Kusine Pia har strikket 9 par dejlige sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark
Festlig guldbryllups morgensang
En af Kludekonerne (vores private klub) har guldbryllup i dag, og vi var selvfølgelig med til morgensang. Det var en herlig, om end meget kold, morgen (det var godt, det ikke var i går, hvor det stod ned i stænger), og det blev en dejlig oplevelse.
Guldbruden spiller harmonika, så det var nogle fra hendes orkester, der mødte op for at spille.
Det er første gang, jeg har sunget morgensang til et Sølv- eller Guldbryllup, hvor alle 3 sange var i dansetempo! Både “I Østen stiger solen op”, “Kom maj du søde milde” og “Det er så yndigt at følges ad” kunne man vugge og danse til, meget meget hyggeligt!
Og guldbrudeparret dukkede behørigt op under den sidste…
..og sang med…
..sammen med alle de morgenfriske…
..som blev inviteret til morgenkaffe i Sportshallens cafeteria med alt: rundstykker, rugbrød, ost og pålæg, morgenbitter – og minsandten mere hyggelig musik! Dejligt!
Nu kan Sherpa spille bold igen..
..og er SÅ glad og stolt over, at han kan.
Det lyser ud af ham, at han er stolt!
Sherpa er 12 år og elsker at spille bold, kan jonglere rundt med den som en anden fodboldspiller. Men han er blevet næsten helt blind og kan ikke se bolden.
Det kan han nu, hvor jeg har syet en stor bold med flere bjælder indeni, så han kan høre den, og hans familie fortæller, at han spiller næsten som om han kunne se! Det er så dejligt, at det lykkedes. Sherpa er Diki’s “onkel”, og Diki er meget glad for ham – Diki’s helt, kalder jeg ham, for han er værd at se op til!
En spændende og underholdende eftermiddag
Det blev en rigtig dejlig oplevelse, da jeg fik besøg af 2 indtil nu helt ukendte grønlandske kvinder i eftermiddags.
Carla Rosing Olsen er redaktør og i øjeblikket i gang med at redigere en bog om Aasiaat / Egedesminde i anledning af byens 250 års jubilæum. Hun skrev til mig, at hun havde set Sørens billeder fra Aasiaat her på bloggen og gerne ville have lov at bruge nogle af dem i bogen. Hun ville gerne besøge mig, når hun kom til DK – og jo det er da helt i orden med mig, og da hun ringede i går aftes, at hun var landet og ville komme med tog/bus sammen med en veninde, så sagde jeg OK, men jeg må indrømme, jeg havde det lidt mærkeligt, for det er da langt og dyrt at rejse helt herover til Midtjylland for at se nogle få billeder og kopiere dem – jeg kunne jo have sendt dem pr mail.
Men Carla har det bedst med at opsøge kilden! Så hun og Marie, hendes ældre veninde, der bor i DK, kom med tog/bus og var her flere timer – timer, der fløj af sted!
For det viste sig, at Carla kender “alle” i Grønland, og vi havde mange fælles bekendte, selv om det er mange år siden, jeg har været der. Vi kom langt omkring:
Datterens første barnepige, som senere blev hendes børnehaveklasselærer – vores nabo i Aasiaat – Sørens grønlandske tolk – mange andre af mine gamle bekendte og arbejdskolleger, dem kendte hun alle sammen.
Men hun havde også spørgsmål, som jeg kunne give svar på, f.eks., at Sømandshjemmet i Aasiaat har være Gæstehjem under KGH’s regi. Så der var en adresse, jeg kunne hjælpe med, så hun kunne få flere oplysninger.
Da vi havde fået en kop kaffe og en bolle, mens snakken gik, fik vi også fundet de billeder, hun gerne ville bruge og fik dem overført til en extern harddisk, hun havde med.
De havde straks, da de trådte ind ad døren, set vores grønlandske malerier, og de ville også gerne se de andre “souvenirs”, vi har haft med hjem: figurer mm.
Og det var sjovt! For igen kunne Carla give mig oplysninger, jeg ikke kendte:
Jeg har aldrig tænkt over hvem, der har skåret disse 2 herlige figurer i træ, men det gættede Carla straks, og ganske rigtig: initialerne var skåret ind under foden.
Hans og Pauline Alaufesen har skåret de 2 smukke skikkelser, en mand ..
..og en kvinde.
..med mange fine detaljer!
Og mens hun har billeder af den enes figurer, er det aldrig lykkedes hende at finde billeder af den andens! Så det har hun nu, hun tog dem selv med mit apparat og tog mange, før hun var tilfreds. Det var galt med baggrunden, men da jeg fandt et stykke sort stof frem, lykkedes det!
