… selv om det kun er en hvalp! Diki havde meget travlt med at “grave” i sin sækkestol, og puffede og puffede, ligesom jeg kender fra Whisky og Tjasse, når de begraver et ben i jord.

 Og ganske rigtigt – jeg blandede mig udenom, men da han forlod sit arbejde, havde han ikke kun gravet og puffet folder i stoffet hen over sit bytte, men også dækket det til med gulvtæppet fra sin transportkasse!

 Og se nu bare: marven af et gnaveben med kalunfyld var omhyggeligt gemt, efter at han har gnavet det meste af selve det, der var udenom!

Han er altså dygtig, min lille hundedreng – og han finder selv ud af det, godt hjulpet af nogle ældgamle instinkter.

..udvikler sig. Hans pels, der stadig er så blød, så blød, vokser og får ham til at se tykkere ud – en lille “pølse” at se til lige nu. Og han er så småt ved at lære at gå på den indendørs trappe, der er af træ og glat og derfor spærret af med børnegitter. Trappetrinnene i haven, som er af fliser, har han brugt uden besvær hele tiden. Han kan stadig ikke helt selv springe op i sofaen el. sengen, mens han næsten flyvende springer op og ned af stensætningen i haven.

Han finder også på små “sjove” ting som at snuppe mit tøj fra stolen i soveværelset, men han bider det ikke i stykker. Derimod slæber han små grene ind i alrummet og bider dem i mange små stykker på gulvet.

Men han er superflink til at være alene hjemme, han får en aktivitetsbold med lidt foderpiller i, når jeg går, men han spiser kun lidt af dem, og intet andet er rørt, når jeg kommer hjem – han skal bare have en ordentlig knuser og kæles og roses, så er han glad.

Og så er han begyndt at lette ben! Første gang for et par dage siden, hvor det ene bagben lettede nogle få cm, som om nogen havde trukket i en snor. I dag kom det rigtigt op – hold da op, man bliver næsten rørt, når den lille baby leger voksen hanhund!

På lørdag skal han besøge sin mor og sit fødehjem, det bliver spændende, hvordan han reagerer.