Jo, han ved godt, at han er flot!
Velbørstet og blød, blød, blød!
Jeg har haft det sådan, at jeg troede, det aldrig ville blive muligt at børste ham fredeligt og roligt uden kamp! Men det kan vi nu! Med børster og stålkam med grove tænder og så børste igen – stille og roligt, uden at jeg behøver at holde ham fast. Jeg bliver helt rørt!
Og nu vil jeg gerne have madro!! Tak!
Han er så lille og tynd, når han lige har været i bad! Men lækker – og han ved det!
Nu er han også blevet føntørret – det kan han godt lide! Han gasser sig foran føntørreren. Derimod er han ikke voldsomt begejstret for badekarret, men det går bedre og bedre. Nu skal vi ha’ den store børste-tur! Øj, så blir han lækker!
Han er så utroligt tålmodig med mig! Jeg har haft meget travlt i dag med at pakke patchworkmaterialer til forsendelse, og det er han helt klar over! Så lægger han sig ved siden af mig, men venter bare, til jeg har tid – til at gå tur – til at han komme med i bilen til posthuset – til han får mad! Han er altså kær!
Efterlysningen af 2 firkanter motivstof med kattekillinger bragte jeg både i 2 grupper på Facebook og her på bloggen for et par dage siden.
Det gav resultat her på bloggen! Tak til Tove, som kvit og frit vil sende 2 kattekillinge-stoffer til Inga, som er ved at sy babytæppet til sit kommende barnebarn.
Diki slapper stadig af – en lille smule træt efter Nytårsaften.
Det blev en dejlig rolig og hyggelig nytårsaften sammen med naboerne som mange andre nytårsaftener. God mad = lækkerier på Racletten, og vin, hygge, fyrværkeri for dem, der kan lide det, og natmad, som jeg ikke er så god til – så der takkede jeg af og gik hjem med min lille trætte Diki, som havde opført sig pænt det meste af aftenen – ja, han åd lige et nisse hoved – nej det nåede han ikke, men han stjal en lille nisse fra juletræets overdådige pynt med mange gamle, kønne sager (godt det ikke var en glaskugle!) og bed hovedet af den. Heldigvis afleverede han den, for der sad en lille spids tandstikker i!
Diki var ganske upåvirket af skyderiet, undtagen lige da det kulminerede kl 24 – da blev han en lille smule urolig, så han og jeg blev indendørs og hyggede os, mens der blev skudt af.
Så var han også træt, og han kunne næsten ikke vente på at komme op i sin seng, da vi kom hjem.
Det er dejligt at holde nytårsaften i trygge rammer med mennesker, man har kendt i mange år. Tak for i går!
I morges, mens det endnu var mørkt og øsregnede, mødtes jeg tilfældigt med en af mine naboer, der ligesom jeg var på luftetur med sin hund. De kender godt hinanden og hilser venligt og snuser behørigt, og vi slog følge det første stykke, hvor vi snakkede om, at Diki og især hans pels er vokset på det sidste. Hans hund er en dejlig, ung labrador, som bliver opdraget som jagthund, så vi snakkede om, at den i hvert fald ikke er bange for nytårsknalderiet, den løb rundt til vinduerne og skældte ud, da det startede, men ellers ikke noget.
Diki er heller ikke bange – første gang, der lød et knald, mens vi gik en tur, gav det et sæt i ham, og han løftede hovedet og kiggede forbavset rundt, mens jeg bare lod som ingenting. Men jeg har hørt, at det måske er, fordi han er hvalp, og angsten kan komme, når han bliver større.
Så jeg blev så glad, da naboen – den erfarne jæger – sagde: “Han virker nu meget nervefast!”
Diki skal ikke være jagthund, men derfor kan man jo godt være glad for, at han er nervefast. Og jeg kan godt se, at det er han. Han er aldrig bange for noget, selv store hunde løber han glad hen til, og dem møder vi mange af, sidst for få dage siden en fremmed, stor schæfer/rottweiler-blanding uden snor, men meget lydig i forhold til ledsageren, som vi mødte og fulgtes med.
