Projekt Puttetæpper vil gerne lave en “Give-away” !
Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2012-mønsteret “Fødselsdagsblomst”, Projekt Puttetæpper har modtaget.
Se Projekt Puttetæppers blog HER
Projekt Puttetæpper vil gerne lave en “Give-away” !
Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2012-mønsteret “Fødselsdagsblomst”, Projekt Puttetæpper har modtaget.
Se Projekt Puttetæppers blog HER
..der kommer nye stakke med puttetæppeblokke, som skal sendes ud til monteringstanterne, her er nye bunker:
De forreste til højre modtog jeg i går fra Bente, som de bliver sendt til.
Der skal jo også vat og bagsidestof til hvert tæppe, og i dag har jeg været på før-udsalg i Den Lille Lade, hvor jeg fik 40 meter 140 cm brede stoffer til meget rimelige penge! Vi har jo fået penge fra Tuborgfondet, og nu er de brugt, men dem har vi fået meget for!

Og her er, hvad alt dette går til! Børn fra Julemærkehjemmet Skælskør med deres julegavetæpper!
Selvfølgelig skal jeg se de spændende håndboldkampe, men jeg har altså ikke meget forstand på håndbold, jeg følger bare med.
Men i stedet for at tage strikketøjet, har jeg givet Diki en ordentlig soignering! Han er børstet og friseret, liggende i sofaen hos mig, og han var så sød, at jeg også kunne klippe ham lidt under og omkring poterne! Det kan spare lidt på al den sne, han kommer ind med, og han ser så sød ud med rundklippede poter! Nuser!
Igen i dag kom posten med dejlige pakker:
Kirsten fra Sønderborg har strikket 4 par flotte strømper til børnene på Fjordmark
Og fra en gruppe i medborgerhuset Sønderborghus kom der 40 puttetæppeblokke, de 30 af dem syet sammen til en top.
Tusind tak!
..har jeg fået fra Christian, en af de store drenge-børnebørn. Christian har tilbudt at passe Diki, når jeg skal til fødselsdag hos lille fætter Victor. Faktisk har Christian altid været meget glad for lille Diki, og når det så samtidig kan spare mig for de 374 kr en togbillet til Diki koster, så synes han, at Diki skal hygge sig med ham!
Så Diki kommer ikke ud at køre i tog denne gang! Jeg ved ikke rigtig, om det ville være bedst at lære det, mens han er lidt lille endnu, eller vente, til han bliver større? Men 374 kr er altså også lidt vildt!
Christian er en dejlig dreng – og vældig fornuftig! Men mon jeg nu kan undvære Diki – og omvendt? Jeg har forberedt Christian på, at Diki nok hyler om natten, når han savner sin mor! Det gjorde han i hvert fald, da han blev passet hos Bodil, mens jeg var til strikkefestival.
Her er det nye strikketøj, som Diki stjal og næsten molestrerede i går:
..en lækker poncho med “knopper” i Manos Silk Blend i en skøn farve, fra Gårdbutikken Katrinelund. Det er simpelthen så lækkert at strikke af – men ikke det bedste, når man skal løse filter op!
Og se nu her, hvad de har strikket af sokker i Vejle Husflid til Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark! 18 par skønne sokker til vinterkolde tæer!
..er 2 forskellige ting, og jeg har lige brugt et par timer på at løse filterne!
Først mit nye strikketøj, som Diki havde snuppet – hvornår lærer jeg ikke at lægge det, så han kan nå det? Og det er noget dyrt garn, så jeg var nødt til at løse det – altså det lille skarn! Og det var meget filtret!
Og så tog han og jeg 1½ time i sofaen med børster, kam og spray, så han fik alle filterne i pelsen børstet og friseret igennem. Den fine længere og længere pels filter fra dag til dag – ja sommetider fra time til time, men jeg er blevet trøstet med, at om ca 8 måneder, så hjælper det!
Men vi er altså blevet gode til det – jeg er bestemt og lader ham ikke slippe. Til gengæld er han blevet rigtig sød til at blive og finde sig i det! Faktisk er han meget afslappet det meste af tiden, så det er næsten hyggetid!
Hold da helt op – her tror man at man er økonomisk og miljøbevidst (og magelig) og bestiller togbilletter til København i stedet for at køre i bil.
Tur/retur 887 kr!
Jeg er virkelig forarget! Det er så for Diki og mig (han skal have 12-15 år barnebillet + pladsbillet) incl. pladsbilletter.
En lille trøst: Christina kan komme med for bare pladsbilletten, så kan hun komme med til Victors 1 års fødselsdag. Vi kan ligeså godt benytte os af, at hun først fylder 12 år om 1 måned, men så er det også slut!
Men 887 kr! Og min er jo en 65-billet. Hvis vi var flere, kunne det jo betale sig at køre i bil – er det virkelig god samfundspolitik?
I øjeblikket er det dagligt, jeg får besøg af posten om formiddagen. Det er rigtig hyggeligt, og Diki elsker at hilse på postbudet!
I dag kom der 5 par lækre sokker til Projekt Hyggesokker fra Jytte…
..samt 2 pakker med blokke til Projekt Puttetæpper, 17 uden afsender og 4 fra Anne Marie.
Og i går kom der masser af Yak oksegarn til trøjer, som flere på Aktivitetscenteret skal til at strikke. Det er simpeklthen så blødt, så blødt – og så til ½ pris hos MARKNO i øjeblikket.
Nej, jeg keder mig ikke!