Kategoriarkiv: Familien

Sølvtørklæde

Posted on by
5

Nej, det er ikke til mig selv, det er en gave til nevø-konen, som bliver 50 år i dag! Til lykke, Anne Mette!

Men Christina ville gerne fotografere det på mig, og da jeg desværre har været nødt til at sige nej tak til den 50 års fødselsdag, har jeg ikke modtageren som model – jeg håber, jeg får et billede!

Det er laaangt – ca. 175 cm, strikket i “Arabella” fra Schackenmayr, et sammen bundet garn af flere forskellige garner, med og uden “pels”, sølvtråd mm + et nøgle LANG sølvfarvet båndgarn.

Nu er her lidt stille igen, efter at børnenes forældre hentede dem i går. De holder Christinas børnefødselsdag i dag og faderens i morgen, så jeg ser dem snart igen. Whisky savner dem i samme øjeblik, de er ude af døren!

Christina nåede et godt stykke på sin strikkede taske, der skal valkes, når den blir færdig. Jeg er spændt på at se den i morgen, men hun har nok ikke nået at strikke, når hun skal have gæster.

Pulsvarmere str. 9 år

Posted on by
7

Færdig!!! På én dag har Christina strikket sig et par pulsvarmere!

Det er bare et rigtig godt projekt for en meget ung strikker, for så kan man se, at man bliver færdig med noget fornuftigt!

Ovenikøbet var Christina ikke tilfreds med sin strikkefasthed ved nr. 2, hun kunne godt se, at det var for løst strikket, så hun syntes, vi skulle trevle det halve op og så strikke det fastere!

Nu er hun vildt begejstret og synes, de er SÅ varme og lækre at have på!

Fakta – pulsvarmere str. 9 år.

En rest uldent strømpegarn, pinde nr 4. Slå 30 masker op og strik 20 retriller (40 pinde ret), luk af, sys sammen på den lange led, et lille stykke holdes åbent til tommelfingrene.

Christina lukkede selv af, mens det var hjælperen (Farmor), der slog op, men nu ville hun lære at slå op, så næste projekt har hun selv slået op til:

Jeg var jo nødt til at finde på noget nyt, for i morgen skal jeg til Faxe, og hun VIL have noget at strikke på. Så nu er noget garn fundet frem, der egner sig til valkning, og der er begyndtpå en taske!

Den lille strik – fotomodel

Posted on by
11

Christina er blevet færdig med sit halstørklæde – se hvor flot! Strikket i Pelsfleece – mål: 16 cm bredt og 170 cm langt, utroligt! Og dejligt blødt og varmt, hun er selv meget glad for det.

Christina fylder 9 år om 1 uge, så det er meget godt gået, synes jeg.

Hun har ikke noget imod at være fotomodel, faktisk poserer hun helt naturligt og uden spor krukkeri – hun kunne godt være rigtig fotomodel efter min mening! Se bare her:

Jeg havde lovet hende, at når hun var helt færdig med tørklædet, ville jeg hjælpe hende i gang med et par pulsvarmere, og hun kunne næsten ikke vente! Hun demonstrerer her, at hun – som Farmor – kan strikke uden at se på strikketøjet!

Og se nu bare – i løbet af et øjeblik er hun godt i gang.

Hap-sjal og garnvinde

Posted on by
5

Nu er “Det halve kongerige”/Hap-sjalet færdigt, vasket og blogget!

Det er virkelig blødt og lækkert, der er en kolosal forskel fra det færdige, men ikke vaskede sjal og så til det, der kommer ud af maskinen efter en 15-graders uldvask.

Jeg er meget taknemmelig for de råd, jeg fik af Lotte (Webstrikker) undervejs, for jeg syntes, jeg havde så meget garn til overs, da jeg var færdig med den brede blonde, at jeg troede, jeg kunne strikke det større, for at udnytte garnet. Men Lotte fortalte mig, at yderblonden sluger meget mere garn, end man forestiller sig – og det passer! Der er kun ganske få meter tilbage, efter at jeg strikkede hestetømmeaflukningen i den lange kant, det giver en flot afslutning.

Feriebørnene har arbejdet for føden i formiddags! De har vundet garn op for mig. De ville gerne! og synes, det er sjovt.

Christian kunne lige få lov at prøve, mens Christina børstede hår!

Jeg fik nogle bundter lækkert “Natural Dye Studio” vundet op.

Som ekstragevinst fik de lov at vinde det meget spændende bundt “Arabella” fra Schackenmayr op, et sjovt effektgarn i sølvfarvet, som jeg vil strikke et flot tørklæde af. Det er virkelig sjovt, og jeg ved lige hvem, der skal have det i fødselsdagsgave! Der er mange forskellige garner bundet sammen, og opskriften følger med i bandarolen.

