Sådan blev mit arbejdsværelse. Med et stort hæve/sænkebord, hylder til kasser med stof, skabe med stof og garn – og en dejlig sovesofa, som Diki synes godt om!
Jeg ku’ lige indvie arbejdsbordet til gaveindpakning – skønt!
I den anden ende af værelset er en PC-arbejdsplads.
Gårdagens sysler – de er på vej, og PostDanmark har jo lovet, at de kommer ud inden juleaften.
Dette her slapper jeg af med, når jeg trænger til lidt hvil! Det er det skønneste garn, man kan tænke sig! Håndspundet merino, der strikkes ud af hovedet til en poncho til svigerdatteren, som hun har ønsket.
Facebook myldrer med billeder af jule-udklædte hunde – så det syntes børnebørnene også, at Diki skulle prøve! Jeg ved ikke, hvor begejstret han var for det første..
..dette syntes han var OK!
Alle julebrevene blev trykt, pakket og postet i eftermiddag, nu skal jeg lige sende samme julebrev i digital form til de sidste. Jeg arbejder meget med både tekst og billeder i det årlige nyhedsbrev, og i år var der jo meget at berette om. Det ledsages af et julekort med personlige ønsker, og så sætter jeg både frimærker og julemærker (de rigtige selvfølgelig) på. Nu er de på vej.
Jeg er træt! Men det er der råd for. God nat!
Jeg skriver julebrev, og så er der ikke tid til at blogge!
Men jeg kan jo hente inspiration fra bloggen, når jeg ikke kan huske, hvad jeg vil skrive! Det er så ikke så stort problem i år, hvor der er sket så store ændringer i mit liv 🙂
Jeg har skrevet julebrevet til tæppetanterne i Projekt Puttetæpper for 1 uge siden, så er der en af de andre, der har trykt og sendt ud, det skulle jo ud til så mange! Der er 121 tæppetanter nu – det er fantastisk!
Ebbe blev 12 år i går, og hans Farmor, hans kusine Christina og jeg var inviteret til dejlig julemad.
Udover at fejre Ebbe var det en hel nostalgisk oplevelse for mig!
For der var så mange minder forbundet med det hele: Min Mors dug på bordet, min Mormors gamle stole, min svigerfars og senere Sørens flotte Twist glas på bordet sammen med min svigermors jubilæums-juleplatter som sildetallerkener, vores gamle “karrussel” med sild, sennep, rødbeder mm midt på bordet. Og maden var mest den traditionelle julemad fra mit hjem, bl.a. julekålen, som vi altid fik, skønt ingen andre på Fyn kendte den, men som var et must for min Far, fordi min Farmor var fra Erritsø!
Hundene var også med, og dette billede var ikke nemt at tage (det er datteren, der er domptør og har taget det), for de sad ikke stille ret længe ad gangen, der er en værre larm og sjov med de 2, når de er sammen!
Og fra vinduet blev vi overvåget af nissefamilien, som jeg har strikket til familien, efterhånden som den voksede.
Jeg elsker, når de gamle ting bliver genbrugt og holdt af.
Det begynder at ligne noget – meeen det tager tid. Jeg kan godt se, at det må tage den tid, det tager, men nu vil jeg så gerne have det færdigt inden jul, og jeg udsætter andre ting, som også skal gøres inden jul!
Og så er jeg for det første slem til overspringshandlinger! og for det andet må jeg også se i øjnene, at jeg ikke er på toppen endnu (jeg er træt), selv om det er gået godt med den operation i torsdags.
Og så skal tingene jo helst på deres rette plads, for at det have en mening. Men det er ikke altid, at jeg følger en logisk rækkefølge.
Jeg er glad, når jeg nu ser mig omkring og kan se, at der er mange ordnede kasser på hylderne, mange tomme kasser og poser på gulvet, ja, jeg kan endda se arbejdsbordet nu! 😉
I morgen skal det afprøves, og jeg skal stå der og skære stof (det er også lidt en overspringshandling), for jeg er fuldstændig bagefter med HANNE’s jule DHD.
Og jeg har overhovedet ikke syet patchwork, hverken skåret stof eller syet, her i huset! Det går ikke! Mon jeg kan huske det? Jeg fik lavet skabeloner sent i går aftes, og så kan jeg jo “snyde” lidt og være rationel, så jeg skærer og limer det hele på én gang, i stedet for lidt hver dag, så jeg kan indhente lidt af det forsømte. Hmm! Det er jo ikke meningen med det, men man bestemmer heldigvis selv. Og det er for kedeligt, hvis jeg først kan begynde, når de andre ca 300 – 400 er næsten færdige, og man kan se, hvad det skal blive til.
