Lørdag tager jeg til Kreativ Fritid i Viborg, som jeg har gjort gennem flere år – der er så meget spændende at se.
Og så er jeg så heldig, at Diki og jeg er inviteret til at besøge hans opdrætterfamilie Susan og Jesper og hans Mor Lukla og “onkel” Sherpa. De har endda foreslået, at Diki kan være hos dem, mens jeg er på messe – hvor heldig kan man være?
Det bliver spændende at se, om han kan huske dem, og hvad hans mor siger til ham – den lille frække søn, der ikke er så lille endda mere.
Prøv at se en flot gave, jeg har modtaget i dag til Projekt Puttetæpper fra én der ikke syntes, hun selv kunne sy et tæppe, men gerne vil støtte det gode projekt!
Og det er store stykker, så der kan virkelig blive er dejligt “tøsetæppe” uad af det. Selvfølgelig et pigetæppe med de farver, og en pige vil elske uglerne!
… selv om det kun er en hvalp! Diki havde meget travlt med at “grave” i sin sækkestol, og puffede og puffede, ligesom jeg kender fra Whisky og Tjasse, når de begraver et ben i jord.
Og ganske rigtigt – jeg blandede mig udenom, men da han forlod sit arbejde, havde han ikke kun gravet og puffet folder i stoffet hen over sit bytte, men også dækket det til med gulvtæppet fra sin transportkasse!
Og se nu bare: marven af et gnaveben med kalunfyld var omhyggeligt gemt, efter at han har gnavet det meste af selve det, der var udenom!
Han er altså dygtig, min lille hundedreng – og han finder selv ud af det, godt hjulpet af nogle ældgamle instinkter.
..udvikler sig. Hans pels, der stadig er så blød, så blød, vokser og får ham til at se tykkere ud – en lille “pølse” at se til lige nu. Og han er så småt ved at lære at gå på den indendørs trappe, der er af træ og glat og derfor spærret af med børnegitter. Trappetrinnene i haven, som er af fliser, har han brugt uden besvær hele tiden. Han kan stadig ikke helt selv springe op i sofaen el. sengen, mens han næsten flyvende springer op og ned af stensætningen i haven.
Han finder også på små “sjove” ting som at snuppe mit tøj fra stolen i soveværelset, men han bider det ikke i stykker. Derimod slæber han små grene ind i alrummet og bider dem i mange små stykker på gulvet.
Men han er superflink til at være alene hjemme, han får en aktivitetsbold med lidt foderpiller i, når jeg går, men han spiser kun lidt af dem, og intet andet er rørt, når jeg kommer hjem – han skal bare have en ordentlig knuser og kæles og roses, så er han glad.
Og så er han begyndt at lette ben! Første gang for et par dage siden, hvor det ene bagben lettede nogle få cm, som om nogen havde trukket i en snor. I dag kom det rigtigt op – hold da op, man bliver næsten rørt, når den lille baby leger voksen hanhund!
På lørdag skal han besøge sin mor og sit fødehjem, det bliver spændende, hvordan han reagerer.
Jeg har slet ikke tal på, hvor mange, der spurgte til Diki på Træffet og fortalte, at de følger med i hans og mit liv! Jeg tænker ellers tit, at nu gider folk da ikke at læse mere om den lille bandit! Men jeg tager åbenbart fejl.
I går var han MEGET træt efter en weekend med Bodil og 3 andre store Tibetanere, så han sov det meste af dagen
I dag går det meget bedre:
Diki er meget glad for sit legetøj og meget lærenem, når det gælder, hvad det kan bruges til, ikke mindst, når der er indbygget lyd!
Det der grønne grisehoved kan sige en sjov, brummende lyd – men hvordan får man den til det?
Han tygger og klemmer, men det lykkes ikke
Kan du ikke lige prøve?
NÅH! er det der, jeg skal klemme!
JAAHH! Det er bare sjovt! Jeg kan!
Kan skildpadden også? – eller hov, hvad sker der nu ude i haven?
Jeg må hellere give skildpadden en rusketur – men det hjælper ikke!
Så lykkedes det mig at få fingre i én af de tænder, som Diki taber hver dag i øjeblikket. De små bitte fortænder er næsten væk, men de er så små, at de bare forsvinder. Derimod har jeg haft fingrene forsigtigt ved hans hjørnetænder, og én af dem sad så løst nu, at jeg kunne få ned om den og så var den ude. Ikke et piv, så den har siddet meget løst. Problemet har været, at han ikke ville holdes fast, når jeg skulle mærke! Men nu lå han lige så stille ved siden af mig og bed lidt i mine fingre – og så var den ude!
