Igen i dag kom posten med dejlige pakker:
Kirsten fra Sønderborg har strikket 4 par flotte strømper til børnene på Fjordmark
Og fra en gruppe i medborgerhuset Sønderborghus kom der 40 puttetæppeblokke, de 30 af dem syet sammen til en top.
Tusind tak!
Selv når Diki bare er ude for at godnattisse i haven, har han moret sig i sneen!
Han er vild med den sne!
..har jeg fået fra Christian, en af de store drenge-børnebørn. Christian har tilbudt at passe Diki, når jeg skal til fødselsdag hos lille fætter Victor. Faktisk har Christian altid været meget glad for lille Diki, og når det så samtidig kan spare mig for de 374 kr en togbillet til Diki koster, så synes han, at Diki skal hygge sig med ham!
Så Diki kommer ikke ud at køre i tog denne gang! Jeg ved ikke rigtig, om det ville være bedst at lære det, mens han er lidt lille endnu, eller vente, til han bliver større? Men 374 kr er altså også lidt vildt!
Christian er en dejlig dreng – og vældig fornuftig! Men mon jeg nu kan undvære Diki – og omvendt? Jeg har forberedt Christian på, at Diki nok hyler om natten, når han savner sin mor! Det gjorde han i hvert fald, da han blev passet hos Bodil, mens jeg var til strikkefestival.
Her er det nye strikketøj, som Diki stjal og næsten molestrerede i går:
..en lækker poncho med “knopper” i Manos Silk Blend i en skøn farve, fra Gårdbutikken Katrinelund. Det er simpelthen så lækkert at strikke af – men ikke det bedste, når man skal løse filter op!
Og se nu her, hvad de har strikket af sokker i Vejle Husflid til Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark! 18 par skønne sokker til vinterkolde tæer!
..er 2 forskellige ting, og jeg har lige brugt et par timer på at løse filterne!
Først mit nye strikketøj, som Diki havde snuppet – hvornår lærer jeg ikke at lægge det, så han kan nå det? Og det er noget dyrt garn, så jeg var nødt til at løse det – altså det lille skarn! Og det var meget filtret!
Og så tog han og jeg 1½ time i sofaen med børster, kam og spray, så han fik alle filterne i pelsen børstet og friseret igennem. Den fine længere og længere pels filter fra dag til dag – ja sommetider fra time til time, men jeg er blevet trøstet med, at om ca 8 måneder, så hjælper det!
Men vi er altså blevet gode til det – jeg er bestemt og lader ham ikke slippe. Til gengæld er han blevet rigtig sød til at blive og finde sig i det! Faktisk er han meget afslappet det meste af tiden, så det er næsten hyggetid!
Hold da helt op – her tror man at man er økonomisk og miljøbevidst (og magelig) og bestiller togbilletter til København i stedet for at køre i bil.
Tur/retur 887 kr!
Jeg er virkelig forarget! Det er så for Diki og mig (han skal have 12-15 år barnebillet + pladsbillet) incl. pladsbilletter.
En lille trøst: Christina kan komme med for bare pladsbilletten, så kan hun komme med til Victors 1 års fødselsdag. Vi kan ligeså godt benytte os af, at hun først fylder 12 år om 1 måned, men så er det også slut!
Men 887 kr! Og min er jo en 65-billet. Hvis vi var flere, kunne det jo betale sig at køre i bil – er det virkelig god samfundspolitik?
I øjeblikket er det dagligt, jeg får besøg af posten om formiddagen. Det er rigtig hyggeligt, og Diki elsker at hilse på postbudet!
I dag kom der 5 par lækre sokker til Projekt Hyggesokker fra Jytte…
..samt 2 pakker med blokke til Projekt Puttetæpper, 17 uden afsender og 4 fra Anne Marie.
Og i går kom der masser af Yak oksegarn til trøjer, som flere på Aktivitetscenteret skal til at strikke. Det er simpeklthen så blødt, så blødt – og så til ½ pris hos MARKNO i øjeblikket.
