Det gik heldigvis over al forventning med mit foredrag om vores oplevelser i Grønland og efterfølgende fremvisning af patchwork.
Helt ærligt, så var jeg meget spændt på, hvordan jeg ville klare især det første. Jeg bryder mig ikke om at læse op fra et manuskript, men jeg havde jo været igennem teksten i min “Grønlandskrønike” mange gange og havde memoreret nogle passager. Og så havde jeg lysbillederne at støtte mig til.
Det er Sørens oprindelige lysbilleder, som svigerdatteren scannede for nogle år siden, og som jeg senere har behandlet til skærm og brugt på bloggen i “Grønlandskrøniken”. Men det var de originale billeder, jeg havde lagt i en mappe, skærmbillederne er for “små” til at blive vist på en storskærm. Jeg synes, det var lykkedes meget godt – men det har da været et stort arbejde.
Og nu har jeg så lært at vise lysbilleder på storskærm via min computer. Altså, man bliver aldrig for gammel til at lære nyt!
Det var selvfølgelig spændende at se, hvor mange, der kom for at høre/se mig! Og der kom ca 50, det er iflg. arrangørerne flot, så det er dejligt. Det er sådan lidt sjovt at skulle “optræde” for en masse mennesker fra byen, som man kender i forvejen i forbindelse med helt andre ting. Nogen jeg møder, når jeg går tud med Diki – nogen jeg kender fra min tidligere arbejdsplads eller fra spejderarbejde. Men der kom også udenbys folk, f.eks. nogle fra Vitus Bering Quilterne i Horsens, der kom for at høre om mine oplevelser i Grønland, mens andre, der kun kender mig her fra bloggen, ville se mine patchworkarbejder.
Jeg må sige, at mit indtryk var, at der var stor interesse for begge dele! Der var en helt intens stemning under lysbilledforedraget, og stor opmærksomhed for tæpperne.
Og så kan jeg jo ikke dy mig! Så jeg havde også nogle puttetæpper med og fortalte om Projekt Puttetæpper, det syntes de også var fantastisk.
Dejlig eftermiddag, så nu kan jeg slappe af og får lavet nogle af de ting, der har måtte vente. Jeg ved godt, hvilken, der står først for – i morgen den dag!
