Jeg fik Camomille sjalet færdigt, selv om det holdt hårdt! Den blonde er sej at strikke, ligesom på “Det halve- og Det Hele Kongerige”/Prinsesjalet.
Camomille sjalet er strikket i silkehomair og merino/silke efter opskrift af Helga Isager, og det er meget let og lækkert.
Sikke en dejlig morgen! Helt stille
– 2 sovende hunde, som har fået deres (meget) tidlige morgentur i det skønne vejr
– maven fuld af te og varme, nybagte boller, som datteren slog dej op til i går aftes, og som jeg bagte efter hundeluftning
– HANNEs sommer DHU opdateret: nu skal jeg selv være kreativ og bestemme, hvordan mine 2 udgaver skal se ud og bruges som!
– og mens hundene og resten af huset sover, når jeg lige at strikke min juni-UFO færdig (i sidste øjeblik) til “12 under 12 under 2012”.
Jeg oplevede for første gang, at Bodil for alvor satte Diki på plads! Hun er ellers utroligt tålmodig og giver ham store friheder: han bider sig fast i hendes pels og hale, springer op ad hende ustandseligt, lægger sig overskrævs hen over hendes hoved osv – men nu var det åbenbart nok, for pludselig hylede han højt og krøb! Jeg så ikke, hvad der foregik, hørte kun et højt bjæf, det gik meget hurtigt, men jeg er sikker på, at det var fortjent, at han fik en røffel. Bodil kiggede op på mig, om der nu skete noget, men hun fik accept og beroligende ord framig. Det er bestemt i orden, det var tydeligvis ikke noget, der skadede den lille, og Bodil skal ikke finde sig i alt.
Diki har mødt Vesterhavet i weekenden, sammen med Bodil og hendes familie. Stor succes ved gensynet med Bodil og familien, som ligesom jeg synes, at han er så sjov. Bodil, som er samme race, Tibetaner, som Diki og 2½ år gammel, er meget sød ved den lille “terrorist”, leger (næsten) utrætteligt med ham, og han bare farer lige i pelsen på hende.
Når de har tumlet og leget, er det hyggeligt at slappe af i samme sofa med hjemlige tæpper!
Strandturen var herlig med frisk blæst og sol – dog voldsom for Diki, der først travede lystigt af sted med famlien..
.. og med Ebbe med flyvende ører i den kraftige vestenvind. Det blev for meget for Diki, så han måtte bæres på “Mors” arm noget af tiden.
..og i Helles omvendte rygsæk! Da først vi var væk fra stranden og vinden gik det fint igen – det er imponerende, som han kan trave på de små ben!
Men så gik han også ud som et lys, da vi kom tilbage! Så er det godt at ha’ sin egen lille bløde kurv med!
Tæppet til lille Emma i Kil, Sverige blev rigtig sødt med grønt imellem uglerne, som Emmas forældre ønskede det. Emmas oldemor er blandt vore ældste venner, oprindeligt Sørens familie lidt langt ude, men gennem mange år sammen med sin nu afdøde mand personlige venner af Søren og mig. Jeg er glad for, at vi stadig har god forbindelse, selv om det er mange år siden,vi har besøgt dem i det dejlige Värmland.
Jeg har tidligere syet flere sengetæpper til familien, bl.a. som guldbryllupsgave, og babytæpper til Emmas storesøster og kusine.
Og der er det særlige ved Emma, at hun også blev født for tidligt, som Victor, og næsten samtidigt, men ca 3 måneder for tidligt og meget lille. Nu har hun det fint og er ogsålige blevet døbt.
Nej, jeg tænker ikke på skybrud eller andre ubehageligheder – 7-9-13 er vi foreløbig forskånet for voldsomheder her, men andre dele af landet er oversvømmet – nej, jeg tænker helt bogstaveligt på drikkevand.
Frisk drikkevand til min hund, tak! Hvordan kan det være, at mine hunde altid helst vil have vand direkte fra hanen?
Toby, cocker spanielen, som var vores første hund (1979 – 1994) hoppede selv op i badekarret og sad og ventede på, at nogen kom og lukkede op for hanen.
Det behøvede labradoren og de 2 schæfere, som fulgte efter ham, ikke, de kunne stå ved siden af badekarret og drikke, bare vi lukkede op for vandhanen eller allerbedst for håndbruseren.
