Bytte, bytte patchwork

Inge i Fakse Ladeplads og jeg syr begge patchwork, men forskelligt. Og vi havde derfor aftalt at sy noget til hinanden, som vi hver især er gode til!

Inge har syet disse 4 meget smukke dækkeservietter til mig, vilde blomster applikeret med knaphulssting og i blå farver, som jeg havde ønsket.

 

Man nænner næsten ikke at bruge dem!

 

Det var også lige før, at Inge ikke kunne få lov for sin mand at sende dem!

 

 

 

 

I stedet havde Inge ønsket sig, at jeg skulle sy denne taske til hende.

 

Syet i sort hør med sort/grå mønstret stof, teknik: japansk foldeteknik. Indeni er en lynlåslomme til pungen.

Vi er godt tilfredse begge 2, så det kan ikke være bedre.

Rettelse til min hjemmeside

For de af jer, der ser min hjemmeside www.kludekoner.dk vil jeg undskylde en fejl i dag, som jeg blevet gjort opmærksom på af opmærksomme Helle

Jeg har nemlig kaldt mønsteret i det ualmindelig smukke sengetæppe, som Sødder har syet, for “Drunkard’s Path”. Det ligner, idet det er samme opbygning, men det er en “Traditional Fan Block”, mønster kan findes her.

Yderligere har Helle fundet et meget smukt tæppe syet i samme blok her.

Tak Helle, det er godt du er vågen!

Varm strikket vest

Slå-om-vesten, som er dejlig varm, er strikket i Gotlandsk pelsuld + New Zealand lammeuld, 1 tråd af hver, på pinde nr 5.

Lidt hårdt for hænderne, men nem at strikke og dejlig at have på. Garn og opskrift fra Lene Petersen, Katrinelund.

Den har været lidt længe undervejs, og så var den blevet for kort, men jeg pillede opslagningen op og strikkede et stykke på, det gik nemt og ses ikke.

Endnu et gavmildt menneske!

Hvor er det altså dejligt! Når patchworkere tænker på Projekt Puttetæpper til børn, der trænger! Vores dejlige projekt, hvor der bliver syet så mange tæpper hvert år, at vi ikke har tal på dem. Det skal vi heller ikke have, for en af de gode ting ved det er, at der næsten ingen administration er. Man sender selv sit tæppe direkte til et af de 2 julemærkehjem, Kildemose eller Hobro, og overskuddet (der ER overskud) sender forstanderen på Kildemose videre til Skelskør!

Det er kun blokkene – syet med årets puttetæppe-mønster – vi har tal på, for de samles jo og monteres til tæpper.

Men nu er der så igen en, der har “ryddet op” eller er ked af at kigge på noget, som hun ikke får anvendt, og som derfor har afleveret en hel sæk med dels et helt færdigt tæppe, dels et stort flot tæppe, som mangler quiltning, og så nogle mindre dele, som vi nok skal få anvendt.

Det færdige tæppe er specielt dejligt i denne sammenhæng, fordi det er i mørke farver, som vil egne sig rigtig godt til en dreng! Selv om alle tæpper er dejlige, er der måske ikke så mange i gode drengefarver – men det er dette!

Det ufærdige tæppe er stort, næsten 2 x 2 meter og kan måske blive endnu et sengetæppe i Hobro, hvor vi snart skal aflevere 33 flotte sengetæpper. Jeg skal lige finde en, der vil quilte det!

 

 

Jeg er sikker på, at det vil se flot ud. Og jeg er sikker på, at det bringer glæde til både modtager og giver – som nu kan komme videre med andre ting! Tak Laila!

Jeg kom lige til…

Jeg ved det godt: jeg er lige startet på min FLS, og det går rigtig godt, men alligevel faldt jeg i den fælde, jeg havde lagt for mig selv ved at vise Lenes dejlige gårdbutik “Katrinelund” frem til kusinerne, inden de kørte hjem.

Vesten i vendestrik har jo spøgt i mit hoved, siden jeg var derude for ca 1 måned siden. Og det er vist ikke kun mig, der er begejstret, for Lene fortæller mig, at efter, den var her på bloggen, har hun haft så travlt med at ekspedere kits til hele landet, at hun mener, det bliver en landeplage!

Det blev ikke vesten, men cardigan’en med 3/4 ærmer, jeg bestemte mig for, efter at have prøvet de færdigstrikkede eksempler på begge dele. Cardigan’en er perfekt til mig og  sidder rigtig flot.

Jeg ville ikke have den sorte/grå model, og ikke alt for broget, men Lene har strikkeprøver i mange forskellige Kauni effektgarner, så i fællesskab fandt vi frem til en dejlig blå bundfarve med forskellige nuancer petrol som effekt.

Kusinerne bifaldt! Og de var iøvrigt også – selv om de ikke strikker – begejstrede for den dejlige butik.

Så der ER slået op!

Godt nytår og en ny FLS

Rigtig godt nytår 2009 ønsker jeg alle, der læser med her! Nu har bloggen eksisteret i knap ½ år, og jeg morer mig meget med det og er utroligt glad for jeres kommentarer!

Vi var bare 4 “gamle” til at spise en rigtig god middag, men selvfølgelig havde vi dækket op med det bedste, huset formår, og havde klædt os pænt på!

Menuen bestod af legeret, krydret kyllingesuppe med butterdejslåg, tournedos med ægte hjemmelavet bearnaise, og min Mormors mandelrand med hindbær.

Efter nytårsskytset, som vi nøjes med at nyde, kom naboerne til natmad. Det er en dejlig tradition, vi har haft i nogle år, hvor vi på skift er værter for natmad nytårsnat og grillfest en sommeraften. Utroligt at vi kan spise igen efter sådan en middag, men det gik meget godt!

“Ungerne” = vore børn ringede alle 3 og ønskede godt nytår, det er dejligt at de husker det!

Nu ryger julepynten snart ud, men jeg nyder stadig dette vindue, og ikke mindst alle de fugle, der myldrer med foderet udenfor.

Stjernerne, som er efterligninger af Georg-Jensen-julestjernen, har jeg selv skåret for 9 år siden på et edb-kursus i teknisk tegning, som kan bruges til kreative ting som f.eks. denne.

 

 

 

 

 

Af vore gæster har jeg i julegave fået denne “Vinterjuvel” til mit Troldekugle-armbånd, den er meget flot!

 

 

 

Og så røg den næste FLS på pinden! Jeg må da også selv have mig sådan en, og denne bliver strikket i 1 tråd, nemlig Alpaka Fashion fra Schachenmayr i en mørk aubergine, dejlig blødt og lækkert.

Og jeg har nu, som forudset, lært at sætte pris på mine nye maskemarkører!

Så det går rask derudaf!