Garnet er købt her. Jeg tror vi skal derud i eftermiddag, for jeg har bestilt en OTT-lampe for en del af det gavekort, jeg fik til min fødselsdag! Og den er kommet hjem, ved jeg.

Nostalgi

Posted on by
Svar

Jane, som er “Webstrikker” som jeg, har sendt mig dette billede af  “vores” hus i Aasiaat / Egedesminde i Grønland, hvor vi boede de sidste 5 år, vi var i Grønland. Det er underligt at se, at det næsten ser ud, som om det var i går, vi rejste derfra, lige bortset fra den havestue/veranda, der er bygget til i gavlen til højre. Dengang var der kun et lille drivhus og en dejlig lækrog, hvor jeg meget højgravid med vores yngste sad og blev så solbrændt, kun iført et lille “telt”, at mine besøgende på sygehuset efter fødslen undrede sig over, hvordan jeg havde fået den kulør!

Det giver næsten et sug i maven at gense huset! Huset bagved til venstre ser ud til at være det samme som dengang, og nedenfor var der også bundne slædehunde dengang. De blev ikke behandlet godt! Udenfor billedet til venstre var den trappe og sti, som vi gik op ad fra vejen, og hvor børnene kælkede.

Som man kan se, ligger huset højt, og der er en fantastisk udsigt over havnen og fjorden.

Nedenfor soklen og kælderen ligger rørene til “sommervand”, det var nemlig kun, når det var frostfrit, at vi havde rindende vand. Om vinteren blev vandtanken i kælderen fyldt op fra en tankvogn 2-3 gange om ugen, så måtte vi få indholdet til at række, og jeg vidste, hvor mange gange jeg kunne lade vaskemaskine køre!

Det ser ud til, at det stadig er noget mørkt, men der er også mørketid indtil slutningen af januar, hvor man så får det første glimt af solen, og det bliver fejret!

Jane skriver, at huset står tomt, det er en skam, for det er et udmærket hus. Gad vide, om der stadig kun er lokum? Det bestod af en tønde med en kraftig, dobbelt plasticsæk indeni, som blev snøret til og skiftet ud 2-3 gange om ugen af renovationsfolk. Det generede os ikke, vi var jo vant til det. I de 12 år, jeg boede i Grønland, havde jeg kun træk-og-slip i 3 måneder.

Ren nostalgi! Tak, Jane for billedet.

Ikke alene

Posted on by
3

Mennesket er ikke skabt til at være alene! Jeg er heller ikke helt alene – men jeg kan sagtens mærke forskel på, at Whisky og jeg går og “tuller” her dag efter dag, hvor jeg nogle gange må trække mig selv op ved hårene for at komme ud af min sløvhed, og så nu, hvor der er et par levende unger at hygge om, lave mad til, sende i bad og i seng, snakke med, grine med og more mig over!

Det er ikke kun Whisky, der bliver oplivet og energisk! Og det er ikke kun Whisky, der er et flokdyr!

Ovenikøbet får jeg lavet mere. I går fik jeg strikket det sidste på Hap-sjalet / “Det halve kongerige” i dejlige rosa farver, håndfarvet baby-merino, “Dream in Color”, som er en gave.

Det bliver lige så lækkert, som jeg vidste, det ville blive. Der mangler kun hestetømmelukningen foroven, en blid vask og opspænding.

Lige nu svømmer Christina i badekarret, overvåget af Whisky, mens Christian selv klarer et brusebad. Vi giver os god tid om morgenen, og Whisky nyder at blive nusset..

…foran vinduet, hvor Whisky vogter skarpt på fuglene, og Christina spørger, hvad det er for fugle, der gæster det veldækkede “bord”.

Det var sidste dag i går, at jeg deltog i fugletællingen på www.obsnatur.dk , det har været meget sjovt at holde øje med, hvilke og hvor mange fugle, der besøger mig. Selvfølgelig masser af solsorter, bogfinker og skovspurve, men heldigvis også musvitter, blåmejser, kvækerfinker, grønirisk, sjaggere (de er flotte siger Christina), en enkelt dompap han (mærkeligt nok ingen hun, de plejer at komme parvis), en flok halemejser en dag, og hver dag en eneste rødkælk, som er min yndling! Den er så smuk!