Whisky veninde, en schæfertæve, som bor her på vejen, og hvis have, vi tit går forbi, er han også glad for, og hun kommer til hækken og hilser på os, hvis hun er ude. Hvis hun ikke er ude, kigger Diki længselsfuldt ind gennem buskene: “kommer hun ikke?”. Nu har hun fået hegn om sin have, efter at hun var begyndt at strejfe, men de kan stadig godt hilse på gennem hegnet.
Han er frisk og uforfærdet, min lille Diki.
Man skulle tro, Diki ikke havde bestilt andet end at ledsage en barnevogn! Vi har været ude at gå tur i det flotte solskinsvejr med barnevognen, og Diki går så pænt ved siden af barnevognen uden at komme karambolage med hjulene.
Sikke en flot jueaftensdag efter al den fygende sne i går – som Diki elsker og fik lov gentagne gange at komme ud og lege i.
Nu har han fået rå andevingespids at gnave i – jo vi hygger os!
.. og jeg er i bedring – men meget træt, for min hoste er sej og udmattende.
Og så havde jeg jo en masse, som jeg er kommet bagud med.
Men jeg fik da postet ca 120 breve til Tæppetanter – ja ikke bare postet, men skrevet og sat op med billeder.
Jeg blev ringet op i morges af en meget høflig mand, der præsenterede sig som advokat og sagde, at han ringede på vegne af en, der var bobestyrer i et bo (jeg nåede lige at tænke: skal jeg arve noget?) efter en navngiven person, som havde fået brev fra mig! Og vedkommende kunne jeg godt slette fra listen, for hun var død i februar! Jamen så er det jo godt, jeg sætter afsender på – men han havde da også lukket brevet op, så han vidste godt, hvad det handlede om.
Og nu er det så mine egne julebreve, jeg er ved at lægge i kuverter, jeg håber, de når ud, for jeg elsker selv at få julebreve!
Kontorarbejde hører også med til Projekt Puttetæpper! En julehilsen skal sættes sammen, trykkes, foldes og postes, og vi er blevet mange nu, så det tager lidt tid.
I sådan en situation mangler jeg Søren, vi arbejdede godt sammen om sådan nogle ting, f.eks. dengang jeg redigerede et spejderlederblad, som skulle sendes ud. Så jeg satte lige Edinburgh Tattoo på DVD’en, det elskede han at se! Vi har set det i virkeligheden én gang, det var en stor oplevelse, og efter det fik han hvert år video/DVD fra årets Tattoo i julegave af ældstesønnen, som købte den over Internettet. Denne her er ikke fra Sørens samling, men den som TV2 Charlie sendte som kalendergave forleden.
Det puslede udenfor hoveddøren – se nu bare: naboerne, Mads og hans mor er ved at skovle sneen i min indkørsel! Hvor er det sødt af dem!
Mads er en af de børn, der ofte kommer og leger med Diki, så han fik lige lov at “hjælpe” lidt!
Jeg har nogle gode naboer, og nu syntes de lige, at de var så godt i gang, så kunne de tage min indkørsel med! Tusind tak!
Der var ellers isslag på stien i morges, da jeg luftede Diki på vores lille morgentur, men jeg havde det på fornemmelsen, så jeg havde fundet pig-sålerne frem.
..på dejlige pakker! Hold da helt op, hvad hun kom med i morges:
Ja, det var ikke julegaver til mig – men næsten! For udover nogle julekort og garn fra “fru Pigalop” til en gave, så var indholdet af pakkerne:
3 flotte puttetæpper!
Det blå tæppe er syet af en gruppe i Nyborg som fælles projekt.
Og disse 2 tæpper er fra Tove i Nykøbing Mors, som også har syet 30 ens blokke til et tæppe, det skal nok blive flot! Tove sendte også en UFO + et stort stykke stof, som Per i Købmandsgården har doneret til Projekt Puttetæpper, da han hørte, at Tove er tæppetante i det projekt! Tusind tak!