Jo, vi både købte, syede og lod os inspirere..

…på Søndergården i eftermiddags, da patchworkholdet fik besøg af HANNE’s + Hannes mor.

Der var knap så god plads i vort nye lokale, men vi klarede os fint, så alle kunne både handle..

..sy..

..og vise frem.

Her er det 2 færdigsyede puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Der er flere, der hjælper Rosa med at sy ting, som kan sælges på et julemarked til fordel for børn med Cystisk Fibrose. Bente havde syet disse fine små bokse..

kurve..

..og hjerter

..og en kosmetikpung:

Det var vist lige før, at det var blevet solgt på stedet!

Jeg var også lige nødt til at forevige Elins blokke (som kun er riet, ikke quiltet) i sort med fine gamle mellemværk, hæklede servietter mm. Jeg har jo selv syet noget lignende, men ikke med sort! Det så bare godt ud!

Og så håber vi, at HANNEs havde en god dag og et godt salg, så hun vil komme igen!

GAVER!

Dejlige gaver kom Posten med – og Diki smuttede ud mellem benene på ham, fordi jeg havde telefonen i hånden!, Så det er godt de kender hinanden, så han fik ham ind igen:

Se engang nogle lækkerier til både Diki og mig selv! Fra Teresa, som jeg har hjulpet med en lille ting – hvor er det sødt af dig Teresa!

Og 14 blokke vundet i et bloklotteri på Træf 2011, som Anne har sendt mig efter en efterlysning på DPF’s opslagstavle. Så nu bliver der er puttetæppe ud af disse + de 2, som jeg modtog for noget tid siden. Tak Anne!

 

Uhhmm! Friske nødder af egen avl – eller ?????

Jeg samlede de første nødder i eget nøddehegn i dag og glædede mig. Jeg elsker friske nødder.

Men – der var andre, der mæskede sig med mine fine nøddekerner!

Det var, hvad der blev til mig! De var lækre, skal jeg lige sige…

..men ikke hvad jeg havde drømt om!

Nå, nøddehegnet er stort, så jeg kan jo håbe, at det er de angrebne, der er faldet ned.

HANNE’s på Søndergården i Brædstrup onsdag 19. september.

På onsdag 19. september kl. 13.00 – 15.30 kommer HANNEs Patchworkbutik fra Vejerslev igen til Søndergården med “det halve af sin butik”.

Det har hun gjort mange gange, som f.eks. HER, og det er altid en stor succes.

HANNE har masser af FQ (Fat Quarter = 1/4 meter) i store bakker, alt muligt sytilbehør, de gode, kendte Pedari mønstre + andre mønstre og sykits.

Der skal også nok være julestoffer, så vi kan komme i gang med at producere søde ting til jul.

Og hvis der er noget specielt, hun skal have med, skal man bare maile el. ringe til HANNEs, så har hun det med.

Vi ses!

Lige en stribe mere..

Jeg er startet på “Glade striber”, som jeg købte garn og opskrift til i Viborg forrige weekend – og hu hej, hvor det går –

Liige en stribe mere – ja, det vil sige, som jeg har oplevet det før med Kauni garn, så var der brud på garnet og dermed farveskiftet! Men heldigvis var det lige efter ribborten, så jeg lod det løbe videre, selv om jeg godt kan se, at det løber i den modsatte retning!

Nu synes jeg ikke, det gør så meget, men er det ikke mærkeligt, at den fejl så tit findes i Kauni garn? Jeg ved, at forhandlerne er meget kede af det, og det er jo også dem, der får beklagelserne, som sker på fabriken.

Det har været fint i går og i dag, når jeg havde trætte ben efter mit “kustode-job”, at kunne smække benene op og strikke.

Lidt flere blomster på Løndal

Endnu en dejlig dag blandt alle de skønne blomsterdekorationer på Løndal. Det var ikke kun mig, der havde det fint med at gå rundt igen-igen og fordybe sig – det var der mange gæster, der gjorde.

I galleriet var nogle sjove “kugler” hængt op i flotte lige stammer, som skovens folk har udvalgt.

Og andre spændende dekorationer, som man ikke lige ser hver dag..

..f.eks. et fad fuld af tørre blade og bog.

Og endelig denne fantastiske spiral i Thestuen.

Der var ikke så mange besøgende som det kunne ønskes – men der var til gengæld dejligt med god plads til at nyde det for dem, der var der! Hver gang, jeg hjælper til, oplever jeg, at gæsterne oplever det skønne, specielle hus som noget helt eventyrligt – det gør jeg også!

 

WAUWW! Fantasien sætter ingen grænser!

Helt utroligt, hvad 3 dygtige blomsterdekoratører kan få ud af en masse naturmaterialer og en masse skønne blomster! Hold da op, hvor er de dygtige!

Med klokkespillet i tårnet, der spiller dejlige melodier non-stop byder denne smukke hoveddør velkommen til blomsterudstilling på Løndal.

Sikke en fantastisk indgang til havesalen!

Og så følger den ene smukt udsmykkede stue efter den anden!

Den orientalske spisestue med hundredevis af glas med en overdådighed af blomster

Musikstuen, hvor “træet er tæt græs-omviklede grene

Biblioteket med et utroligt gardin!

Sommerstuen med en mur af græsser og engblomster

Billiardstuen, hvor køen er omviklet med græs og kuglerne er af blomster.

Selv i den smukke park er der blomsterdekorationer i bassinet og mellem buskene!

Så er det jo en oplevelse at være “kustode” som jeg har været i dag, og jeg skal gense det hele i morgen – jeg glæder mig!

Det er 3 af Danmarks dygtigste blomsterkunstnere, der i fællesskab har lavet blomsterdekorationerne: Bjarne Aarhus, Louise Graakjær og Elisabeth Bønløkke.

Filtede vanter

Susse har strikket disse skønne filtede vanter…

…af forskellige uldgarner…

..strikket til en stor firkant, der vaskes i maskinen, så den filter.

Vanterne klippes ud af det filtede stykke efter en skabelon (husk at spejlvende nr 2)..

..og sys sammen med knaphulssting og en række kædesting.

Opskrift + skabelon kan købes hos “Væv og strik hos Jette Roed Helbo” i Hurup, Thy.

 

Lækker – lækker!

Jeg vil ikke påstå, at det er helt nemt at give Diki bad! Men HVOR ER HAN LÆKKER!

Nu er hans pels blevet så lang, at den helt af sig selv deler sig på ryggen og i panden, og på lårene er der helt pæne faner. Og så er han så blød, så blød! Han får masser af ros og guffer efter at han er blevet frotteret med 2 store håndklæder.

Han er en lille skat!