Pas på derude – det er spejlglat!

Puha, en forskrækkelse, da vi gik morgentur, og det endnu var mørkt, så man ikke kunne se, at de mørke pletter, der så ud som vandpytter, var sort is! Jeg fik en mistanke, da der var et fint lag rim over det hele, men jeg var alligevel ved at skvatte på den sorte asfalt, hvor det ikke var til at se, hvor det var glat! Og det er GLAT, tynd is!

Diki kunne ikke forstå, at jeg gik så forsigtigt. Vi plejer at skridte ud, men jeg går mest sikkert, hvis jeg går med små skridt, når det er glat, og lægger vægten midt på foden.

Vi kom helskindet hjem! God morgen!

3.167 puttetæppeblokke

 

sidste blokke

Det var helt overvældende, så mange pakker og kuverter, der kom de sidste 14 dage, inden fristen 31. januar.

sidste blokke pakket ud

Og i dag blev de pakket ud og talt op.

I alt har vi modtaget 3.167 blokke, syet efter 2013-mønsteret “Rundsav”, det er helt overvældende. Også selv om det er knap så mange som de 3.501, vi modtog for 1 år siden, syet efter 2012-mønsteret. For det var næsten en fordobling af antallet for 2 år siden – så det troede vi ikke, at vi nogensinde skulle komme i nærheden af igen.

Jamen, det er da helt vildt dejligt! Der er allerede truffet aftaler med “monteringstanter”, og de første pakker er på vej ud, flere følger efter i de kommende dage. Der vil blive syet ca. 100 puttetæpper til børn på julemærkehjem alene af disse blokke!

Og der er fundet en vinder af gættekonkurrencen, se www.puttetaepper.dk

 

 

Lille bandit!

 

010214 filtbold

Diki er ikke slem til at bide sit legetøj i stykker. Den lille filtbold har han haft helt fra ganske lille hvalp – men nu skulle den åbenbart splittes ad! Ja, ja, det er jo hans, så det må han om.

Øj hvor det myldrer med flotte puttetæppe-blokke og – tæpper!

2 blokke hanne

Det smitter! Se nu bare, hvad en af mine nye naboer har syet: 2 blokke til puttetæpper! Og hun er i gang med flere, men disse kan nå at være med i optællingen og konkurrencen om, hvor mange 2013-blokke, vi modtager i Projekt Puttetæpper indenfor fristen, som er i dag.

32 blokke fra dybbøl

Og posten har også nogle med hver dag! I dag kom der 32 blokke fra en gruppe i Sønderborg, som havde syet de 30 sammen til en top – dejligt at de hjælper til med monteringen på den måde.

1402 charlotte olsen m fl nyborg pigetæppe 1402 charlotte olsen m fl nyborg drengetæppe

Og her er de 2 flotte tæpper, der kom i forgårs, helt færdige, syet af hver 63 blokke. De kreative patchworkere i Nyborg havde formindsket blokmønsteret lidt, og det er helt OK, når man selv monterer dem til færdige tæpper!

Naboer

Jeg havde fantastisk dejlige naboer i Brædstrup i de 34 år, vi boede der – nogle af dem i næsten alle 34 år, og vi havde et godt indbyrdes forhold, uden at “sidde lårene af hinanden”, som min Mor kaldte det, hvis det var for meget!

Så det var selvfølgelig med i mine overvejelser om flytningen, for selv om jeg gerne ville nærmere mine børn af mange grunde, så skal man netop ikke “sidde lårene af hinanden” !

Men jeg havde ikke behøvet at frygte savn af gode naboer. For det har jeg sandelig fået her også. Det er et senior-andelsbolig fællesskab, dvs at man skal være 50, for at købe hus her. Der er alle aldre fra godt 50 til 97. Og ikke alle er lige friske mere, sådan vil det jo være. Det er heller ikke alle, der deltager i fællesskabet, det står jo enhver frit for. Vi overrender ikke hinanden, og alligevel har man en klar fornemmelse af, at man holder lidt øje med, om der er nogen, der trænger til en hånd og lidt omsorg.

Vi har nogle fælles arrangementer om måneden, et par små “bankospil” med kaffe og hygge i fælleshuset. Og én gang om måneden er der fællesspisning, hvor en kogekone laver mad til os for et beskedent beløb, og man selv har drikkevarer med. Det havde vi i går aftes, hvor næsten alle deltog, og det er virkelig hyggeligt, og noget rigtig god mad, vi får.

På skift er der 2, der hjælper med praktiske ting: dækker bord, hjælper med servering, vasker op (i maskine) og i øvrigt sammen med kogekonen bestemmer, hvad vi skal have at spise. Første gang, jeg deltog, fik vi Gule ærter – en af mine absolutte favoritter – 2. gang gammeldaws oksesteg og en fantastisk hjemmelavet islagkage. 3. gang, som var julefrokost, var jeg på sygehuset, og 4. gang var i går, hvor vi fik Benløse fugle med skøn sovs, tyttebærsyltetøj og asier, Uhmm! Og en meget lækker chokolademousse til dessert. Dejlig gammeldags, og meget veltillavet mad, som vi kan lide.

Vi synger også et par sange eller 4 fra Højskolesangbogen – hver med sit næb – det er også dejligt! Og får en rigtig hyggelig snak over kaffen. Og alt sammen uden forpligtelser, fordi vi bare er gæster hos hinanden alle sammen og går hjem til hver vores, når vi ikke vil eller kan mere. Udenfor står rollatorer opmarcheret, og en enkelt blev transporteret til fælleshuset i kørestol i går, hvor der var sne og glat, men med – det skulle hun!

Næste gang er jeg én af de frivillige – hvad skal vi så have at spise?

Det var bare det, der var i vejen!

Jeg har hamret på mit tastatur de sidste 2 dage – hold op, hvor har det været irriterende! Tasterne ville ikke lystre. Og så var det bare batterierne, der skulle skiftes!

Godt, man ved, hvor man kan få et godt råd – og så føler man sig bare dum!

Nu kører det igen.

Og så fik jeg lige en dejlig invitation fra en anden patchworker, som jeg syr sammen med på Depotgården. Hun spurgte, om jeg ikke havde ikke lyst til at tage med til Skanderborg på fredag eftermiddag til “Kend din symaskine”-kursus hos Stof og Sy / Lone Krogh. Vi har samme maskine.

Og der er plads, så jeg glæder mig! Jeg kunne godt tænke mig at lære noget mere om min Pfaff Quiltexpression 4.0. Den kan en masse, som jeg aldrig bruger, og jeg vil gerne lære noget mere.

Et puttetæppe af pyjamasser

 

290114 birgit glüsing Pyjamasquilt

Noget af det, jeg altid har syntes rigtig godt om, er, når man bruger genbrug i patchwork.

Ork ja, jeg elsker også alle de fine patchworkstoffer og køber dem gerne – men der er altså en vis charme ved genbrug, ikke mindst når der er minder knyttet til!

Birgit Glüsing (Projekt Puttetæppers “Mor”) har syet dette charmernde puttetæppe af sin afdøde mands pyjamasser!

290114 Pyjamasquilt 2 bagside

Det er da flot!