Dejlig mad til fællesspisning i Andelsboligforeningen. Gammeldags oksesteg med grøntsager og skøn sovs.

Og så en helt fantastisk, hjemmelavet islagkage.

Hyggelig stemning, næsten alle deltager, god måde at komme hinanden ved på.

En enkelt havde jeg ikke truffet før, tilfældigvis sad vi overfor hinanden og faldt efterhånden rigtig godt i snak. Og så viste det sig, at vi – uden at have mødt hinanden før – havde mange ting til fælles. Vi kom efterhånden ti at grine, da vi fandt ud af, at vi har børn, der bor på samme gade, 3 huse fra hinanden – at vi begge har/haft barn/barnebarn, der synger i Christiansskirkens meget dygtige kor – at vi begge har et barnebarn, der er “lavet” på Brædstrup sygehus – at vore børnebørn har gået på den lille, nu lukkede Lillebæltskolen – og at vi begge har passet en alvorligt syg ægtemand, dog med et meget længere forløb, end jeg oplevede for 4 år siden. Så opstår der en særlig, indforstået “kemi”, som er rigtig rar.

Det var en god og hyggelig aften. Og der blev også en “doggy bag” med oksesteg til Diki, der som altid blev ellevild, da jeg kom hjem til ham.

Det troede jeg ikke, jeg kunne. Men ekspedienten sagde det var nemt – og det var det! En lille reol til badeværelset, hvor skabene ikke er så store, at jeg kan have mine håndklæder. Skruer og umbraco nøgle fulgte med, hullerne til skruerne var lige til at sætte skruerne i.

Men det skulle jeg kunne med disse kurve/skuffer, som jeg også selv samlede, men det var altså meget nemt, for de er lige til at folde ud og lukke med velcro.

Jeg ville godt have haft kurvene i hvidt, men det fandtes ikke, og jeg kan evt. skifte de limefarvede ud med sorte, hvis jeg bliver træt af dem.

Nu er der ikke flere flyttekasser i badeværelset, det giver dejligt med plads i forhold til, hvor mange, der stod for 1 måned siden. I stuen er der kun 4 tilbage, og de indeholder bøger og DVD’er, der skal på plads i reolerne og skufferne

Jeg er ikke i tvivl om, at denne andelsboligforening “Ussinggaard”, som mit lille hus er en del af, er et dejligt og hyggeligt sted at bo. Hvor vi har et fællesskab uden at “sidde lårene af hinanden”, som én sagde i dag, da vi spillede banko og drak kaffe i fællesshuset. Under den hyggelige snak hørte jeg eksempler på, at man også passer på hinanden, holder øje og viser omsorg, når der er brug for det.

Og den selskabelige del af det er ganske frivillig!

Ups! Diki var ikke længe om at opdage, at der var lagt et tæppe i sofaen – et tæppe, han genkendte fra sit tidligere hjem, hvor det lå i samme sofa.

Her har det ikke været fremme før nu (ting dukker gradvis op fra flyttekasserne), men det blev hurtigt spottet og taget som en invitation, uden at jeg behøvede at gøre opmærksom på det.

Det kom til at tage et par dage at få ordnet afløbet i badeværelset. Jeg fik hjælp igen – igen af familien. Christian fik skruet risten af i går, men det hjalp ikke, at jeg fik en børste derned. Christians far kan ikke, pga sin nylige hofteoperation, komme ned til afløbet, men han kunne se, hvad der var galt og kunne instruere sin hjemmehjælper-hustru, som er vant til at arbejde med gummihandsker på! Så hun fik en meget ulækker “ulden” vandlås op af afløbet (sikke et sug, det gav!) og fik den renset. Den så ud til at bære flere års skidt fra bad, håndvask og vaskemaskine.  Huset har stået tomt i godt 1 år, og så har der ikke været gennemløb. Men nu sparede jeg en VVS-regning! Og jeg kan komme i bad.

Sikke en dejlig søndag morgen – her kl. 7.45, da Diki og jeg gik til bageren.

..og da vi kom tilbage med et rundstykke, og Diki lettet for det, han skulle af med.

Og nu kom solen kl 8.23

Det tegner til at blive en flot dag, Og sikke da et måneskin, det var i nat – men stadig ikke koldt, det er et utroligt mildt efterår.

God søndag!