Det var dejligt med sådan en givende eftermiddag, og som vi da hyggede os alle 3!
Besøg fra Grønland
Jeg får besøg fra Grønland i dag. Det er spændende. Carla, der er barnebarn af vores gamle nabo i Aasiaat (Egedesminde), som boede i huset her ovenfor vores…. …vil gerne bruge nogle af Sørens billeder til en bog i anledning af byens 250 års jubilæum! Hun kom til DK i går, og kommer her sammen med en veninde med tog/bus i eftermiddag. Det er langt at rejse for at se billeder. Jeg håber, hun finder det umagen værd!
Det går stærkt
Pinse i Blaavand
Så er vi hjemme igen efter en dejlig Pinse hos kusinerne i Blaavand!
Første gang, Diki var med på den tur, som Whisky altid var så glad for, så det var spændende, om Diki nu kunne opføre sig ordentligt!
Om han kunne? Fra første øjeblik var han bare glad for at være der. Han fik en lang snor på, så kunne han bevæge sig nogenlunde frit fra terrassen og ud på naturgrunden, hvor der var mange spændende dufte fra rådyr og masser af fugle, og det affandt han sig fuldstændig med, gik roligt omkring, kom ind på terrassen til os, hvor vi sad i det skønne vejr – han var helt eksemplarisk! Så han blev hurtigt påskønnet af kusinerne, og bare han var med os, når vi gik i byen eller derhjemme, så var han stille og roligt.
Og vi hyggede os, som vi plejer, fik dejlig mad, gik shoppetur på den meget livlige handels-gade i byen, jeg fik også denne gang købt lidt tøj og et par gode Ecco-travesko i en praktisk grå farve til hunde-lufteture, til ½ pris. De er gode til tilbud!
Vi skulle selvfølgelig også se, om det var det sædvanlige “gas”, at DK var storfavorit til Melodi Grand Prix, og det blev unægtelig spændende og flot med den 1. plads, men hun synger også godt og er en sød, naturlig pige, og det er da en ørehænger, så det ku’ vi godt være stolte af!
Og så var der bestilt bord til Pinsedags aften på Ho Kro – Gourmet på Vestjysk – hold da helt op, hvor er det skøn mad, man får der! Kusinernes veninde, som også er patchwork-nørd var også med, det var en meget hyggelig aften, og Diki sov sødt i bilen med vinduerne lidt åbne, havluften var ikke lummer på det tidspunkt, så det var forsvarligt.
Det er da en bold!
Det er en bold, jeg har syet!
Den er syet til Sherpa, som er Diki’s “onkel”, en 12 år gammel Tibetansk Terrier, som er frisk og glad, bortset fra, at han er blevet næsten blind. Han elsker at spille bold, men det kniber med at finde bolden, når han har skudt den ind mellem buskene i haven. Så jeg ville prøve at lave en slags “blinde-bold” til Sherpa, ligesom de bolde, jeg syede til Diki og hans søskende for ca 1 år siden, før de flyttede hjemmefra. Diki har stadig sin, og den fungerer udmærket med en bjælde indeni.
Sherpas bold er større, 5-kanterne måler 5 cm langs en lige kant, og bolden er 22 cm i diameter.
5-kanterne blev syet sammen i 2 halvdele – “skåle”, som så blev syet sammen, bortset fra de 2 sidste sømme, så jeg havde noget at vende den igennem. Der er strøget veledon på bagsiden af 5-kanterne, så den kan holde faconen.
Bolden blev først foret med stykker af pladevat, de 4 bjælder blev pakket ind i bobleplast..
..og bolden blev stoppet godt med stykker af pladevat, hvor der blev lavet et hulrum til bjælderne. Men der fik jeg et problem, for vattet kvalte næsten lyden af bjælderne, så det endte med, at jeg lagde posen med bjælder indeni en toiletrulle (tom!) og placerede den yderligt, med bare et enkelt stykke vat over, så man ikke kan mærke den udefra og bide hul ind til bjælderne (håber jeg).
Så nu skal bolden sendes til Sherpa, det er spændnénde, om det fungerer?
En lille sort prik i den gule eng
Det er så smukt, når mælkebøtterne står i fuld blomst – de er lidt senere i år, men det er vel alting.
Kan du få øje på den lillebitte sorte prik for enden af stien? Det er Diki..
…der tager sig en ordentlig tur i store omgange, “langt væk” og..
..tæt på – han elsker at få lov til at “flyve” af sted på engen.
“Her er jeg tilbage”
Han vil også gerne bade = soppe og fange pinde, endnu ikke så langt ude, at han svømmer.
Det er så smukt!