Kategoriarkiv: Familien

Bryllup

Posted on by
3

Min datter og svigersøn blev gift i dag – igen-igen! Det vil blive svært at finde ud af, hvilke mærkedage, der skal fejres, for forlovelsesdagen i 1991 har altid været den vigtigste, den blev fejret med en “kobberforlovelsesfest” i 2003, men de blev faktisk gift hemmeligt i 1999! På rådhuset og uden at nogen vidste spor. Så de har i virkeligheden kobberbryllup meget snart, og om det er derfor, eller fordi de har savnet et kirkeligt bryllup – så besluttede de at få en kirkelig velsignelse.

Og det var i dag, hvor kun sønnerne og forældrene var med. Men det blev en rigtig dejlig og på alle måder meget uhøjtidelig dag – lige efter brudeparrets smag.

Brýlluppet fandt sted i den smukke Christianskirke i Fredericia, som Bjørn Nårgaard har udsmykket utroligt flot. Præsten holdt en meget smuk højtidelighed, der blev spillet dejlig musik og sunget moderne salmer.

Brudeparret strålede..

..sønnerne glædede sig (men syntes vist nok, der var lidt spøjs!)..

Brudebuketten var (selvfølgelig) helt utaditionel, bundet med aviser og malerpensel!

Hele familien incl. forældre var glade og afslappede.

Og bagefter fik vi en meget lækker frokost på “Oven vande” i Fredericia gamle havn..

 

 ..hvor nogen fik et luksus stjerneskud (UHM det var godt)..

..og andre fik en frokosttallerken..

..og Frederik, som var hjemme fra efterskolen, fik en kæmpe burger med hjemmelavde pommes fritter.

Det var en rigtig skøn dag, hyggelig på alle måder.

Det bliver ikke større..

Posted on by
1

..end den følelse, yngstesønnen lige har fortalt om:

Han har for første gang mærket sin søn sparke i moderens mave!

Jeg kan godt huske det, selv om det er over 40 år siden, at HAN sparkede i min mave! Det er en ubeskrivelig følelse for både Far og Mor og – er jeg sikker på – også for den lille dreng, der trives vel.

Jeg glæder mig meget både på deres vegne og selvfølgelig også selv til at blive Farmor igen.

Og så venter jo alligevel den allerstørste oplevelse for dem!

Stor dreng

Posted on by
2

Mit ældste barnebarn begynder en ny epoke i sit liv i morgen: Han starter på efterskole!

Jeg kan jo næsten ikke forstå, at han er blevet så stor! Men jeg håber meget, at han får en rigtig god oplevelse. Både hans forældre og han glæder sig over, at de har fundet en skole, der ser ud til at være det helt rigtige for ham. Og jeg ved jo, at han er selvstændig, åben og kreativ.

Det bliver spændende at høre om hans nye liv!

Slået ud

Posted on by
Svar

Nej ikke mig – men Whisky er helt slået ud, efter at familien er taget af sted igen. Hele eftermiddagen har han ligget og “ruget” eller siddet ved vinduet og kigget efter dem.

Men det har også været dejligt at have besøg. Sønnen har foruden at installere min mini-bærbare PC også flyttet havemøbler og -krukker og skiftet el-pærer ud for mig, der var nogle loftslamper, hvor pærerne var sprunget for nylig, og nogle, der gav for langsomt lys, og når det er lamper, der sidder i loftet, er jeg ikke selv så meget for det. Så det er rigtig rart med hjælp!

Nu har de ringet, at de er kommet godt hjem efter en indkøbstur over grænsen, så nu er deres egen hund glad!

En “Bette”

Posted on by
Svar

Mens vi har snakket, kigget opskrifter på babytøj, som svigerdatteren kunne tænke sig og hygget os, blev jeg færdig med en “Bette”, strikket i Silk Color strømpegarn fra Regia, en meget lækker blanding af uld og silke, som tåler maskinvask. Design Else Schjellerup for Design-Club. Jeg har dog udeladt de fine snoninger, som druknede i det multifarvede, selvmønstrende garn. Den er i en lille størrelse, så den kan tages i brug, når den lille fyr kommer til verden til februar.

Og svigerdatteren kom selv i gang med at strikke, så det var rigtig dejligt.

Hvis jeg nogensinde får solgt mit hus…

Posted on by
1

…skal jeg ikke have trapper! – På den anden side: hvor skal jeg gøre af alle de puttetæpper, stoffer, garn mm, hvis jeg flytter til et mindre hus?

Jeg bruger mit gæsteværelse til at opbevare puttetæpper, når vi er ved at samle sammen, som vi er i øjeblikket, hvor vi har planlagt at køre til Julemærkehjemmet Fjordmark den 15. nov. med mindst 30 tæpper, som skal være julegaver til børnene der. Og bare på mit gæsteværelse lå der indtil for 1 kvarter siden over 30 tæpper + forskelligt vat, indkomne blokke mm. Det er nu altsammen SLÆBT op ad trappen til den ekstra stue ovenpå, som jeg næsten aldrig bruger.

Hvorfor? Fordi: lige om lidt kommer yngstesønnen + svigerdatteren + “mave” på weekend! Så hvad gør man ikke, når man glæder sig?

Jeg sveder! Og Whisky forstår ikke en brik af, hvad der foregår – endnu. For han blir ustyrligt glad, når de kommer. Han elsker sin familie lige så meget som jeg gør.

