God rejse til Filippinerne..

..til min svigerdatter Leonor og barnebarn Christina, når de i dag rejser for at besøge Mormor og familien i San José, Mindoro.

Det er Christinas store ønske i stedet for en “stor” konfirmationsfest, at hun kan besøge sin Mormor og resten af den filippinske familie i 3 uger! Christina var der i 2003 sammen med sine forældre, storebror og mig, men da var hun kun 2 år, så det kan hun slet ikke huske.

Jeg håber, de får en rigtig dejlig ferie og gode oplevelser – vi vil savne jer!

QUIP-dag

Quip= QUilt In Public i dag i hele Europa!

Inclusiv i Vejerslev, hvor Freja Quilterne og HANNE’s patchwork inviterer til at komme med sit sytøj i eftermiddag kl 13 – 16.
Der vil jeg gerne deltage! Det har jeg gjort flere gange før, ikke sidste år, for da holdt vi selv QUIP-dage i Brædstrup, men for 2 år siden havde jeg en lillebitte Diki med i sin transportkasse, hvor han sov det meste af dagen, så jeg kunne sagtens både sy og snakke – og det er jo hvad det handler om 😉

Der er så hyggeligt i Vejerslev forsamlingshus, hvor Freja Quilterne serverer kaffe og kage. Og HANNE’s, som bor næsten ved siden af, har åbent i butikken og telt med masser af tilbud.

Jeg glæder mig!

Hundefrisør i haven

Det er lige vejr til at prøve noget nyt i dag:

200614 diki børstet i haven 2

Diki er blevet børstet og friseret i haven. På hans eget tæppe! Det gik rigtig fint på havebordet, hvor jeg bare kan lade uldtotterne flyve til glæde for fuglene.

200614 diki børstet i haven

Jeg elsker, at jeg kan se hans øjne, og synes, han ser så sød ud med den kortere pels. Det er heller ikke så svært at komme igennem, og han kan tydeligvis mærke, at jeg har nemmere ved at frisere igennem de filteknuder, der vil være i underulden.

Jeg børster først med en børste med træ-pigge, derefter med en børste med bløde metal-pigge, og til sidst med en stålkam med tefal-belægning.

200614 diki børstet i haven 3

Så nu er han fin og har fået masser af små godbidder undervejs.

Endelig..

..ku’ det gi’ sig, at min mangeårige nabo og veninde Jette kunne komme på besøg og se mit nye domicil!

Hun kunne godt lide det, hun så! Og vi har haft en hel dag sammen og hygget os.

Det er stadigvæk en glæde for mig at vise mit dejlige lille hus frem, både ude og inde, og hun kunne godt forstå, at jeg er glad for at være her, og at jeg er glad for min lille have og alt det, jeg har fået plantet eller som er overladt fra tidligere beboer.

Hun kunne også ligesom jeg fange den skønne duft, der kommer til næseborene ude i forhaven, og som jeg har fundet ud af stammer fra en dobbelt, stærkt pink rose. Jeg aner ikke, hvad den hedder, men dejlig er den!

Det var en hyggelig dag, og nu varer det heldigvis ikke så længe, før vi ses igen!

Man skulle tro, det var løgn – men

det er rigtigt, at Laila i dag har quiltet det 4. af 5 puttetæpper, som Jonna har syet toppene til:

4 ufo fra jonna

Jeg tror nok, Laila delvis tager det som øvelse i at bruge nye og flere quilte-figurer – på frihånd forstås.

4 ufo fra jonna detail

Her er de foregående 3:

quilt depotgården 2

3 ufo fra jonna begyndt

2 ufo fra jonna

Ja, de ligner hinanden, men det er jo forskellige børn, der får dem, og de bliver også forskellige i kraft af quiltningen.

Nu kommer mir arbejde: jeg syr lukke kant på.

Flere UFO’er undervejs

Myreflittige Laila fik endnu en UFO fra Jonna i Odense quiltet på long-arm-quiltemaskinen:

2 ufo fra jonna

Så nu er den klar til lukkekante, som jeg syr.

3 ufo fra jonna begyndt

Den næste UFO blev sat op på maskinen, jeg er ved at lære det, så jeg hjælper til med at gøre det klar, sætte det fast med nogle specielle kraftige nåle og spænde det ud.

sekskanter

Og så langt er jeg nu kommet med at sy de “sekskant-blomster” sammen, som er en anden UFO, modtaget af en mangeårig syveninde, som syede en masse af dem af rester, men så i øjnene, at hun ikke fik dem syet sammen. Så er det dejligt, at hun tænker på puttetæpperne!

