2 år som blogger

Det er min fødselsdag i dag! Og tak for alle hilsner!

Det er også min blogs 2 års fødselsdag, og det har været 2 gode år med både dejlige og sørgelige oplevelser. Det har været godt at bruge bloggen til at “skrive dagbog”, og det har været et godt sted at komme af med både gode og triste tanker. Ikke mindst har det være rigtig dejligt med alle de mange tilbagemeldinger fra læserne! Tak!

Og så er det helt fantastisk, at der har været 238.158 beøg !!! Utroligt! Jeg har lært mange at kende, også selv om langt de fleste er “usynlige in person”. Men så sent som for et øjeblik siden havde jeg en telefonsamtale fra en trofast læser, der gerne ville have lidt at vide om denne sytaske! – og hvordan man laver den, da der ikke findes noget mønster.

Det er kun 2. gang i mit liv, at jeg er alene på min fødselsdag. Først var der min familie, derefter min søster, som jeg boede sammen med, mens vi var i lære, derefter har Søren altid været der og børnene, så længe de boede hjemme. Det første år, efter jeg var rejst til Grønland, var jeg alene og sad i sengen om morgenen med lidt hjemvé og lukkede mine pakker fra familien op. Senere kom Søren og en ven af ham til aftenkaffe, da havde vi lige lært hinanden at kende. Og den første fødselsdagsgave fra ham var en stor ½ røget laks! Den spiste vi til det hjemmebagte franskbrød. Og derefter var han der jo altid.

Men jeg er ikke alene. Naboen kom allerede kl 8 med en sød blomst, telefonen har også ringet med hilsner, og på Facebook er der masser af fødselsdagshilsner – tusind tak!

Og datteren vil holde min fødselsdag for familien, så det glæder jeg mig til! Så skal jeg jo også møde Bodil! Og til Bodil har jeg syet et lille hundetæppe:

Man kan godt se, at Bodil ikke er nærheden af Whiskys størrelse!

Så det skal nok blive en god fødselsdag.

Klassisk og meget smukt

 

Klassisk og msukt er dette tæppe med 3-dobbelt Irish Chain! Håndsyet af en tæppetante til et barn på julemærkehjem! Det er så dejligt, når jeg får den slags billeder af tæpper, som opfylder 2 meget vigtige behov:

  • En patchworker syr med stor kærlighed et smukt tæppe af sine rester
  • Et barn, der har brug for lidt ekstra omsorg, får et unikt og smukt tæppe til evig arv og eje.

Jeg elsker dette projekt!

Bodil – jeg er solgt!

Her er Bodil – 8 uger gammel Tibetaner!

Jamen, jeg er helt solgt! Det er sandelig godt, at hun og hendes 5 søskende er solgt, ellers kunn ejeg godt være fristet! (Gad vide, hvad Whisky ville sige til det!)

Bodil kunne også godt lide mig – eller var det mine hundeduftende sko? Det lykkedes også at løse mine snørebånd op! Der var virkelig gang i både hende og hendes søskende.

Jeg er ikke helt sikker på, om det er Bodil eller hendes bror Charlie?

Og her er kuldets skønne, søde, rolige og tålmodige unge mor Isja. Hun er dygtig, man skulle ikke tro, at det er hendes første kuld hvalpe!

Det har været en livlig eftermiddag, og jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, der kommer flere! Men Bodil er altså det nye familiemedlem, som flytter ind hos datteren og hendes familie om 1 uge! Det er svært at vente, men de skal lige have ferie først.

Tak til Bodils nuværende og kommende familie, fordi jeg fik den oplevelse !

Genhusning

Jeg havde ellers ryddet op og revet reden ned, efter at solsorteungerne havde forladt den og overklattet fliserne i carporten – heldigvis var bilen ude at køre! Men jeg kunne godt se, at der var ved at blive taget tilløb til en ny rede – eller 2?

..nej, hun kunne bare ikke bestemme sig!

Det havde hun åbenbart gjort, da vi kom hjem fra vores formiddagstur, Whisky og jeg, for nu sker der en hel masse længere inde i carporten på murstenskanten ovenover stigen! Jeg nænner ikke at rive den ned!