Jeg fik en meget sørgelig nyhed i fredags, hvor min mangeårige veninde ringede og fortalte, at hendes gode ven er død ganske pludseligt. Hun mistede sin mand af kræft for nogle år siden efter et hårdt sygdomsforløb. Senere fandt hun en god ven, en rigtig sød og rar mand, og de 2 blev meget glade for hinanden, det var så dejligt for dem begge. Vi nåede at lære ham lidt at kende, og var glade på hendes vegne. Og nu er han pludselig død, det er simpelthen så forfærdelig synd. De havde lagt planer om rejser og meget andet, og nu er det helt uvarslet slut! Det er næsten ikke til at tænke på. Som vi snakkede om, er det en helt anden situation, end når man er forberedt igennem et langt sygdomsforløb. Jeg er meget ked af, at de ikke fik tid til alt det, de havde glædet sig til.

Mennesket er ikke skabt til at være alene, vi er flokdyr!

Store feriebørn

Posted on by
3

Børnebørn er livets dessert -er der én, der har sagt engang. Det er sørme rigtigt! Jeg er så heldig, at mine 4 børnebørn har været her på ferie alene, 2 og 2 eller alle 4 sammen mange gange fra de var meget små, og det har vi altid nydt, selv om man godt kunne være træt, når de blev hentet.

Lige nu er det Christian på næsten 13 og Christina på næsten 9, der holder vinterferie her. Og det er ren fornøjelse! Trods aldersforskellen har de et virkelig godt forhold til hinanden, det er altid dejligt at følge med i. Der skal ikke meget til at underholde dem, de er nemme med hensyn til mad, og de hjælper gerne til. Christian er jo en stor dreng, og han vil gerne skovle sne, gå tur med Whisky og andre praktiske ting, det er en stor hjælp for mig, der nu er alene om at gå turene med en hund, der har krav på motion og “noget mellem ørene”. Christina leger utrætteligt med hunden. Oven i købet har de selv valgt at være “alene hjemme” her og passe Whisky, når jeg skal på tur til Faxe på torsdag med HANNE’s og bilen fuld af stoffer! Ellers skulle de have været hjem onsdag. Whisky er meget flink til at være alene og passe huset i mange timer, men han vil da nyde at have selskab.

Vi hygger os!

Gule ærter på gammeldaws facon.

Posted on by
6

De gule ærter faldt i høj grad i smag hos svigerdatteren og sandelig også børnene, så her kommer min måde at lave dem på:

1-2 kg svinekam, nakkekam el. ribbenstykke + nogle ben bringes i kog i rigeligt vand, skummes og koges 2 timer med suppevisk af porreblade og timiankviste samt salt.

Samtidig hældes 500 gram flækærter over med 1 liter kogende vand og koges 1 time, til de er helt møre, tilsæt evt. mere vand, så de ikke koger tørre. Venter under låg.

Skrællede gulerødder, selleri og pastinak i grove stykker koges med sammen med kødet, til de er møre.

Kød og grøntsager tages op, og suppen sies.

Ærterne pureres i en blender sammen med lidt af suppen á et par gange, hældes tilbage i suppegryden og koges godt igennem, ca. ½ time ved svagt blus.

Medisterpølse og pillede små løg koges i separat gryde i vand.

2 porrer skylles  og renses, skæres i tynde skiver og koges kort i suppen. De kogte grøntsager skæres i små stykker og varmes i suppen til sidst. Løgene kommes i, og suppen smages til med salt.

Server suppen i dybe tallerkener. Kød, ben og medisterpølse spises til på separat tallerken.

Det var første gang, svigerdatteren og børnene smagte Gule ærter, men det kunne de godt lide, og de spiste flere portioner. I svigerdatterens fødeland Filippinerne koger man også suppe på svinekød og serverer med grøntsager, men de ærterne kender de ikke på denne måde. Hun laver af og til filippinsk mad, som dermed ikke er ukendt for børnene.

De elsker også at gnave ben!

Børnene spurgte, om de også må få Gule ærter i morgen! Det må de, for jeg har lavet dobbelt portion! Arbejdet er det samme, og det kan fint fryses ned til nem mad en anden dag. Og svigerdatteren fik en skålfuld med hjem til i morgen – til sig selv, for sønnen er ikke så vild med den slags mad!

Det er dejligt at have feriebørn, det synes Whisky også!

Det skal bemærkes for dem, der ikke har prøvet at lave Gule ærter selv, at de står og tykner til dagen efter, og de fleste synes, at “andendags-gule-ærter” smager allerbedst”. Skulle de blive for tykke – det skal være en suppe – kan man sagtens tilsætte ekstra suppe eller vand.

Hvis man vil lave en rigtig luksus-ret, så koger man suppen på en sprængt gås! Jeg har prøvet, og det smager fantastisk!

