Det kan man da ikke sige nej til, eller?

Posted on by
4

Yngstesønnen lever under en heldig stjerne i øjeblikket: han ringede hjem og fortalte, hvor heldig han lige har været:

TV3 sport ringede med besked om, at han har vundet i en konkurrence. Præmien er en rejse for 2 til New York med alt betalt incl. billetter til 2 NLF kampe (amerikansk fodbold, som han og hans kone følger), fly, hotel og det hele!!! Hans højeste rejseønske nogensinde.

Og så sagde han NEJ TAK!

Jo, for det ramler sammen med hans kusines 40 års fødselsdag, og den kan hverken han eller hans kone forestille sig at melde fra til. Ikke et øjeblik i tvivl! Damen fra TV3 sport troede vist, hun hørte forkert!

Men lige præcis den kusine har han et nærmest søster/bror forhold til – har altid haft det, siden de var små, og det er ikke blevet mindre stærkt, efter at de er kommet til at bo nær hinanden. Hun er enebarn og har hverken sin mor eller far mere – og så er hun gudmor til Victor! Blodets bånd…

Lidt stolt må man gerne være …

Posted on by
2

…eller meget!

Nu er det officielt: Yngstesønnen er blevet forfremmet til fuldmægtig i det forsikringsselskab, hvor han er ansat – LB.

Det er meget stort i betragtning af, at den eneste egentlige uddannelse, han har fuldført, er en HF for mange år siden.

Så der er ingen tvivl om, at han er havnet på den rette hylde, hvor han er glad for at være og yder en stor indsats.

Det eneste lille skår i glæden er, at hans Far ikke skulle opleve det – men mon han dog ikke følger med og glæder sig et eller andet sted?

Et meget stort til lykke fra en meget glad og stolt Mor!

Fugle i birketræ – et helt kunstværk!

Posted on by
1

fugle i birk

Man kan godt se, at Gerda er kunstmaler! Hun er også puttetæppetante, og hun lod sig inspirere på Træf til at sy dette puttetæppe til et barn på julemærkehjem!

De smukke fugle flokkes i et birketræ – hold da op, hvor er det smukt! Og så er det foret med noget lækkert blødt, og monteret med “Fix & færdig” = de smalle strimler, der binder blokkene sammen, efter at blokkene er quiltet enkeltvis.

Utroligt dejligt tæppe.

PUH Ha! Der fik jeg sved på panden!

Posted on by
2

Diki ville gerne ud i haven – det er han som regel et par gange i løbet af aftenen – men han kom ikke tilbage. Først troede jeg, at han havde fundet et ben at hygge sig med derude, men han kom ikke, da jeg kaldte på ham, og der gik lidt tid.

Så hørte jeg ham pludselig gø længere væk, altså udenfor haven. Jeg kan jo sagtens kende hans hidsige bjæffen.

Men hvordan skulle det ku’ lade sig gøre? Haven er forsvarligt indhegnet, og jeg kontrollerede porten, den var lukket!

Mig ud i indkørslen – jo ganske rigtigt, så kom lyden fra udenfor en af naboernes hus. Han var ikke langt væk, jeg fik hurtigt øje på ham. Men han bjæffede bare hektisk og kom ikke hjem.

Ind og få en jakke på (det er smadderkoldt) og en håndfuld godbidder i hånden, og så gik jeg stille og roligt over på stien, hvor han løb frem og tilbage, men ikke væk.

Jeg tror, han var lidt i panik, for han plejer ikke at være ude alene og slet ikke i mørke. Så jeg bevarede roen og lokkede ham til mig, men han var tydeligt nervøs.

Heldigvis endte det med, at han fulgte med mig og løb hjem og ind ad hoveddøren, men først da vi var inde, ville han lade mig tage ham, det virkede som om han ikke vidste, hvad han skulle stille op med situationen.

Nu har vi taget en kæletur i sofaen, og han har fået lidt godt, så roen er faldet på os igen. Men jeg var altså heller ikke glad – han skulle jo ikke løbe væk fra mig!

I morgen, når det bliver lyst, må jeg ud og se, hvordan han er kommet udenfor hegnet? Er der et hul? har han gravet sig under eller sprunget over? Mystisk.

Flaget ned

Posted on by
Svar

flag

Så tog jeg flaget ned for sidste gang – igen en vemodig ting!

Søren og genboen aftalte for mange år siden, at vi flager om søndagen om sommeren. Og nu synes jeg, at det ikke det er sommer mere. Jeg holder mig til “den gamle sommertid”, som sluttede sidste weekend i september, og sådan har jeg fortsat med at flage.

Køberen af mit hus var meget glad for at høre, at flaget følger med, så de vil måske fortsætte traditionen?

Lækker – lækker!

Posted on by
Svar

lottes poncho 3

YES! Jeg tænkte nok, at det lige var en poncho for min lillesøster! Hun har da også selv valgt modellen, som jeg har strikket til hende.

Let og lækker, strikket i mørkegrå Mohair + Wool og Tussah Silk (til kraven) fra ONIONKnit – model 1320 Poncho med løbemasker.

Den var nem at strikke på tykke pinde, og jeg er rigtig glad for, at den er smart til hende.

Vi vil savne – og blive savnet, når vi flytter

Posted on by
Svar

Ja, det er jo en skam, at Diki og jeg ikke kan fortsætte vores besøg på Egebo, når vi flytter – men det bliver for langt at køre!

De søde, gamle damer bliver mere og mere glade for den lille “røver”, han bliver så forkælet! Og fræk! Han stiller sig op og bjæffer foran dem én efter én, fordi han ved, at får “bolcher” = godbidder. Og han er fortrolig med lokaliteterne, så han får lov at rende lidt rundt på opdagelse.

I dag gik Dinna med os, da vi gik, hun ville så gerne ud at gå en lille tur i det pragtfulde vejr, og det endte med, at vi gik en tur sammen med hende. Så kunne vi nemlig gå lidt længere væk fra plejecentret, end hun tør alene, men sådan, at vi gik “rundt” og kom tilbage til den anden side af husene. Der mødte jeg hende nemlig forleden dag, hvor hun på egen hånd havde været i Brugsen lige overfor med sin rollator, så måske kan hun gå den tur en anden dag. Hun er ikke fra Brædstrup, så hun er jo ikke kendt med gaderne.