Det skal nok passe, at det er rosenår i år! For aldrig har jeg set Allotria-roserne langs indkørslen så flotte!

Søren plejer at klippe et par stykker af og lægge omkring min kuvert til min fødselsdag den 10., som vi har skik til morgenmaden i familien – i år kunne han have plukket en hel buket!

Vi har haft denne rose i mange, mange år, allerede da vi boede i Klarup i 1973 – 1979 havde vi denne rose, og den er altid taknemmelig, men i år er den helt overdådig!

ØV – ØV – ØV, så slemt er det med hindbærbuskene, som havemanden har vandet med ukrudtsmiddel i for kraftig dosis – han er også selv ked af det! (gammel landmand!). Faktisk mener han, at han bliver nødt til at give mig nogle nye – men lad os nu se, så vil jeg snart hellere have ham til at plante nogle nye for mig uden løn! Han tror, at der ikke engang kommer nogle igen til næste år, men jeg kan nu se, at der er skud på vej i nogle af rækkerne.

Til gengæld er der heldigvis nogle, der står et andet sted, som ikke fejler noget. Og blåbærbuskene har ikke fået noget af den omgang, og de kommer meget flot med masser af bær!

Nu er Rhododendron’erne ved at være færdige med at se godt ud – men hvor har jeg nydt det! Der er lidt tilbage, og nogle Azalea’er ser stadig flotte ud. Men jeg kunne pludselig se, at der mangler noget!

I mange år har Søren plantet Fuchsia i hængepotter, fordi jeg er så vild med dem (og passer dem!). Det blev ikke til noget sidste år, men nu mangler jeg dem! Så jeg fik gravet potterne frem og gjort dem rene, og så havde blomsterhandleren heldigvis stadig nogle af de store tilbage i drivhuset. Nogle år har vi fået dem til at overvintre, men de sidste 2 år har alting været anderledes.

Det hjælper utroligt på humøret, når facaden på huset nu ser ud som den “plejer” – med lidt hjælp til ophængningen fra naboen – jeg er for lille!

Jeg har også købt nye krukker til de Hortensia’er, som jeg købte på Fyn og en større til den nye rose, jeg finder jo ud af, at jeg godt “ka’ selv”! Og roserne, som skimtes under Fuchsiaerne, som jeg også selv har beskåret for en måneds tid siden, skyder så flot og har knopper nu, det er bare dejligt!

Jeg kan ikke lade være!

I går aftes ved 22-tiden kom jeg til at kigge ud ad vinduet, hvor tusmørket nærmest fremhævede de stærke farver i haven, så de ligefrem “sprang” i øjnene på mig i min sofa!

Så her lidt aftenstemning.

Det er bare så smukt!

Lidt sent i år, men ikke mindre smukt! Dette må vist være en hilsen til Søren – hvor han så er, så tror jeg, han kan se sin smukke have!

Den sidste her var en af Sørens yndlinge.