Så fik jeg lige en “opsang” af sygeplejersken: Du skal drikke meget mere! Skal vi sige, at du har drukket en hel kande vand om 1 time?
DRIK!
5
Kategoriarkiv: De små glæder
På vej til Fjordmark..
..er nu Karin og hendes mand med 37 puttetæpper og en kasse med sokker + en pose frimærkeafklip.
Dejligt!
En sten fra mit hjerte – eller 2
Nu faldt det på plads med min næste indlæggelse: en af mine naboer vil gerne køre mig til Horsens, når jeg skal indlægges for 3. operation, og det bliver med indlæggelse på samme afdeling som de 2 første gange i stedet for hjemsendelse efter operationen i Århus, efter mit ønske.
Og jeg har fået pasning aftalt til Diki. En lokal veninde vil passe ham, dels hos sig selv, dels her, som det passer hende (hun har ikke en stor have som jeg), og hun er vant til at passe hunde, og han er glad for hende. Mine børn kan ikke denne gang, pga af arbejde for den enes vedkommende, og den anden skal selv opereres dagen efter mig!
Så jeg er lettet og glad nu!
Pakke – smide ud
Processen er i gang! Jeg pakker.
Det er altså ikke nemt at vælge og sortere, men det skal jo til. Så jeg pakker, hvad jeg kan have i bilen, hver gang, jeg kører til Erritsø, f.eks. garn og stof!
Men også duge, håndklæder, dyner, sengelinned og andre mindre ting, så jeg ikke kører med tom bil.
I dag bliver min nye seng leveret, så jeg tager et patchworktæppe med til at lægge på den – ikke mit sengetæppe, det bruger jeg selvfølgelig stadigvæk her. Men et andet, kønt tæppe, som vi også brugte på Sørens plejeseng, når han var oppe.
Sovesofaen til arbejdsværelset kommer også, så jeg kan godt tage nogle dyner og rullemadrasser med, der er magasin under sofaen, hvor de kan ligge, så er det på plads!
Og så skal vi ud og købe materialer til skrivebord + reol til arbejdsværelset, hvor jeg skal have PC, printer/scanner osv. Så kan ældstesønnen bygge det op, inden han skal ind til sin 3. hofteoperation.
Vi gider snart ikke mere sygdom i familien – altså! Yngstesønnen måtte akut indlægges på Bispebjerg hospital efter et ildebefindende på sin arbejdsplads. Men efter diverse scanninger og prøver er han heldigvis udskrevet igen og skal tage den med ro resten af ugen. Så lille Victor er heldig, at han har både moster og mormor tæt ved, de har passet ham, så hans mor kunne være ved sin mand.
Oprydning efter Træf
Jeg skal lige have styr på de sidste billeder af puttetæpper, som vi modtog på Træf, og så der lidt ting, der skal på plads.
Senere bliver alle tæpperne hentet og kørt til Fjordmark af en af de andre i styregruppen. Jeg forsøger at begrænse, hvad jeg har herhjemme lige i øjeblikket, og så er det godt, at vi er 4 til at dele opgaverne.
Jeg er simpelthen så glad, fordi jeg kunne gennemføre at være med på Træf – det trængte jeg i den grad til efter de sidste 4 ugers on/off-sygdom – aldrig helt på toppen.
Dyygtig hund!
Han er så dygtig, min lille Diki! Igen en lang dag alene hjemme, mens jeg var på Træf i Herning – dog knap så længe som i går. Og han er bare glad, når jeg kommer hjem. Stor velkomst, kys og knus, helt ellevild – og så skal vi ud og gå tur – han venter bare, mens jeg skifter tøj og sko.
Han rører ingenting, når han er alene, heller ikke sin mad, kun de godbidder, jeg lægger lidt rundt omkring lige før jeg går, mens han er dækket af og ligger spændt som en fjeder med løftet hoved, men ikke rører sig, før jeg siger “værsgo'”, idet jeg går ud af døren. Han er så skøn!
Humørløft > fra 46 til 42!
