Jeg falder altid for de modeller, som Lene Krogh, Patchworkværkstedet, Taulov laver. Her er 2 dækkeservietter, som blev vist på Quiltefestivalen i Aulby forleden, begge meget enkle, men søde og anderledes. Det er lige med at få idéerne.

Der er vældig stor forskel på det, butikkerne kommer med til sådan et arrangement. Jeg kan godt forstå, at det er et stort arbejde, for der skal jo altid helst være nye modeller, og falder de nu i smag hos kunderne?

Ligeså med stofferne, vi skal nok få øje på de nye og spændende stoffer! Og uanset hvor stort et “lager” man har derhjemme – så kan man ikke dy sig, der skal liiige lidt med hjem! Det gjaldt da også for mig, og selv om jeg ikke kom ret meget rundt til butikkerne (jeg havde jo travlt med puttetæppeboden og med at fotografere til hjemmesiden!) så købte jeg et par mønstre med tilhørende stof. Det skal nok blive vist frem her.

Nu er jeg i gang med et længe bestilt slumretæppe, som jeg prøver at få færdigt til Pinse.

Og så har jeg i dag sagt ja til endnu en bestilling, men heldigvis med lang leveringsfrist. Nu må vi se, det er ikke sikkert, det tager så lang tid. Men jeg har lovet at quilte et sengetæppe, som en mor ikke nåede at blive færdig med, før hun døde for kort tid siden. Det er en gave til en datter, som moderen selvfølgelig har glædet sig til at give hende, og det kunne jeg ikke sige nej til.

Sikke en fryd, det er at se det færdige resultat! Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har glædet mig så meget til at se et færdigt patchworktæppe. Så det var  skønt at gennemføre fotoseancen i går aftes med god hjælp fra genboen, som har en dejlig, højtliggende træ-terrasse, hvor 3 mand holdt sengetæppet ud over gelænderet, så jeg kunne fotografere fra græsplænen. Sådan har vi gjort mange gange, og i går var det perfekt fotovejr: klart, stille vejr uden sol. Det kunne ikke være bedre.

Det er jo frygtelig svært – for ikke at sige umuligt – at tage billeder, der virkelig viser tæppet, som det ser ud i virkeligheden. Det er for stort! Men jeg har taget nogle nærbilleder, hvor man forhåbentlig kan ane nogle af de detaljer, der gør netop dette tæppe helt unikt. Alle de fine gamle sager, som Lisas bedstemor har lagt til, har en utrolig spændende virkning. Og som ønsket ligger der dermed dele af en familiehistorie i tæppet.

 Og det er ikke “for meget”, som jeg var bange for. De rolige farver harmonerer godt med de gamle broderier, hæklede mellemværk og duge.

Det er det største patchworktæppe, jeg har syet, men fordi den største del af processen er at sy de enkelte firkanter, som ikke fylder meget, er det først til sidst, det bliver stort at sidde med. Og når den sidste søm er syet sammen og alle rækker syet sammen, så er det færdigt, det skal ikke monteres og quiltes, for quiltningen foregår jo undervejs, og forside og bagside er færdig samtidig.

HANNE’s i Vejerslev vil meget snart have det mønster, som jeg har lavet med tilladelse fra Bettina Andersen, til salg i sin netbutik. Der vil være anvisning på at sy tæppet i flere forskellige størrelser.

Det skal bemærkes om netop dette tæppe, at de nederste 2 rækker vil gå ned over sengen, som er boxmadrasser, så bliver oversiden symmetrisk!

Jeg sagde det jo! Jeg VILLE være færdig med blokkene til sengetæppet i dag! Og her er 169 blokke: 100 kulørte og 69 hvide, som nu skal lægges ud i mønster, så de kan blive syet sammen.

Jeg kan passende begynde sammensyningen i Det Kongelige Teater i aften – jeg mener: jeg forstyrrer ikke nogen ved at sidde i sofaen og sy, mens forestillingen går over skærmen, vel?

Jeg har en god fornemmelse i maven! Det har være sejt – ikke mindst fordi jeg havde den dumme periode, hvor jeg bare var træt og ikke kunne tage mig sammen til at sy. Jeg nyder det nu!