Tak for jeres opmærksomhed og kommentarer og trøstende ord i de svære tider! Det betyder mere, end I er klar over.

Jeg er meget glad for at mærke den sympati, der møder mig, og at I ikke synes “det er for meget”, når jeg skriver om mine glæder og måske især når jeg skriver om mine sorger.

Jeg tænker på Søren mange gange hver eneste dag, og jeg savner ham!

Men jeg tænker hele tiden på: – at det var godt, vi havde så lang tid sammen til at vænne os til tanken – at han kom hjem og ikke døde på sygehuset, det var godt for både ham og mig – og at det var godt, han ikke fik det værre!

Jeg har et dejligt billede af ham, som hans barndomsven tog af ham for nogle år siden, da vi besøgte ham og hans kone i Provence. Det er sådan, jeg gerne vil huske ham, det er så karakteristisk for ham, og jeg har fået en kopi sat i ramme. Men nu har jeg fået originalen sendt, og det skal laves rigtigt af en fotograf og indrammes, så jeg har det at kigge på hver dag!

Jeg tror ikke på okkulte oplevelser, men jeg har tit den fornemmelse, at Søren er her, det er nok ikke så mærkeligt efter alle disse år, og det har jeg det også godt med!

Jeg har nogle planer om at “udgive” min “Grønlandskrønike” her på bloggen i det nye år. Det var nogle små artikler, jeg blev opfordret til at skrive til vores seniorblad – nej det var Søren, der fik opfordringen, men han mente helt klart, at det var jeg bedre til! De havde stor interesse, fandt jeg ud af, og jeg fik mange kommentarer. Jeg vil nok skrive dem lidt om, eller skrive lidt mere til, og så sætte nogle flere billeder på. Men det kunne være meget sjovt, og det er måske det rigtige tidspunkt.

Godt Nytår, vil jeg ønske for jer allesammen, på gensyn i 2010 og kom nu godt igennem aftenens strabadser! Whisky er heldigvis ikke bange for knaldene, han skælder bare ud, når der kommer nogle af de store! Og jeg vil hygge mig med naboerne og forsøge at komme godt igennem aftenen.

Det har været nogle dejlige juledage, og vi er kommet godt igennem. Masser af gode gaver og god mad! Kusinerne fik, som Søren plejer at give dem, også i år en god flaske! Men også hjemmelavede ting af mig.

Ældstebarnebarnet var henrykt for sit smarte, iøjnefaldende tørklæde..

.. men kunne også lege sammen med lillebror og hans  “Eye Toy”

En god julefrokost fik vi hos ældstesønnen 2. juledag med alle familieretterne: det specielle julefranskbrød, som jeg står tidligt op og bager,

..karrysilden, efter tipoldemors opskrift

.. laks og røget ørred,  svensk juleskinke til “vri’kålen”, frikadeller og ældstesønnens leverpostej, yngstesønnens hjemmelavede medisterpølse osv, der manglede ikke noget!

Og så spiller vi pakkeleg bagefter! Vi pakker pakkerne op, inden vi “slås” om dem, og det er rigtig sjovt og giver også nogle mulighed for familiesammenhold!

Det var så heldigt, at sønnedatteren vandt en pakke med pels-fleecegarn, så der blev straks fundet strikkepinde frem

Hun er dygtig, den lille!

Man kan være heldig med valg af gaver – den flotte hættetrøje faldt i god jord hos sønnesønnen, og haremsbukserne hos lillesøster!

De er jo ved at være store børn og glade for blødepakker!

Og nu slapper yngstesønnen og svigerdatteren af her sammen med mig og Whisky, som de hentede i pensionen i går – hvor deres Cæzar blev afleveret (de 2 store hunde vælter huset, hvis de begge er her og vil lege) – Whisky var meget glad for at komme hjem, men rendte forgæves huset rundt for at finde “Mor”, som først kom i dag – nej hvor blev han glad!! Jamen der er jo ikke noget at sige til, at han bliver nervøs for, hvor jeg nu er henne!

Hvor heldig kan man være? Da jeg kom hjem i går efter at have været på posthuset med en stak julebreve og nogle småindkøb i REMA, havde jeg tabt min gadedørsnøgle! Jeg havde den i jakkelommen, hvor jeg altid har den, men væk var den, heller ikke i eller omkring bilen var den. Heldigvis har jeg en reservenøgle tilgængeligt, så jeg kom ind, men det var jo ikke så rart med den forsvundne nøgle, selv om der ikke er noget navn el. adresse på. Jeg var egentlig mest ked af, at det er Sørens nøgle med en vedhæftet lillebitte rød lommekniv.

I dag var jeg så inde i REMA for at høre, om de havde fundet den, og jeg ledte også på P-pladsen, men der var ikke nogen nøgle at se i de mudrede snerester.