Nej, jeg keder mig ikke!
Diki kan “multitaske” ! Han kan godt lege med sin foderbold, samtidig med at han holder en af yndlingsbamserne i munden – og..
.. klemmer bamsen, så den piver!
Nåh, det var ikke en bamse, men et elgsdyr! Af den bløde slags. Han elsker sine bløde dyr og bider dem ikke i stykker.
Dyygtig!
Det gik heldigvis over al forventning med mit foredrag om vores oplevelser i Grønland og efterfølgende fremvisning af patchwork.
Helt ærligt, så var jeg meget spændt på, hvordan jeg ville klare især det første. Jeg bryder mig ikke om at læse op fra et manuskript, men jeg havde jo været igennem teksten i min “Grønlandskrønike” mange gange og havde memoreret nogle passager. Og så havde jeg lysbillederne at støtte mig til.
Det er Sørens oprindelige lysbilleder, som svigerdatteren scannede for nogle år siden, og som jeg senere har behandlet til skærm og brugt på bloggen i “Grønlandskrøniken”. Men det var de originale billeder, jeg havde lagt i en mappe, skærmbillederne er for “små” til at blive vist på en storskærm. Jeg synes, det var lykkedes meget godt – men det har da været et stort arbejde.
Og nu har jeg så lært at vise lysbilleder på storskærm via min computer. Altså, man bliver aldrig for gammel til at lære nyt!
Det var selvfølgelig spændende at se, hvor mange, der kom for at høre/se mig! Og der kom ca 50, det er iflg. arrangørerne flot, så det er dejligt. Det er sådan lidt sjovt at skulle “optræde” for en masse mennesker fra byen, som man kender i forvejen i forbindelse med helt andre ting. Nogen jeg møder, når jeg går tud med Diki – nogen jeg kender fra min tidligere arbejdsplads eller fra spejderarbejde. Men der kom også udenbys folk, f.eks. nogle fra Vitus Bering Quilterne i Horsens, der kom for at høre om mine oplevelser i Grønland, mens andre, der kun kender mig her fra bloggen, ville se mine patchworkarbejder.
Jeg må sige, at mit indtryk var, at der var stor interesse for begge dele! Der var en helt intens stemning under lysbilledforedraget, og stor opmærksomhed for tæpperne.
Og så kan jeg jo ikke dy mig! Så jeg havde også nogle puttetæpper med og fortalte om Projekt Puttetæpper, det syntes de også var fantastisk.
Dejlig eftermiddag, så nu kan jeg slappe af og får lavet nogle af de ting, der har måtte vente. Jeg ved godt, hvilken, der står først for – i morgen den dag!
Jeg har en smule kriller i maven og vældig travlt med at forberede det foredrag, jeg skal holde i morgen på “Klippen”, et lokalt samlingssted, hvor jeg er gæst ved morgendagens caféeftermiddag.
Jeg skal fortælle om mine 12 år i Grønland, og vil vise nogle af Sørens lysbilleder på storskærm. Generalprøven i formiddags faldt ikke rigtig heldigt ud, for jeg kunne ikke finde ud af at vise billederne på “fuld skærm”. Som så ofte før kunne yngstesønnen guide mig, selv om han ikke har prøvet det før, så nu virker det!
Selve foredraget bliver med baggrund i min “Grønlandkrønike” – det er kun et spørgsmål om at begrænse sig !
Efter kaffepausen har jeg lovet at vise og fortælle lidt om mine patchworktæpper, der er jeg meget mere på hjemmebane, så jeg skal have valgt ud og pakket en stak tæpper – og så lister der sig nok et par puttetæpper ind imellem! Det dejlige projekt vil jeg gerne fortælle om!
Det bliver spændende – og jeg aner ikke, hvor mange mennesker, der kan finde på at komme og høre/se på mig!