Allerede i dag har jeg fået den søde lille børnebog “Lukla – en selskabshund” i serien Hundeliv af Hanne Mathiesen.
Jeg vandt bogen i en Give-away på Susans blog My loving home and garden i går.
Det er en rigtig sød bog med nogle fantastisk gode billeder, og hovedpersonen i bogen er Lukla, en tibetansk terrier, som er Diki’s mor! Så den bog er jeg meget glad for. Tusind tak!
Ja, det plejer jeg altså selv at sige – og jeg har også set nogle bemærkninger om, at konkurrencer på Internettet er der ingen, der vinder.
Men det gør jeg! Jeg er så heldig, at jeg har vundet en dejlig bog, hvor Diki’s mor har hovedrollen!
http://mylovinggarden.blogspot.dk/
Den glæder jeg mig til. Jeg har selv købt den første i serien “Pelsen, Pytten og Pølsen” af Hanne Mathiesen. Det er bøger om hunde skrevet for børn med mange dejlige billeder.
Øj, det er spændende! Jeg er sikker på, at det bliver et arbejdsværelse, der siger Spar 2 til de fleste af slagsen!
Hylder og bokse er stemt af i mål såvel i højde som bredde. De øverste, som nu er på plads i en højde, som jeg lige kan nå, er “skokasser” fra Brugsen, som jeg har haft i lang tid, men de er aldrig kommet til deres ret, fordi jeg ikke havde hylder, der passede. De er rigtig gode til “et projekt” = materialerne til et bestemt stykke arbejde.
Der kommer 2 lidt bredere hylder nedenunder til lidt større kasser, og så er der stadig plads på gulvet til “bed-rollers” med større portioner stof.
Hylderne skal ikke gå helt ned til gulvet, fordi det store hæve/sænke arbejdsbord skal kunne stå ind til væggen. Vi – håndværkerne og jeg – kan se, hvor meget, der bliver plads til på den måde, og hvor overskueligt, det er.
Der foruden er der 4 store skabe, fordi det egentlig er det rum, der er beregnet som soveværelse. Og i den anden ende af rummet er kontor-arbejdspladsen, også sat op på væggen. Den er taget i brug, og det er her, jeg sidder nu og nyder den flittige familie!
Jeg glæder mig!
Jeg har sat bøger og foto albums på plads i reolerne, flyttet nogle af hylderne lidt op eller ned, så det kunne passe. Båret nogle kasser med forskelligt, der ikke skal stå i stuen, ind i arbejdsværelset igen, derinde ser der stadig enormt pakket og rodet ud – men UDEN flyttekasser, så det er mere overskueligt.
Nu kan mine skuldre ikke mere i dag!
Men stormen raser hen over huset her, så det fornemmes ikke særlig meget, når bare man bliver inden døre (og det gør jeg). Jeg er heldig!
Vores hygge-banko i fælleshuset er aflyst pga stormen, der er simpelthen flere, der ikke tør gå ud. Og det kan jeg godt forstå, svigerdatteren er også sendt hjem med besked om at blive hjemme, vi skal ikke risikere noget. Børnene kom også hjem fra skole før tiden.
Hun havde ellers handlet for mig, samtidig med, at hun selv skulle ordne nogle ting, men jeg glemte, at hun skulle have den medicin med, som jeg bestilte i apoteksudsalget i går. Og hvis jeg ikke vil ha’ krampe i benene i nat, måtte jeg have fat i kininpillerne. Så mukkebikken og jeg trillede det lille stykke hen til bytorvet uden problemer.
Bagefter gik jeg tur med Diki, men jeg må indrømme, at han var ikke helt begejstret, for pelsen stod lige ud i luften, og jeg måtte have ham i kort snor for at han ikke skulle ligge vandret. Han kunne slet ikke finde ud, hvad meningen var med turen – det ordnede han i den trygge have bagefter! Heldigvis er haven ret lukket, og der er ingen træer, der kan blæse omkuld eller grene, der kan knække af.
Og nu bliver vi indendøre foreløbig og lader Bodil rase – ja ikke vores fredelige, rare Tibbe-“kusine” Bodil, men stormen. Vi har. hvad vi skal bruge, og hvis jeg skulle kede mig, er der masser af arbejde at tage fat på med ting, der skal lægges på plads.
Hold da op, hvor er jeg glad for, at alle flyttekasserne er væk! Men jeg kan altså stadigvæk ikke forstå, at jeg har så meget stof og garn, for jeg synes jo, at jeg sorterede utroligt meget fra inden flytningen. Nå, det skal nok blive godt, nu stiler jeg efter, at alt er på plads, inden jeg skal på sygehuset i næste uge.
De sidste 2 flyttekasser! Det er simpelthen skønt! Der er virkelig kommet skred i det de sidste dage, hvor svigerdatteren holder ferie hos mig! (Og går hjem og passer sin familie om aftenen).
Og nu kunne vi se, at det lakkede mod enden, så jeg ringede til flyttefirmaet og sagde, at de godt kunne hente kasserne, inden det begyndte at blæse. Og vi var klar med de sidste, da de kom ved 11-12 tiden. Nu står der en masse rundt om, som skal ind i skabene, på reoler eller i plastikkasser, som skal på nye reoler i arbejdsværelset. Men vi har nogenlunde overblik, og nu kan jeg også sætte tingene på hylder i stuen.