Ham den lille terrorist Diki drikker meget gerne vand fra fuglebadet ved terrassen, og af den grund holder jeg det helt rent og fylder vand i fra en vandkande. Det har han fundet ud af, og han synes, det er mægtig spændende, når jeg kommer med vandkanden, så holder han hovedet delvis under vandstrålen og drikker – samtidig med at han ryster på hovedet fordi det ikke kan undgås, at han får vand i hovedet.
Nu er det mindsandten kommet så vidt, at jeg ikke kan få lov at vande mine stueplanter, uden at han står og hyler, fordi han altså har ret til at drikke, når jeg vander med den kande!
Han skal ikke terrorisere mig – den bandit! Men jeg kan jo ikke lade være med at grine! Og så er det, jeg ønsker, at jeg kunne tage billeder samtidig – jeg må øve mig!
Lige for en ordens skyld: han har en fin, dyr vandskål – altid med rent vand, men det er ikke så interessant.
Altså der troede jeg, at jeg var blevet tosset! Jeg oplever ofte, at jeg leder efter en eller anden ting, som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt. Jeg finder det altid.
Men nu til aften var jeg virkelig mystificeret. Jeg havde strøget toppen til ugletæppet lige før spisetid, og efter aftensmaden (Diki fik en dampet rødspættefilet sammen med sit tørfoder, det ku’ han godt lide), fandt jeg vat og bagsidestof frem – men hvor var den nystrøgne top? Havde jeg lagt den væk, da jeg skulle spise? Jeg kunne ikke finde den.
Og så gik der pludselig en prås op for mig! Den lille bandit havde lige kunne nå en flig – det var for fristende – og havde fået den hevet ned fra bordet og var stukket af med den, sikkert mens jeg lavede mad med ryggen til – så den lå ude på terrassen!
Han elsker at “stjæle” en eller anden ting, min sandal, en toiletrulle – alt muligt, og så piler han ud af terrassedøren!
Nå, der var tørt derude, så den skulle bare stryges lidt mere.
Jeg har gået og ventet og ventet hele formiddagen på nogle servicefolk, som ikke kom – øv hvor er det irriterende, når man hverken kan gå tur med hunden eller noget andet, men må forblive hjemme og vente – forgæves skulle det vise sig. Så kl var 13, før vi kom ud, tænk alt det, jeg kunne have nået på det lille babytæppe, jeg er ved at sy til en lille pige i familien oppe i Sverige, som ligesom Victor blev født alt for tidligt – endda endnu tidligere, næsten samtidig. Efter et langt ophold på neonatalafdelingen har hun det godt nu, er lige blevet døbt, og skulle desværre også opereres for en generende brok. Men nu har de unge forældre ønsket et lille tæppe til hende, gerne så lig storesøsterens tæppe som muligt. Men det kan jeg ikke, jeg har heller ikke de samme stoffer, så jeg er kommet med et andet forslag, og jeg kan da nogenlunde ramme farverne og størrelsen.
Jeg synes nu heller, det behøver at være helt ligesådan, og de kunne godt lide uglerne – problemet var bare, at dem havde jeg ikke nok tilbage af fra Victors tæppe, så selv om de ikke ville have det helt så stort, så måtte jeg efterlyse uglerne, og det var der en venlig sjæl, der gerne hjalp mig med! Hvor er det skønt med hjælpsomme patchworkere!
Jeg synes, de ugler er utroligt søde, så nu skal der quiltes, så det kan blive sendt til Värmland.
..en bestilling på puttetæppemønsteret 2012 – fra én, der har ryddet op sine frimærker og lod Projekt Puttetæpper nyder godt af den oprydning – sikke en dejlig idé og en dejlig gave!
Tusind tak, også for det søde kort, der til forveksling ligner et salathoved!
Med posten var også:
..10 færdigsyede blokke i festlige farver!
En hvalp sover meget, og en Tibbe-hvalp sover i de sjoveste stillinger
Diki sover i den lille grå kurv af fleece, som “mor’en” til en af hans søskende har syet. Når han har været ude kl 5, er han meget vågen, så mens jeg går i seng igen, spiser han morgenmad, leger med legetøjet og kan godt finde på at slæbe den grå kurv ind i alrummet, og så falder han som regel i søvn igen. Når vi har været ude at gå den lille luftetur ved 7-tiden, og jeg spiser morgenmad, falder han lige pludselig i søvn igen og tager en lur på 1 times tid el. mere. Og nu har han fundet ud af, at babysækkestolen er dejlig at ligge i.