Jeg har ellers fået det så fint med en ny krukke plantet til med pelargonier ved hoveddøren, hvor Kameliaen står ved den anden side..

..og endelig folder blomsterne ud! Jeg var ellers noget nervøs for, om den havde taget så meget skade af nattefrosten, at de ikke ville springe ud, men den er bare blevet lidt forsinket. De er så smukke!

Og hvad er så dette?

Det er kartofler! Sat i 2 sække, beregnet for det samme. Med en “låge” på siden, så man kan lukke op og se, hvornår de er store nok, og man kan også fiske nogle få ud og lade planten vokse videre! De blev sat i lidt sand og jord, og så fylder jeg ovenpå, efterhånden som de vokser. Jeg er meget spændt på, hvordan det udvikler sig og glæder mig til at spise egne, nyopgravede (eller “fiskede”) kartofler.

Jeg har også sat kartofler på alm. vis, Søren ville aldrig have kartofler i haven, men jeg elsker nyopgravede danske kartofler, og nu bestemmer jeg jo selv!

Og i et fjernt hjørne af haven gemmer sig disse små skønheder, åh som de dufter dejligt, jeg har også plukket en buket ind.

Skønheder

Når jeg har “fri” fra mit ½-tids kustodejob på Løndal (benene kan ikke klare at stå mere end 4 timer), skal jeg jo også se alle udstillernes stande. Nogle nåede jeg lørdag, hvor det var så dejligt vejr, sammen med naboen, som var kørende med mig og brugte min arbejdstid til at nyde det hele. Først i går så jeg den lille udestue med orkidéer, som man kunne købe. Jeg er jo vild med orkidéer, og jeg fik her mulighed for at købe både potter, barkflis og orkidégødning, så jeg kan plante nogle af mine om i de rigtige klare potter.

De er simpelthen så smukke, og jeg købte da også en enkelt til fornyelse i vindueskarmen:

nemlig den højeste til venstre med rosaplettede blomster. De har alle fået vand og gødning i dag, også dem, der nu er ved at skyde, men som endnu ikke er kommet ind fra nursing-rummet.

Jeg købte også en rose, som skal plantes i en krukke på terrassen, hvor jeg i forvejen har 2 opstammede roser, som trives fint, nu på 11. år, og som står ude om vinteren, blot trukket lidt ind i læ under altanen.

Denne rose har den mest fantastiske sarte lyslilla farve, og så dufter den helt utroligt! Jeg er bange for, at det kølige vejr er lovlig hårdt, så jeg klippede de 3 udsprungne roser af og tog dem ind, så jeg kan nyde duften! Nærmest en anelse citrusagtig, men sandelig også rosenduft. Kan man forestille dig det?

Og så fik denne potteplante lov at komme ned i stuen, efter at den har stået siden sidste sommer oppe i Sørens stue, hvor den et par gange om ugen er blevet overbruset, og nu har den fået blomster! Jeg er bare så stolt! Første gang, den skød, blev det kun til nye blade, men nu er der 3 flotte blomster, der vokser. Den hedder “Medinilla”, og jeg havde aldrig set den, før jeg fik den i fødselsdagsgave sidste sommer. Den beholder blomsterne i månedsvis, men jeg vidste jo ikke, om jeg kunne holde liv i den og får den til at blomstre igen. Så det er da lidt spændende!

Hvad bringer dagen…

Mariannes tragedie, som jeg omtalte i går, har rumsteret i hovedet lige siden (og i mange andres). Vi ved aldrig, hvad dagen bringer – og vi burde leve efter det! Nyde hvert sekund, vi ved ikke, hvad der sker det næste, eller i morgen eller i overmorgen.

Det er klart, at dette også bringer mange andre tanker og minder op i mig. Men det er jo en helt anden historie. Vi var et gammelt par, der havde mange gode år sammen – op og ned som jeg plejer at sige, men sammen – vore børn var forlængst fra reden og har hver deres med familie, jobs, hus osv, vi vidste godt, at det var afmålt tid, vi havde/har tilbage.

