feriegæster – det bliver sjovt! Mit eneste pige-barnebarn Christina og Bodil kommer nogle dage!