…ved at være kommet tættere på familien – og det går til begge sider.

Jeg har kunne hjælpe datterens familie med hundesitning, da de fik ny hvalp – jeg har også været med hende og hvalpen til udstilling på Sjælland, og jeg har været konsulent i opklipning af et strikket sjal.

Diki er igen og igen blevet passet af ældstesønnens familie, når jeg skal ud og føjte eller har været på sygehuset . Jeg kører ham til behandling, når han ikke har andre muligheder, f.eks. i går, hvor han skulle til varmtvandssvømning på sygehuset, og Diki og jeg så gik en lang tur på Volden og ved stranden imens i det flotte, men kolde vejr.
Her til morgen var vi i trælasten sammen for at købe hegn på tilbud, så Diki kan få en indhegnet have, når han er hos dem.

Og i dag kom sønnesønnen så lige, da han fik en uventet fridag fra gymnasiet, og slog min græsplæne.

Det er også blevet meget nemmere at tage til København til yngstesønnen f.eks. for at passe Victor og hans skoldkopper.

Jo, det giver mange dejlige muligheder – uden at vi behøver at “sidde lårene af hinanden”, som min Mor sagde.

Der er skoldkopper i Brøndby, og Victor har brug for sin Farmor!

Så i eftermiddag tager Diki og jeg igen toget – det gik jo så godt sidste gang!

Jeg prøver igen på at pakke, så jeg kan håndtere det hele, incl. Diki, så ikke for stor kuffert, ikke for mange håndtag, der skal være en hånd fri til hundesnoren, evt. plads på armen, hvis det er nødvendigt, men sidste gang sprang han fint op og ned ad trappen på togvognen, så han er ved at være rutineret.

Krukkerne i haven er vandet, strikketøjet er pakket, piller, toiletsager og lidt tøj i en lille trolley, så mangler jeg kun computer, pung og billet i pc-rygsækken.