Moderne ugler

Posted on by
1

Jeg havde en lille overraskelse til Christina i går – det var bare næsten for varmt, men det var jo ikke til at vide. Og hun står altid gerne model!

Hun havde ønsket sig en poncho, og så faldt jeg for denne korte model med ugler. Det er en voksen opskrift fra Bettina Løhmann Lundgaard men jeg har bare strikket 2 ugler færre, så passede den fint. Og Christina er helt med på, at ugler er top-moderne, så hun glæder sig til at få den på i skole.

Jeg har brugt én tråd Tvinni Alpacca og én tråd Supersoft.

62 kg lækre, friske selvplukkede æbler

Posted on by
1

Jeg manglede kurve og kasser til at fylde æbler i – men så måtte vi klare os med, hvad jeg havde, da..

..Christian..

..og Christina igen i år hjalp mig med at plukke æbler på Fyn. Whisky var også med, vi måtte indskrænke hans faste plads i bagagerummet – det er den, Christina har indtaget, mere plads havde han ikke! Men han er så glad for at være med, og han kunne undvære snor på, for sådan et fremmed sted viger han ikke fra os!

Det er en pluk-selv-æble/pære plantage, vi nu for 3. gang gæster. Første gang var det Søren, der havde planlagt det, det havde han længe ønsket sig. Godt, vi nåede det, det var kun godt 1 måned før, han døde.

Anden gang var Christina også med, det er dejligt, at de vil med.

Vi havde også en god dag i dag, Christian underholder os i bilen med hjemmelavede, improviserede sange.

Og høsten var tilfredsstillende. Det er simpelthen skønne æbler: Rød Aroma, Cox Orange og de pragtfulde Gala, hold da op, hvor de smager! Så der kunne blive til Christians berømte æbletærte (for nylig har han bagt æbletærte til hele brandstationen i Fredericia) og til æblekage af kogte æbler. Deres mor er nemlig allergisk overfor rå æbler, men kan godt tåle de kogte. Og jeg har rigeligt at dele ud af til naboerne og andre. Og mig selv!!! UUHHMM!

 

Et kæmpestort ønske..

Posted on by
11

..fik jeg opfyldt i dag, da jeg fik pakke fra Sverige.

Den gamle familiedåbskjole kom endelig “hjem” efter at have været brugt af den svenske del af familien i 2005. På grund af noget “familiefnidder” blev den der, men nu har den søde “grandniece” sendt den, så den kan bruges til det næste barnebarn (oldebarn i forhold til oprindelsen).

Kjolen er syet i 1925! Den er syet af det fineste tyl med blonder og applikationer til Sørens ældste søster og er blevet brugt af de 3 søskende og deres børn. Den er syet af en tante, som var meget dygtig til at sy og brodere, og hendes børn – Sørens kusiner – er også døbt i denne kjole.

Derefter af børnebørn og de fleste oldebørn samt 1 tipoldebarn. Men det er ikke alle oldebørn og tipoldebørn, der er døbt i den, nogle er ikke døbt, og nogle har brugt en anden dåbskjole. Navnene er broderet på efterhånden.

Underkjolen er næsten lige så fin, af meget tynd (og lidt mør) broderie anglaise og fine blonder. Den er virkelig så smuk og fin!

Desværre har dåbskjolen 2 skader: en rift, som er syet sammen og en nu næsten usynlig skjold, som kom i en 25 år lang periode, hvor den ikke var i brug, og en flig var kommet udenfor indpakningen. Det blev min lod at få den brune skjold væk, og det var ikke nemt. Jeg var jo så bange for at skade den gamle, møre kjole. Men det lykkedes, og man kan kun se skjolden, hvis man ved, den er der.

Alle vores børn og børnebørn er døbt i den, og pga kjolens alder og sarthed har jeg vasket og strøget den, klædt dåbsbarnet i den og taget kjolen med hjem igen!

Jeg ville ønske, at Søren kunne se, at kjolen er kommet tilbage, det var meget magtpåliggende for ham, og han ville være glad, hvis han vidste, at vores 5. barnebarn også kan døbes i den gamle kjole.

For nogle år siden lavede jeg en “stamtavle” for dåbskjolen. For når min generation er væk, er der ingen, der kan hitte rede i hvem og hvornår de forskellige familiemedlemmer er døbt i dåbskjolen fra 1925.

 

Trist

Posted on by
Svar

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvor forskelligt det kan være, når vi rammes af alvorlig sygdom.

Jeg snakkede i går med min kusines mand, om hvordan det går med hende. Hun er lidt yngre end mig og har nu i 8 uger ligget bevidstløs på Intensiv efter flere hjerneblødninger med komplikationer. Hun trækker selv vejret nu, men der er ingen mærkbar kontakt udover lidt, når noget i behandlingen gør ondt.

De ved fra scanninger, at der er hjerneskader, men ikke, hvad det vil betyde, hvis hun kommer til bevidsthed.

Familien kan ikke gøre andet end besøge hende, snakke til hende i håbet om, at hun hører det, men det er jo svært.

Så er jeg alligevel – endnu engang – taknemmelig for, at jeg selv kunne være med til at passe Søren, være praktisk med i hans pleje, og at han kunne være herhjemme næsten hele tiden. Vi fik tid, og vi fik tid til at leve det igennem, begge 2. Og vores børn og børnebørn var også med os.