Jeg ikke bare synes, jeg fortjener et humørløft – jeg er nærmest også nødt til det – jeg har været ude og købe nye bukser!
For et par dage siden sagde en syveninde, der gik bag mig: “nu skal du ikke tabe dig mere!” Jo, det sker der ikke noget ved, og det går også helt stille og roligt. Men jeg kunne jo godt mærke, at bukserne hang på mig! Og det var endda et par LauRie stumpebukser, som jeg købte sidst i maj! Og som jeg har været så glad for, men de hænger som en sæk nu.
Jeg har faktisk kun ét par (også LauRie), der sidder pænt, og de er pink! så det er lidt begrænset, hvad de kan bruges til.
Så nu skulle det være, jeg skal også snart skifte til lange bukser, og dem, jeg har, hænger nok lige så meget.
Så heldigvis har vi en udmærket tøjbutik med et pænt stort udvalg og rimelige priser i byen, så da jeg var blevet klippet – og ikke havde hund med! – gik jeg på shopping.
Se så er der jo noget ved det. Jeg plejer at bruge str. 46, så jeg prøvede flere forskellige i str. 44 – men jeg skulle have str. 42! Fra 46 til 42 på ca. ½ år – det bliver man da glad i låget af!
Og det er ikke de sidste 3 ugers sygdom, der har gjort det, der er røget ca 1½ kg i den periode, men ialt er det 13 kg, der er væk!
Det er ikke nogen skrap slankekur, men kostomlægning i forbindelse med, at jeg fik konstateret diabetes II, og det har jeg det fint med.
Så nu kører vaskemaskinen, og så skal de lægges op.
Er der noget at sige til, at jeg glæder mig?
Glæder mig!
Nu tør jeg tro på, at jeg kommer til Dansk Patchwork ForeningsTræf i Herning lørdag og søndag – dejligt!
Det har været en rolig nat uden smerter (dem har der ikke været mange af i den sidste tid), og jeg er så heldig, at jeg kan blive klippet i dag. Det skulle jeg have været i går, men måtte aflyse, da jeg skulle blive på sygehuset.
Vagtplanen for styregruppen i Projekt Puttetæpper til “Puttetæppeboden” på Træf er lavet, så jeg kan undværes, det var vi jo nødt til, men jeg vil jo meget gerne være med, og så kan de andre også få lidt mere fri til at se resten af Træffet.
Det er altid en dejlig oplevelse at komme på Træf, der er masser af butikker med spændende tilbud, der er flotte udstillinger, og så møder man altid mange patchworkere, man kender, det er så hyggeligt.
Så nu krydser jeg fingre og GLÆDER MIG til at møde en masse tæppetanter og andre, der støtter vores dejlige projekt.
Diki var med…
…da ældstesønnen og svigerdatteren hentede mig på sygehuset. Han blev sluppet ud af bilen og stormede i favnen på mig – det var bare så dejligt! “Møsser” i massevis og kælen på bagsædet hele vejen hjem, vi nød det begge 2.
Der sad nogle damer på (ryger)bænkene udenfor hovedindgangen, “Nåh” – “Næh” ! lød det.
Nu skal jeg lige have en lille “morfar” på sofaen, jeg kan godt mærke, jeg er træt De fyldte bilen op med forskellige ting, som kan sættes af i det nye hus, man må udnytte mulighederne, så der bliver mindre at flytte til sidst.
De fik også det porcelænsstel med hjem, som de skal have – “Offenbach” i mange dele – efter at de i går var i Silkeborg og bytte noget umage arvet “Empire” porcelæn til ekstra tallerkener.
Nu med havudsigt!
Nej – jeg har ikke bedt om at bliver flyttet!
Men måske kunne sygeplejerskerne godt se, at det ville blive en urolig nat – så jeg blev spurgt af min “yndlingssygeplerske”, om jeg ville flyttes til en “damestue”, hvor iøvrigt min stuekammerat fra i går også bor, når hun kommer tilbage fra “orlov”!
Og så er der den skønneste udsigt over Horsens Fjord og lystbådehavnen, og min seng står lige ved vinduet med frisk luft ad libitum – dejligt!