Der var lige et øjebliks panik, da den sidste kasse var tømt, og jeg ikke var stødt på et hvalroskranium, som ellers er ret stort. Men en opringning til yngstesønnen, der var med til at tømme de første kasser, løste mysteriet, for han var sikker på, at det var sat på loftet en af de første dage, for ikke at stå i vejen. Så det skal hentes ned og have sin plads mellem alle de andre dejlige minder!
Jeg har jo meget! Og jeg har masser af arvegods fra både min og Sørens familie, samt masser af ting, vi har anskaffet os sammen i årenes løb, og som betyder meget for mig. Det er dejligt at sætte/lægge dem på plads i mine nye omgivelser.
Der blev også tømt et par skabe, hvor forskellige ting blev opbevaret midlertidigt, men nu kunne sættes rigtigt på plads. Der kom svigerdatteren lige bag på mig med sit “Faceboook!” Ja, ja, vi har det sjov, vi selv laver!
…det bliver godt!
Det roder! I arbejdsværelset og i stuen, som ellers var ved at se så pæn ud. Men det er helt i orden, for rodet i stuen skyldes, at vi er nødt til at sætte fra os, for at kunne komme til at pakke ud og sætte på plads i arbejdsværelset. Svigerdatteren bruger sin ferie på at hjælpe mig, og det er virkelig noget, der batter.
I dag blev hele garnlageret pakket om fra papkasser, som fylder alt for meget i skabene, til plastikposer, som kan presses og stuves. Hun undrer sig! Sikke meget garn! Ja, det må jeg give hende ret i, og så har jeg endda reduceret, inden jeg flyttede! Måske skal der et lille rask garnsalg til? Vi fandt for resten over noget lækkert, håndspundet merino, som kan bruges til en poncho, som hun ønsker sig.
Så nu er det de store flyttekasser med stof, men også andre ting, der bliver pakket ud. Der er godt nok blevet til mange sammenklappede kasser, som jeg lige nu overveje at lade flyttefirmaet hente, hvis de kan, i morgen. For de ligger under overdækningen på terrassen bag huset og kan måske finde på at flyve rundt i morgen, når det bliver storm? Der skete ikke noget sidste gang, hvor der også lå en stak, men det ville ikke være så sjovt.
Min pc-arbejdsplads er også taget i brug nu. Den bærbare har hidtil stået på sofabordet i stuen, men det giver en dårlig arbejdsstilling, hvor jeg både får ondt i ryggen og taster forkert hele tiden! Men nu er det specialbyggede skrivebord i arbejdsværelset ryddet, så PC og printere er tilgængelige, og jeg nyder at sidde i den rigtige stilling på min nye kontorstol foran det lave skrivebord, der passer til min ringe højde! 🙂
Det er hyggeligt, når der dukker ting og sager op af kasserne, nips, bøger, “grydeklare” strikke- og sykits osv, som nu finder deres plads.
Og ældstesønnen føler sig i stand til lave de sidste hylder til plastikbokse hen over arbejdsbordet. Når han arbejder med sin kone eller søn som håndlangere, kan han godt balancere, så han kan bruge værktøj. I går overraskede han os ved at kunne komme ned OG op fra gulvet, hvor han havde flyttet en dørstopper, uden hjælp! Det har han trænet med fysioterapeuten. Det er et stort fremskridt i forhold til, hvor handikappet, han stadig er efter den 3. hofteoperation.
Diki har også en fest! Det sker, at han får lusket sig til at snuppe et nøgle garn, eller den bløde fiber-moppe til gulvvask, så fiser han af sted, tydeligvis klar over, at det er “forbudt”!
Vi fortsætter i morgen.
Så er de sidste flyttekasser væk fra stuen – det er bare dejligt!
En husalf har været her i dag: min herboende svigerdatter, der har ferie i denne uge og havde sagt, at hun ville komme og hjælpe mig. Og hun stillede kl 08.15! På sin feriedag!!
Så ved fælles hjælp fik vi pakket de kasser ud med bøger og andet, som stod her i stuen. Og mens hun ryddede væk, vaskede hylder og skuffer af, støvsugede og vaskede gulv, satte jeg bøger, DVD’er og CD’er på plads. Det betyder rigtig meget for hyggen i stuen, så selv om der stadig er flere bøger i andre kasser, der skal fylde de sidste hylder ud, er her endnu mere hyggeligt nu.
Hun kommer igen i morgen!
Og i aften skal jeg i byen og overraske nogle søde unge mennesker. Det glæder jeg mig til.
Julen skal være så hjertelig velkommen i vores lille nye hus!
Christian har hjulpet mig med at hæfte ledningerne fast (jeg kan ikke nå!), det er dejligt at have familien så nær ved at jeg bare kan ringe, så kommer han cyklende.
Min seng her er noget højere end den i det gamle hus, så Diki kan ikke selv springe op – tror han (og jeg), så han får lige en hjælpende hånd
(han har altså ikke gule øjne, men sorte, jeg kan bare ikke få det gule væk) – så her er jeg mor!
Meeen pludselig i går, mens jeg var ved at rede seng, fløj han op i sengen selv! Jeg tror bare ikke, han ved, at han kan. Men han har sådan et flot højt, graciøst spring, det så helt ubesværet ud.
Som før nævnt får jeg store breve og pakker næsten hver dag, og så bliver han helt elektrisk, indtil han får en stor kuvert, han kan ruske – den får bare ikke for lidt!
I dag fik jeg fra Jytte en pakke med 14 par dejlige sokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, og 12 blokke til puttetæpper! 