Sørme om ikke en kassedame ringede, at en kunde var kommet ind med den, jeg havde jo beskrevet den lille røde kniv og givet dem tlf.nr. Glad er jeg nu, hvor jeg har hentet den!

I dag har jeg overstået en af de svære ting. Jeg har pakket Sørens tøj sammen – det som “drengene” ikke kunne bruge, og det er hentet af Jens Erik fra Brædstrup Humanitær Forening, vores store genbrugsforretning. Det er vemodigt, og der var ting, jeg havde det sværere med end andre, en lækker grøn vindjakke, som han brugte meget, og som han iøvrigt fik, efter at en vore nære venner døde for nogle år siden, han havde den på den sidste gang, han var med i butikker, og jeg fandt bon’en i lommen fra det LEGO han købte sammen med Ebbe! Eller den vest, jeg lavede til ham på opfordring! Det er kun 2 år siden, og da vidste vi ikke, at han var syg. Men det kan jo ikke hjælpe noget, det må hellere gøre gavn end ligge i skabet. Så jeg har kun beholdt en ruskindsjakke, en kasket fra vores sidste ferietur med “Hurtigruten” og nogle pæne skjorter, som jeg selv vil sy et patchworktæppe af. Ja, og så har børn og børnebørn jo fået, hvad de ville have.

Brædstrup Humanitær Forening er en fantastisk forening af frivillige, der gør et kæmpe arbejde med en stadigt voksende genbrugsforretning, og som yder støtte til så mange gode formål både lokalt og i lande, der ikke har det så godt som vi. Og det er vel at mærke på den direkte måde: de tager selv ud og afleverer støtten uden et stort og dyrt administrativt apparat! Jeg har arbejdet sammen med dem i forbindelse med de lokale besøgsvenner, som jeg stod i spidsen for i 9 år. I starten var de organiseret under Røde Kors, men der opstod uenighed om metoderne og frivilligheden, og Røde Kors behandlede de lokale folk meget dårligt, så det endte med, at afdelingen blev nedlagt. Men så startede ildsjælene bare deres egen forening, som er vokset og vokset og nyder stor respekt! DR’s “Genbrugsguld” har sendt derfra flere gange. (Tænk hvor mange penge Røde Kors går glip af!) Det er utroligt, hvad de kan få ud af det med de små priser, de tager for deres ting. Dem støtter jeg meget gerne, det samme gjorde Søren.

Og så fik jeg en overraskelse, idet naboen fortalte mig, at han havde besøgt gravstedet i Kjellerup, og at stenen er på plads. Jeg troede ikke, den blev færdig før jul, for stenhuggeren, der også har en baggrund som bodyguard, har været 3 uger i København på sikkerhedsopgaver! Jamen, hvor blev jeg glad, da han fortalte det og ovenikøbet havde taget et billede! Han havde set mit billede her og taget bestik af træet, så han fandt det nemt.

Og foruden vores snedækkede hilsner fra den dag, vi satte urnen ned, kan jeg jo se, at naboen også havde en hilsen med. Tusind tak, hvor er det sødt af jer! Jeg kommer ikke derop før jul med det vejr, vi har, så det er rigtig dejligt at se, hvor pænt det ser ud.

Altså det her vidunderlige snevejr, det giver komplikationer i forhold til julerejser! Man tør jo ikke rigtig stole på, at det bliver tøvejr / håbe på sneen bliver liggende – hvad det nu er, man helst vil!

Juleaftensplanerne var lige ved at gå i vasken, idet kusinerne slet ikke kunne overse rejseplanerne og ikke turde køre i bil med udsigt til sne/regn/slud eller hvad det nu blev. Toget har været alternativet, og det er også OK, men når de så kom hjem sent på juleaften, ville det måske blive umuligt at få en taxa det sidste stykke.

Så afbudet var besluttet! Ja, indtil jeg kom med på råd! For der måtte kunne findes en løsning – man er vel gammelt organisationsmenneske (læs:spejder)!

De 2 kusiner (Sørens) har i mange år holdt jul alene sammen, men vore børn har de seneste år på skift inviteret dem til at holde juleaften sammen med os. Således også i år. Og det var en begivenhed, Søren var meget glad for og glædede sig over – og til! Han nåede det ikke i år. Men vi ville nok have været endnu mere kede af det, hvis de ikke kunne være med netop i år!

Så hovedet i blød og forskellige muligheder endevendt! Og nu er det hele faldet på plads med juleaften hos den ene familie – overnatning hos den anden – afhentning er på plads – alternativet er toget, men uden hjemrejse juleaften – juledag og julefrokost hos den anden familie, hvor yngstesønnen og svigerdatteren kommer til. Der bliver trængsel i det lille hjem, luftmadrasser og gæsteseng må tages i brug, men hvor der er hjerterum…. og det er der!

Jeg er så glad for, at det lykkedes!