Jeg ville gerne have bare én til at lægge i hans “Gau” (tibetansk amulet), hvor der i forvejen ligger en lille tot af hans mors pels:
Sammen med den lille bjælde, som er en tradition fra dengang, Tibetanske Terriere var vagt- og hyrdehunde for munkene, skal den hænge i det nye læderhalsbånd, han snart skal til at bruge.
Vitus Bering Quilterne havde sæsonens første syaften i går, og måske pga varmen var vi ikke så mange, men det var rigtig hyggeligt. Vi blev præsenteret for et nyt initiativ, hvor vi alle kan sy efter samme mønster, som foreningen tilbyder os, men med hver sine egne stoffer, som vi kan finde frem til næste syaften. Det bliver spændende.
Det er mønsteret “Harmoni” fra KarMa Quilt. Jeg så de 22 quilts, der var udstillet på Quiltefestivalen i Aulby 2011, og her er et par glimt af nogle af dem:
Samme mønster – og så forskellige! fordi man bruger sine egne stoffer (rester?) og sin egen opsætning. Det skal nok blive spændende.
Se evt. mere på Marias blog HER.
Vi har et fast punkt hver syaften: “Show and Tell”, hvor man viser frem, hvad man har fået færdigt siden sidst. I går havde Annie et børnetæppe med:
Den quilt er også på min hjemmeside Kludekoner.dk i dag med lidt flere detaljer. Det er hyggeligt, når nogen bliver inspireret af billeder, som jeg har vist. Denne “I Spy-Quilt” eller “Find Holger Quilt”, som Annie kalder den (selv om der ikke er nogen Holger), har hun syet med inspiration fra 2 tæpper, som Ann i Vancouver har syet til mine børnebørn!
Hjemme igen blev jeg mødt af en meget dygtig og MEGET glad lille hund, som viser sin glæde og kærlighed på sådan en sød måde, hvor han skal op på skødet og kæles med, helt salig! Og så følger han mig alle vegne den næste times tid – jeg skal ikke lige forsvinde igen! Han får lidt foderpiller i en aktivitetsbold, idet jeg går ud af døren, og derefter lægger han sig nok til at sove, for der er ikke rørt ved noget eller bidt i nogen ting, når jeg kommer hjem igen. Men han hører sikkert bilen, for han sidder lige indenfor døren til alrummet og venter!
Det lykkedes at spærre solsorterne ude! Selv om det holdt hårdt.
Så i går, lige før det blev regnvejr – plukkede jeg den første større portion af de dejlige, store, modne amerikanske blåbær! Naboen, som hjalp mig med at pakke buskene ind i net, fik en bakke, og jeg fik den skønneste morgenmad til morgen: havregryn med masser af blåbær og mælk.
Tak Tina! Det kunne jeg ikke se!
Tina har kommenteret dette billede af min UFO i går.
Tina skrev, at hun syntes, hun kunne se en fejl i placeringen af romberne.
Det kunne jeg altså ikke se. Jeg kiggede og kiggede på billedet, men nu er der nogle af stofferne, der ligger temmelig tæt op ad hinanden (og det er bl.a. det, jeg godt kan lide), så jeg troede bare, at det måske var billedet, der var lidt dårligt?
Meeen selvfølgelig kiggede jeg også efter på den nu næsten færdigsyede top – og!!! Tina har ret:
Nu kan alle vist se det. Der er 2 x 2 romber, der er placeret forkert og skal byttes om!
Tusind tak Tina! Man skal være glad for sine læsere, og jeg er glad for, at du opdagede fejlen, før jeg blev helt færdig, dette kan rettes. Men sådan kan det gå – også for mig – når det kan ske for en patchworker, som jeg beundrer som en af de dygtigste og mest perfektionistiske, men som først opdagede fejlen, da hun havde quiltet! Den blev ikke rettet, og det kan så betragtes som en charme mere!
Iøvrigt skal jeg måske lige gøre opmærksom på, at den orange kant til venstre på “fejlbilledet” er kommet til siden i går, idet jeg er ved at fylde “hakkene” langs alle 4 kanter ud med ½ romber.
Jeg har ferie-barnebarn, og det nyder både Diki og jeg rigtig meget. Christina er helt vild med den lille bløde hvalp – og omvendt! Det var hendes seng, han sov i til morgen – han forsøgte endda at hugge hendes hovedpude!
Før morgenmaden tog de sig lige en svingom!
Som han nu kan sno sig..
..Christina er ved at dø af grin og udnytter hans legesyge og får mange søde “Nysser”! Men hun er også rigtig god til at lære ham en masse nye ting, han vil rigtig gerne lære nye tricks.
Vi har også været ude at køre en tur og har besøgt Farfars og oldeforældrenes gravsted med en krukke lavendler, der duftede skønt. Det var 1. gang, Diki var med.