Montering af dækkeservietter

Jeg var nødt til at vente med monteringen, indtil jeg havde set, om der blev stof nok af det grønne, jeg ville bruge til bagsider. For det er samme stof, jeg bruger til stolper og kanter på bloktæppet 😉

montering dhu

Stolper og kanter er nu syet på tæppet, og der var lige akkurat nok til bagsider på de 4 dækkeservietter, som nu skal quiltes. Heldigt!

Så blev det samlet

bloktæppe

Så blev blokkene fra bloklotteriet 2014 til Træf i Odense samlet med gitter og hjørner på den anden led, så nu mangler der kun kanter og quiltning.

Den opmærksomme følger vil se, at jeg fulgte opfrodringen til at vende 1/4 af  2. blok nederst til venstre, så den nu er rigtig 😉 Jeg havde ikke selv set det, men det var jo ikke noget stor sag at vende den.

Aahh! det hjalp!

Jeg har lige fået 1½ times intensiv massage, især på skuldre, nakke, arme og ben – og det kan virkelig mærkes!

De smerter, jeg har haft så længe, er næsten væk! Men hun sagde også, at jeg var “godt sat til”, især i skuldrene.

Men jeg fik også besked på, at jeg ikke drikker nok, så det må jeg blive bedre til! Hun kunne både se det på min hud og mærke det under mine fødder, hvor punkterne for nyrer og blære sidder.

Hun synes også, det vil være en god idé med en formstøbt pude, som hun selv bruger og tager med sig alle steder, hvor hun skal sove. Så det må jeg se at få købt.

Det er en ubeskrivelig lettelse at være fri for de spændingssmerter!

Til lykke med kørekort Christian!

030815 christians kørekort

Kæmpestort til lykke til Christian med kørekortet, som han lige har bestået!

Første forsøg både til teoriprøven og køreprøven – det er da flot! Jeg er meget stolt af ham. Og nu kom han sammen med sin far ..

christian i bil

.. selv kørende i familiens bil – for at fortælle det!

christian og diki

Det er Diki ikke ked af! Han elsker Christian – og omvendt.

Stille og roligt…

…så går det bedre i dag.

Jeg sov 5 timer i ét stræk i nat – det er gode tegn! Og så et par timer oveni.

Jeg har syet nogle timer i dag, og det går meget godt. Men jeg er blevet forkølet, så næsen løber!

Jeg ville have strøget alt det Sødahl-stof, men der er simpelthen for meget, og det er nemt at glatte ud med hånden, så kan de, der vil sy af det, selv stryge 😉 Der er utroligt meget, og det er pæne farver, der er gode at sætte sammen, så jeg tror, der kan blive flere gode puttetæpper ud af det.

Dejligt!

AV, av!

Jeg har aldrig været ret god til havearbejde, men det kan jo komme til at se ud, så jeg er nødt til at tage fat på ukrudtet.

Det blev så i dag, jeg tog en tørn i forhaven, hvor det så farligt ud mellem roser og Hortensia. Vejret var godt til det – og det tog også kun 1½ time – med Diki liggende ved siden af som tilskuer, han vil gerne være med, hvor jeg er.

Men HOLD DA HELT KÆFT! Det kunne mine skuldre og overarme ikke lide!

Efter arbejdsindsatsen sad jeg på terrassen, hvor Diki fik en lille rund is, og jeg fik en kop kaffe, og så syede jeg lige lidt på Hannes sommer DHU.

Måske var det håndsyningen ovenpå knokleriet med kultivator og “klør 5”, som Søren kaldte det bedste haveredskab! Det gjorde i hvert fald pludselig så ondt, at jeg var nødt til at tage noget smertestillende og lægge mig på sofaen et par timer. Det er godt nok sjældent, at jeg befinder mig liggende på sofaen, men det hjalp lidt.

Jeg ved ikke, hvad der er med de skuldre, det er tydeligvis muskelsmerter, og det plager mig normalt mest om natten, men min læge synes ikke, det er interessant – ØV!

dhu med tilføjelseHer er, hvad jeg fik syet = en tilføjelse til én af de 4 færdige, men ikke monterede eller quiltede dækkeservietter. Jeg er ved at gøre dem lidt større end de er i mønsteret.

Så nu kan jeg gå den eftermiddags-/aften-tur, jeg har snydt Diki for.

Tomme frysediske

Hvad Søren er der sket her – tænkte jeg, da jeg var indkøb i Superbrugsen efter noget nemt til aftensmad?

Alle frysediske var næsten helt tomme! Det varerede lige et øjeblik, før jeg så skiltene, der sad over lågerne, der stod:

Pga omlægning af fryseafdelingen er der 50% på alle frysevarer fredag og lørdag – undtagen slagterens kød.

Dvs is, grøntsager, fisk, færdigretter osv var der 50% rabat på – så jeg kan da godt forstå, at der næsten ingenting var tilbage!

Jeg reddede mig nogle få, gode ting: Grønlandsk Bouillabaisse og 2 poser Grønlandske skalrejer – dejligt! De er nemlig bemærkelsesværdigt meget bedre en de pillede. Og jeg er god til at pille rejer.

Så nu skal jeg have Bouillabaisse med rejer og hellefisk + hvidløgsflutes m/ramsløg til aftensmad – det dufter godt!

Sjovt tæppe resultat af samarbejde

1507 inge ravn og rita

Det er lovlig stort som puttetæppe, så måske bliver det et sengetæppe på Julemærkehjemmet Fjordmark, det sjove tæppe, som er syet af Inge og har fået applikeret huse på af Rita, som også har håndquiltet det.

Det er blevet et sjovt tæppe, og det er fint set af Rita, at nogle af de forskellige blokke, som vi fik en meget stor stak af forleden, kunne bruges på denne måde.

Det er kreativitet!

Tørresnoren

tørresnoren

Så er tørresnoren kommet på overarbejde! Og vaskemaskinen kører uafbrudt.

Heldigvis er det dejligt vejr i dag, så lige fra morgenstunden har jeg hængt stof ud, startende med det, der blev vasket i går, mens det stadigvæk regnede.

Det er de Sødahl-stoffer, som Projekt Puttetæpper har fået, og som jeg hentede i Odense i går. De lugtede rigtig kedeligt af kælder og fugt, men de er overhovedet ikke jordslået. Så nu er det spændende, om lugten er helt væk, når de har hængt i solen efter vask med Rodalon og vaskemiddel + en skylning med eddike. Umiddelbart synes jeg ikke, de lugter, selv når jeg holder dem helt op til næsen, og jeg har ellers en ret sart næse!

Det er pæne store stykker i gode farver, og der er temmelig meget af hver slags, så jeg tror godt, der kan komme tæpper ud af dem.