Hvis vejrudsigten kommer til at stemme, vil dette forsvinde i løbet af weekenden. Så jeg måtte forevige det smukke syn med rim og tykt, tykt lag af sne. Og så den blå himmel og solskin – det kan da ikke blive smukkere!
Man kan ikke se det – men jeg ved, at der gemmer sig Rhododendron og Blåbær under denne dyne.
Sikke en kulisse for havens fugle, som bliver fodret godt!
Det er utroligt dejligt og hyggeligt, når jeg er “kustode” på Løndal, og der så kommer nogle med et stort smil på læben og vil hilse på mig, fordi de jo kender mig, min hund, min familie..og har kommentarer til, hvad jeg sidst har syet/strikket! Det skete flere gange i går, og jeg kan næsten se på ansigterne, når de kommer i vrimlen, at de vil mig noget personligt. Det er morsomt – for jeg kender jo ikke jer!
Her er flere billeder – mest af de flotte dekorationer med naturmaterialer, som Bjarne Aarhus har lavet, kombineret med husets egen julepynt.
I Thestuen, hvor danmarksmesteren i julehjertefltning viser hundredvis af flotte hjerter, kan man også selv få lov at prøve.
Jeg skal også derud i dag, hvis det ikke bliver helt vildt med snevejr. I går fik jeg tid til at se alle udstillingerne med alt, hvad hjertet kan begære af pynt, vin, specialkaffe og -the, meget flot tøj, lys i alle afskygninger, masser af smykker og glaskunst, og jeg fik købt en enkelt julegave, som jeg håber, modtageren vil værdsætte! Jeg mangler at besøge manden med orkidéer, det skal jeg gøre i dag, for han har en fantastisk god orkidégødning, som han selv blander, og som jeg købte af ham i maj. Aldrig har mine orkidéer være så flotte som efter, at jeg er begyndt at blande den i vandet.
Der var også hyggepianist i går, der spillede meget dejligt på flyglet i havesalen, og en ung mand af familien spillede lidt sammen med ham på saxofon, det kunne de godt finde ud af, selv om de ikke har spillet sammen før.
Og da jeg kom hjem, var der hængt julebelysning op i min have! Hvor er det dejligt med gode naboer! Det kan jeg ikke selv, men jeg savner det jo, hvis det ikke kommer op!
..den lille rødkælk, som jeg kom helt tæt på, da jeg netop havde lagt brød, korn og æbler ud på foderbrættet.
Jeg kunne gå ind og hente kameraet og fotografere den direkte gennem den åbne terrassedør, uden at den flyttede sig det mindste. Den er sulten!
..sneen! Det er da ikke ret længe siden, den forsvandt? Altså gad vide, om det bliver lige så voldsomt og langvarigt som sidste vinter?
Sådan så mit hus også ud for godt ½ år siden! Whisky synes, det er skønt!
Og han holder gerne naboen med selskab, når hun – skiftevis med mig selv og den anden nabo – bruger min sneskovl – en sådan var nemlig udsolgt i byen! Og Kommunens snerydning dængede bare lige nogle ordentlige skovlfulde midt i deres indkørsler, som de ellers havde ryddet!
Det er jo nærmest som det så ud for 8-9 måneder siden! Og det er faldet på én nat.
Men smukt er det jo.
Og så fik jeg lige gang i en gryde og “hylden hen” af fedt, korn, havregryn og rosiner + æbler, så de små kræ ikke skal sulte derude.
Jeg var ikke meget for at skulle ud at køre for at hente fuglefoder, det jeg selv manglede kunne klares til fods.
Jeg var også nødt til at melde afbud til mit “kustode-job” på Løndal i dag, for jeg turde ganske enkelt ikke køre derud, sådan som det sneede og føg. Det sner stadig, men så må vi se, om jeg kan kommer derud i morgen. Der ser sikkert fantastisk ud!
..skifter alt udendørs til de skønne efterårsfarver, også i haven:
Den flotte Benved..
..som jeg allerede har set solsortene guffe i sig af frugterne, ..
…de ildrøde/orange stenfrugter.
Ginkgo træet, som flyttede med os fra Klarup for 31 år siden!
Sommerens sidste rose?
Og brombærrene, som der stadig er mange af – det kunne være jeg skulle sylte dem til erstatning for de blåbær, solsorterne åd fra mig?
Sikke en smuk dag, det har været i dag!
Whisky..
..og jeg nød turen ved Ring Sø og den smukke septemberhimmel ..
..der spejlede sig i søen.
Men haven har også sin skønhed stadigvæk. Jeg har selvfølgelig flaget i dag for vore soldater, men i sommerhalvåret flager genboen og jeg nu hver søndag!
De yndige høstanemoner står så fint..
..de spinkle orange liljer ligeså.
Og når jeg ser de syriske roser, tænker jeg på, hvor glad Søren var for dem og at det lykkedes at få dem til at trives, både den røde og den hvide, mens den 3. farve (blå tror jeg?) blev væk for flere år siden.
Og nu rødmer Benved’en så småt – bare vent, den bliver helt utroligt flot lige om lidt!
Nu prøver jeg at redde bare lidt af de sidste blåbær. Jeg har købt flere net – blå, fordi der var én, der fortalte mig, at solsorterne ikke kan lide den blå farve! Men det er altså umuligt at spænde net ud over alle de store buske.