Og det vigtigste i den sammenhæng: vi havde et langt forløb, hvor vi kunne indstille os på, hvad vi vidste ville ske. Vi tog en lang afsked, kan man sige, familien ligeså. Og jeg synes stadig, at det var godt for Søren, at det ikke blev værre til sidst, og at han døde hjemme i sine egne omgivelser.

Men vi bestemmer ikke selv! Og det er nok meget godt. Men for et chok og en tragedie for netop denne familie !

Hvor grusomt..

..er dette ! En lille familie, der i forvejen er ramt af store vanskeligheder, står nu midt i det mest forfærdelige, man kan forestille sig: Marianne mistede sin elskede mand på et splitsekund! Efter alt, hvad de har været igennem, og hvor flot de klarer selv meget store problemer – hvordan skal hun klare dette? Min dybeste medfølelse!

17. maj 2008

Jeg er lidt nostalgisk i dag den 17. maj – den norske nationaldag – for den 17. maj 2008, for 2 år siden og før vi vidste, at Søren var syg, startede vores fantastiske tur med “Hurtigruten’s Polarlys” fra Bergen op langs Norges kyst, kaldet “Verdens smukkeste sørejse”,  ind og ud af alle fjorde, sikke en vidunderlig tur! Det var min julegave, og det skulle blive vores sidste rejse – men det vidste vi heldigvis ikke. Det var så skøn en tur, at jeg aldrig vil glemme den, og vi rejste ikke særligt meget på turistrejser, det skulle være noget særligt, for at Søren havde lyst til at rejse ud.

Han overvandt sin 30-årige flyskræk (han havde faktisk ikke fløjet de sidste 30 år før da) og vi fløj uden problemer, nåh ja, der var strejke i lufthavnen i Bergen, så vi fløj til Stavanger, men der var en fantastisk service fra Norsk Rejsebrureau, så vi fik en flot bustur fra Stavanger til Bergen, hvor der var norske flag overalt og folk gik i nationaldragter, og skibet Polarlys ventede på os.

Det passede os rigtig godt, at vi flyttede ind i vores kahyt og boede der alle 12 dage, spiste alle måltider ombord, og det var virkelig god forplejning! Vi kom i land på de udflugter, vi ønskede, og vi kunne også bare selv gå en tur, når vi lå til kaj, hvis vi lå der længe nok. Endelig var vi heldige og fandt godt selskab, søde mennesker at snakke med, og jeg fandt også sammen med andre håndarbejdsinteresserede kvinder, når vi sad i de store, flotte saloner. Det var helt igennem en dejlig tur.

Dengang bloggede jeg ikke, så i dag vil jeg mindes turen og vise nogle få af alle de dejlige billeder, jeg har.

Nordkap

De gamle jernminer i Kirkenes.

Patchwork i Panoramasalonen

Lækker middag – men det var ikke hver dag, vi drak rødvin til – med de priser! Det var helt vildt dyrt! Og forresten skulle vi også betale for vand til maden!

Hyggeligt selskab i Panoramasalonen på 7. dæk – hvor vi sad og nød den rolige sejlads i de smukke fjorde..

.. Troldefjorden, hvor der var så snævert, at vi næsten syntes, vi kunne røre fjeldvæggene, da vi vendte inde i bunden

Og Midnatssolen.

Nye projekter

Et nyt “hønsestriktæppe” er på pindene! Det bliver jeg vist aldrig træt af, og jeg siger ikke nej til en bestilling! Der er ikke 2 af dem, jeg har strikket i årenes løb (siden 1997), der er ens, det bliver ikke kedeligt! Foreløbig er pingvinerne nye. Nu må vi se, hvad der følger!

Og dette kønne sengetæppe fik jeg overbragt i går aftes. Det er syet som sølvbryllupsgave til aflevering i 2011, men moderen, som har syet det, nåede ikke at montere og quilte det, inden hun døde i marts. Det vil jeg gerne gøre, det ville være utroligt synd, hvis det ikke blev færdigt. Det er håndsyet rigtig pænt, og jeg kan godt lide det. Det hele er der, incl. den lækre, bløde quiltevat fra HANNE’s, som jeg kender, så vil være en fornøjelse at quilte det.