Livret

Posted on by
5

Jeg er ved at lave en af mine absolutte livretter – Gule ærter! Det dufter i hele huset af grøntsager og timian. Jeg kan huske, at jeg engang læste en krimi, hvor detektiven drømmende beskrev, hvordan der duftede, når hans kone brugte en hel dag på at gøre grøntsager i stand og koge suppe – sådan er det her i dag!

Jeg laver det fra bunden – næsten: jeg bruger nemlig flækærter og ikke, som Søren kunne beskrive, når kunderne i Brugsen købte 1/4 ærter med skal, 1/4 uden skal osv. Nej, flækærter er OK, men jeg bruger ikke forkogte eller frosne ærter.

Jeg kan huske for mange år siden, da vi havde gamle venner fra Grønland på besøg i Klarup nogle dage ved nytårstid, og det var frygtelig koldt – lige som nu! Da var veninden og jeg ude at købe ind sammen, og så spurgte jeg, om de kunne lide Gule ærter? Ih, ja, det kunne de skam, så jeg begyndte at samle ingredienserne sammen hos købmanden. Laver du det selv? spurgte hun. Ja, selvfølgelig! Det var hun spændt på, og hun ville gerne se, hvordan jeg gjorde.

Det hører med til historien, at vi gik hjem og satte ærterne over, som vi først ville spise som anden-dags-ærter, så vi fik noget andet den aften. Senere på aftenen, da vi sad og spillede kort, blæste det op til snestorm, og da strømmen gik ved 23-tiden, grinede vi, for det var jo ligesomvi kendte det fra Grønland.

Men strømmen kom ikke igen, og vi måtte pakke os godt ind næste dag og de følgende dage, heldigvis have vi en pejs og masser af stearinlys, det hjalp lidt, men vi havde ikke vand eller varme, vandet var nok det sværeste at undvære.

Men vi havde noget andet: vi havde en stor gryde Gule ærter! Og vi havde et lille campingblus, som vi kunne varme dem på, så mens naboerne sad og tyggede rugbrød, spiste vi dejlige Gule ærter!

Det var nytår 1979 i Østhimmerland, og jeg glemmer det aldrig! Der gik faktisk 5 dage, før vi fik strøm igen, og sneen lå op til toppen af gadeskiltene. Gæsterne blev ikke så længe – måske godt nok, for vi kom efterhånden til at lugte slemt!

Det var et sidespring, men nu har min svigerdatter spurgt mig flere gange, om jeg ikke godt vil lære hende at lave Gule ærter, hun elsker supper af alle slags. Og vejret er jo lige til det. Så når de kommer med børnene, som skal holde vinterferie hos Farmor, så skal hun få Gule ærter!

Og nu bobler ærterne i den ene gryde og svinekam, ben og grøntsager i den anden, og det dufter i hele huset.

Familieweekend

Posted on by
Svar

Det er pragtfuldt med sådan en afslappet familieweekend med børn og børnebørn. Ikke nødvendigvis med fest eller i nogen anledning (det med at købe bil var ikke planlagt!) Både Whisky og jeg nød rigtigt at være sammen med ældstesønnen og hans familie, og Whisky slappede af. Han kan ellers nogle gange være anspændt og “noizy” – et udtryk Ole fra Vancouver brugte om ham allerede, da han var hvalp! Og det er irriterende for alle parter, når han piver og gøer! Men denne gang var han meget dejlig og lod sig kæle med , lege og fodre. Og han ELSKER jo børnene.

Sønnen grillede en culottesteg på Webergrillen på terrassen lørdag aften, det så drabeligt ud, da gnisterne føg i det iskolde blæsevejr, men det smagte pragtfuldt.

Og efter vi havde været på biljagt og -indkøb søndag, var fætter Frederik kommet på besøg, og så lavede svigerdatteren en skøn biksemad af resterne fra stegen, inden Whisky og jeg kørte hjem i snefygning – det var knap så sjovt, men vi var jo blevet forsinket i forhold til min plan, af biljagten!

De bliver store, de drenge, mine ældste børnebørn, nu kan de selv cykle på besøg hos hinanden tværs igennem byen, også selv om sneen er blevet spejlblank og farlig!

Og tænk engang: da jeg kom hjem, var der tændt stearinlys i mine små udendørs lanterner! Det er altså nogle dejlig naboer, jeg har, de holder øje med mit hus, når jeg ikke er hjemme, sætter en bil over i min carport, og tænder nu også udendørs hyggelys! Jeg gør, hvad jeg kan med tænd-og-sluk-ure, radioen kørende osv, og normalt siger jeg jo, at jeg har den bedste tyveriforsikring i Whisky! Men sommetider er han jo med mig, og så er det rart at have et godt naboskab!