Der er stadig bær, der ikke er modne – så jeg håber! Jeg har ikke fået mange i år!
Mine blåbær er ved at modne, jeg har plukket de første portioner, som dels er spist friske – det er det allerbedste – dels syltet til Drottningsylt sammen med nogle af de hindbær, jeg trods alt fik ud af det.
Men solsorterne har også travlt! Jeg har ikke oplevet før, at jeg har været nødt til at værne mig mod dem i forhold til blåbærrene, derimod tømmer de næsten ribsbuskene. Men jeg har godt set, at der er solsorte mellem buskene, så jeg har sat net omkring de buske med de mest modne bær. Det er umuligt at dække alle buskene af, de er for store.
Men heldigvis var jeg lige derude efter Whiskys og min lille morgentur, for der var en solsorteunge, der havde viklet sig ind i et net og lå og sprællede og skreg, da jeg kom nærmere! Jeg kunne ikke umiddelbart få den fri, så der måtte en saks til, så lykkedes det.
Det er et dilemma, ikk’? De må ikke tage mine bær, men jeg passer jo alligevel på dem!
Så nu fik jeg ram på dem! Jeg vidste godt, at jeg havde “dræbersnegle” – det har vi haft i mange år, og vi har altid jagtet dem med forskellige midler – men jeg vidste ikke, at der var så mange! De gemmer sig jo, de skarn.
Jeg plejer at gå med min blomstersprøjte fyldt med vand + 3-dobbelt salmiakspiritus, samt en lille skovl, så jeg skovler dem ud i jord, før jeg sprøjter dem, ellers kommer der gule pletter på græsplænen (jeg gør stadig som Søren har dikteret!)
Men jeg har opdaget: – at de næsten har spist en Klematis – at de havde kurs mod en anden af samme slags – at der var mange omkring de store Hosta – og at de var godt i gang med at æde kartoffeltoppene!
Så nu fandt jeg sneglegiften frem i går og strøede tæt mange steder (de blå korn). Og samtidig med regnvejret, som lokker sneglene frem, har det givet resultat!
Jeg kan altså ikke lide de slimede kryb – Addr! Og nu ligger de så i massevis, halvdøde og drukner i regnpytterne. Jeg har ikke spor medlidenhed!
Enkelte steder var der stadig nogle, som ikke havde været i giften, de fik lige et skvæt med sprøjten!
Det er ikke løgn, at vi har samlet i 10.000-vis, det slår vist ikke engang til, Søren var i TV et par gange det første år, hvor han demonstrerede, hvordan han slog dem ihjel, det år talte han dem, der var over 16.000! Dengang var det med benzin el. salt, men saltet holdt han op med, da han så virkningerne på de grønne områder året efter, hvor der var brune kanter langs skolestien og andre steder. Så fik han rådet med salmiakspiritus+vand, som vi har brugt siden kombineret med sneglegift. Det omdannes til gødning, og det er effektivt!
Det er som med mange andre ting, som Søren plejer at ordne: jeg får et sug i maven og en lille klump i halsen, når jeg finder hans store gummihandsker og hans bøtter med sneglegift frem! Men så tænker jeg på, at han ville jo ikke kunne gøre det, så syg han var. Og så ville det have været synd for ham.
22 glas solbærsyltetøj blev det til! Af ialt 12 kg 800 gram solbær, som jeg plukkede og syltede op til weekenden. Derudover plukkede naboen 3 kg, og der er stadig rigtig mange tilbage, men dem kan der blive kogt saft af, de må godt sidde lidt længere, der er mange ikke helt modne.
Af skønhederne i haven er flere Klematis nu rigtig fine.
Denne ved indkørslen er utroligt smuk og rigtblomstrende i år. Og så har nogle af mine orkidéer her på kontoret sneget sig ind i billedet også!
På terrassen klatrer den lilla Klematis meget højt op i kirsebærtræet, som jeg fik havemanden til at beskære kraftigt, så der er kommet luft.
Og i baghaven er det lykkedes mig at lave et naturligt stativ til en Klematis, som har brugt en stor Atlas Ceder til at kravle op af, indtil den blev fældet for et par år siden. Den har enkelte blomster højt oppe, og masser af knopper.
Og se nu bare den hvide Akapantus, hvor kæmpestor og flot den står! Men det skarpe øje kan se, at krukken er bundet sammen med en grøn pakke-elastik! Akapantus’en skulle nok have været delt, som Søren plejede at gøre engang imellem, og nu havde den sprængt krukken!
Bemærk figentræet ved siden af. jeg troede, den var gået helt ud i den hårde vinter, men pludselig kom der et lille skud, og det ser ud til, at den kommer fint. Den havde vi med hjem fra Bornholm for 4 år siden, og den gav de første modne frugter sidste sommer. Det bliver der ikke i år, men jeg er glad for, at den har overlevet.
Solbærbuskene bugner af bær, og de er store og modne, så jeg gik i gang med at plukke i går.
Og der er mange flere, det her var ca. det halve af 1 busk! Og der er 4 buske! Men jeg tror, at nogle af naboerne gerne vil have lov at plukke også!
Jeg kan jo også koge saft, det er ikke så besværligt!