Men jeg kender ikke andre, der som en tibbe kan sove i de sjoveste stillinger, denne er meget typisk! Prøv at se forpoterne, som hænger helt afslappet foran brystet.
Og så er vi friske til formiddagsturen, hvor han traver lystigt af sted og kun kommer i karambolage med mine fødder engang imellem! Så hyler han, så man skulle tro, han var ved at blive kørt over!
..ja, det er sådan jeg har det nu, efter at de endelig fandt årsagen til forstoppelsen, men glemte at fortælle mig, hvad de havde fundet – og hvordan jeg skulle forholde mig!!! Ja, jeg er lidt arrig!
Pludselig kl 11 kørte både lastbil og kloak-video-bil væk. Lige forinden kunne jeg godt høre, at det “blæste” igennem rørene, men jeg havde ikke forstået, at der var sket noget afgørende, så jeg tænkte, at de var kørt til frokost og ventede, mens jeg lavede andre ting.
Men så kunne jeg begynde at lugte en fæl lugt! Det var faktisk i hele huset, så jeg lukkede vinduer op, og jeg fandt da også på at afprøve vandhaner og toilet – og HURRA, der var fint aftræk alle steder.
Jeg forstod altså bare ikke, at de ikke kom tilbage, for bl.a. var afløbsrør og vandlås under køkkenvaskene skilt ad siden i går formiddags, og i afløbet i brusenichen lå der 3 sammenpressede håndklæder, som skulle stoppe, hvis vandet løb ovenud under gennemblæsning. Dem havde jeg jo ikke fjernet, for hvornår skulle jeg det? De lugtede heller ikke godt!
Det endte med, at jeg ringede kl 14.30 til formanden, som fortalte mig, at de kom lige straks igen. Han var så ikke klar over, at ingen havde fortalt mig, at det var lykkedes at blæse stoppet ud, som viste sig at sidde mellem den brønd, de endelig havde fundet og skel-brønden, så der kom en kæmpestor “prop” blæsende ud i skel-brønden! Opgaven løst!
Ja, det er jo fint, men hvorfor i hede hule h…… var der ingen, der fortalte mig det? Jeg har faktisk kommunikeret udmærket med dem både i går og i dag vedr. opgravningerne, fliser osv.
Her fandt de brønden, delvis under en busk, og udenfor fliserne, faktisk flere meter fra placeringen på den originale tegning, som vi hele tiden har kigget på og som der blev gravet ud fra!! Som yngstesønnen sagde: “Det er vist Far selv, der har lagt fliserne for alle de år siden (ca. 30 år) – og det ville have lignet ham rigtig dårligt at dække brønden med fliser!” Ja, det skal nok passe. Men der er så aldrig nogen, der har fundet på at tegne den ind. Det er da forresten imponerende, at fliserne ligger så flot, og at det tykke lag grus under stadig ser fuldstændig frisk ud.
Og nu fik jeg så også at vide, at den skrækkelige lugt skyldtes gennemblæsningen af rørene, for “så skal vandlåsene jo fyldes op med vand efterfølgende” – ja det er selvfølgeligt for en mand, men altså ikke for en kvinde på næsten 73, der aldrig har haft noget som helst med den slags håndværksmæssige ting at gøre! Og de sammenpressede håndklæder kunne jeg da så selv finde på at fjerne og lade vaskemaskinen kogevaske – nu turde jeg også lade den vaske. Og de adskilte rør under køkkenvaskene måtte jeg bede en af de rare unge mænd om at skrue sammen.
De er rare: nu er de ved at dække det hele til, lægge fliserne på plads og “stampe” dem, plante blåbærbusken og hostaen, som måtte flyttes, og så bliver begge brønde “hævet”, dvs at der er lagt ekstra brøndringe ovenpå, før dækslerne er lagt på plads. Så kan man nemlig se brøndene en anden gang. Det blir forhåbentlig ikke i min tid, men der er så også gået 32½ år, fra brøndene blev dækket med adskillige lag sand og muld oprindeligt!
Tilbage er så den nagende frygt for regningen! For det har været et omfattende arbejde, og en “prop” i rør, der ikke fejler noget (det viste video-gennemlysningen), den dækkes ikke af nogen forsikring.
Og så – lad mig være ærlig: hvorfor var der ingen, der fjernede eller sagde til mig om at fjerne de stoppende, ildelugtende håndklæder og samlede afløbsrørene??
Men nu er den grimme lugt væk, der er gjort rent i og under køkkenvaskene, og jeg kan bruge vand og komme i bad uden ubehageligheder.