Billeder af puttetæpper

Jeg redigerer stadig billeder fra Tæppetante-træffet – det er mange tæpper, vi har fået – og mange billeder! Og så var jeg lige ved at lave kludder i det (min fejl), fordi jeg overså, at flere “tanter” havde syet op til 6 tæpper, så teksterne og min nummerering på billederne ikke stemte. Men faktisk kunne jeg se, at der var noget galt, for jeg kender flere af syerskernes stil og valg af farver, så det passede ikke sammen.

Det er løst, og nu passer det.

Så er her kommer billeder af 2 flotte tæpper mere fra Linnea’s hånd:

51 linnea hassing nielsen 52 linnea hassing nielsen

Altid så flotte tæpper fra Linnea! Det er dejligt, at hun, som ikke syr så meget mere, gerne vil glæde børnene med sådan nogle fine tæpper.

Og så er det lidt sjovt, at både hun og nogle af de andre tæppetanter fortalte, at der i tæpperne, de kom med, er stoffer, som de fik med hjem sidste år!

Jeg har travlt med billeder

Jeg tog så mange billeder af skønne puttetæpper og sengetæpper i går til Tæppetante-træf Hejnsvig, og de skal jo redigeres, før jeg lægger dem ud.

Det må blive i “portioner”, og jeg har i dag lagt det første ud på www.kludekoner.dk:

20 linnea kakler

Et meget smukt tæppe, syet af Linnea Hassing Nielsen som en særlig gave til Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor det måske vil komme til at pryde vagtstuen eller en dagligstue.

28 birgith lorenz

En hel stribe tæpper har jeg lagt ud på www.puttetaepper.dk , alle syet af Birgith Lorenz. Der er både sengetæpper og puttetæpper, f.eks. disse 2, som begge er smukt quiltet med “Fix & færdig”-teknikken, som Birgith er dygtig til.

30 birgith lorenz

Jeg bliver aldrig træt af at beundre netop disse 2 patchworkeres smukke og perfekte tæpper!

Sikke en dag – Tæppetante-dag!

træf 2      Sikke en dejlig oplevelse, dagen har været i selskab med 36 tæppetanter – næsten en fordobling af samme begivenhed for 1 år siden!

Stedet – en gård langt ude på landet i Hejnsvig – er smukt, vejret var skønt, humøret var højt, og “tanterne” medbragte 51 puttetæpper, som nu bliver fordelt imellem de 4 julemærkehjem som gaver til børnene.

træf 1

Der blev hygget..

træf 3

..og suppleret stof-lagre fra de mængder af stof, som Projekt Puttetæpper modtager – så der kan sys flere tæpper!

træf 7

Værtinden Birgith Lorenz’s systue blev beundret, og Birgith viste den teknik, hun bruger til mange af sine tæpper “Fix & færdig”.

træf 6

træf 4

Forstander Vibeke Sørensen og 2 af hendes ansatte pædagoger fortalte gribende om arbejdet med børnene og financieringen af julemærkehjemmene, så vi fik endnu mere  lyst til at gå hjem og sy flere tæpper!

træf 5

Birgith og hendes hjælpere havde også sørget for dejlig frokost og eftermiddagskaffe med hjemmebag. Så det var en dejlig dag.

Vi kom af med det meste af stoffet, fik en masse tæpper, som nu er fotograferet, men billederne er ikke redigeret endnu. Og det var rigtig hyggeligt at være sammen med så mange andre tæppetanter (og enkelte mænd) og lære hinanden at kende, ikke mindst for de nye tæppetanter, som der er kommet flere af den sidste tid. Der var endda flere, der kom langvejs fra, f.eks. fra Thisted, fra Hornbæk og Allerød!

Tak for en dejlig dag, ikke mindst til Birgith og resten af styregruppen Karin, Rita og Lene!

Køreklar

Så blev bilen pakket i går aftes, og jeg er klar til at køre til Puttetæppe-tante-træf i Hejnsvig.

bil

Der er godt nok læs på!

bil 3

Der er 29 tæpper! Masser af stof i store og små stykker til at dele ud til tæppetanterne.

bil 2

Der kom lige 2 store poser med i alt 296 syede blokke, som er syet efter mønstre fra tidligere år, men der er nok til 9 tæpper, så de skal nok blive monteret og quiltet – håber jeg!

Og så er der også en kæmpestor pose med varme sokker til børnene på Fjordmark!