Men i aften skal jeg til 12-års fødselsdag – og tænk, jeg behøver ikke at køre 3 kvarter i bil først! Men så kommer jeg til at tænke samme dag for 4 år siden, hvor jeg også var til fødselsdag, men blev nødt at tage toget fra Horsens pga foruroligende vejrudsigt. Og hvor sneen pludselig væltede ned, mens vi fejrede Ebbe, som var helt ellevild af fryd. Jeg tror, han dårligt kunne huske snevejr!
Men jeg kunne ikke komme hjem og måtte ringe til naboer om at tage sig af Whisky! Og da jeg kom til Horsens næste dag med toget, var bilen begravet i sne.
Det er der ingen fare for denne gang!
God morgen Diki!
Diki er ikke en sengehund, han foretrækker sin egen seng på gulvet i soveværelset – men når jeg har været på badeværelset, ligger han ofte midt i den varme, opslåede dyne og venter!
Så hyggeligt ser der ud en tidlig morgen i december i Byhaven, når vi skal ud på luftetur.
I dag fylder mit næstyngste barnebarn Ebbe 12 år – Stort til lykke, Ebbe, vi ses senere.
Det er noget pudsigt noget med Internettet!
Man sidder hjemme på sin pind og kan gøre bekendtskaber – mere eller mindre tætte – med mennesker, man aldrig har set og måske aldrig kommer til at se. Baggrunden kan være meget forskellig, det kan være fælles interesser eller hobbies, det kan være gamle skolebekendtskaber eller hvad som helst. Nåh ja, for nu ikke at snakke om dating!
Nu har jeg i dag på landsdels afstand siddet på nåle og fulgt med i fødslen af et kuld hundehvalpe! Stadig usikkert, hvor mange, og om det går godt med den sidste. Jeg bliver helt rørt og grebet af det.
Hvalpeopdrætteren sidder og våger over sin tæve, hjælper, støtter, håber det går godt. Fortæller os om det. Og bliver øm i en vis legemsdel af at sidde i fødekassen i timevis! Men savnes af den nybagte mor, hvis hun er væk et øjeblik.
Vi får billeder undervejs af de bedårende små nyfødte, vi spørger uroligt, når det trækker ud….
Der er så stille sådan en lørdag morgen, når jeg går tur med Diki kl 7.30, stadig mørkt, ingen trafik af skolebørn og folk på vej til arbejde, engang imellem en kondiløber eller en cyklist eller en anden hundelufter. Nu kender vi nogle af dem, og der er flere, der gerne vil hilse på, og det vil Diki gerne med dem alle sammen, stor som lille. Sjovt nok er det ofte de store, der er lidt forsigtige eller nervøse. Det er han ikke!
Vi har en bestemt rute, vi går om morgenen, og den kender han jo nu. Så kan jeg gå og se på julebelysningen i haverne og tænke over, at nogle af disse huse har jeg set til salg på nettet i de 2 år, jeg holdt øje med, hvad der var til salg.
Og tænk, så bliver jeg SÅ glad for, at jeg netop kunne købe dette søde lille rækkehus, som ligger så hyggeligt mellem de 17 andre i andelsboligforeningen. Jeg kunne ikke have fundet noget, der passede mig bedre.
Så kommer vi hjem til vand, der er klar til at lave te, og så finder Diki lige moppen i badeværelset, han stjæler den og er vildt stolt over, at det lykkes ham. Så får den nogle ordentlige rusketure!
God lørdag!
Så er jeg hjemme igen – for denne gang, for der forestår endnu en kikkertoperation i januar. Og derefter skal galdeblæren fjernes, men det er en mindre sag iflg. alle dem, jeg kender, der har fået det gjort.
De må bare ikke fjerne galdeblæren, før de store sten i “de dybe galdeveje” i leveren er knust og fjernet, og det kan de åbenbart ikke gøre på én gang. Lægen, der udskrev mig, sagde, at det er for hårdt. Det mærker jeg jo ikke noget til, men de ved formentlig, hvad de har med at gøre!
Det er dejligt, at det er gået så godt denne gang, selv om det var besværligt med transporten, og hårdt i går efter operationen. Det er lige ved, at jeg synes, det værste var køreturen til Horsens fra Århus Kommune Hospital, med den rumlende ambulance, kvalme og ikke engang lidt vand at drikke. Jeg turde ikke engang spørge efter en brækpose, for de reddere var ærligt talt lidt studse! Heldigvis var opkastningerne overstået, men man kan ikke vide… Sidste gang var der en meget sød og omsorgsfuld kvindelig redder, der nussede om mig!
Nu får jeg Diki hjem lidt senere på eftermiddagen. Og svigersønnen har lige været her med den sødeste buket blomster! Tusind tak!