Tibbe søvn

En hvalp sover meget, og en Tibbe-hvalp sover i de sjoveste stillinger

 Diki sover i den lille grå kurv af fleece, som “mor’en” til en af hans søskende har syet. Når han har været ude kl 5, er han meget vågen, så mens jeg går i seng igen, spiser han morgenmad, leger med legetøjet og kan godt finde på at slæbe den grå kurv ind i alrummet, og så falder han som regel i søvn igen. Når vi har været ude at gå den lille luftetur ved 7-tiden, og jeg spiser morgenmad, falder han lige pludselig i søvn igen og tager en lur på 1 times tid el. mere. Og nu har han fundet ud af, at babysækkestolen er dejlig at ligge i.

 Men jeg kender ikke andre, der som en tibbe kan sove i de sjoveste stillinger, denne er meget typisk! Prøv at se forpoterne, som hænger helt afslappet foran brystet.

Og så er vi friske til formiddagsturen, hvor han traver lystigt af sted og kun kommer i karambolage med mine fødder engang imellem! Så hyler han, så man skulle tro, han var ved at blive kørt over!

En selvfølge for mænd – men ikke for en kvinde..

..ja, det er sådan jeg har det nu, efter at de endelig fandt årsagen til forstoppelsen, men glemte at fortælle mig, hvad de havde fundet – og hvordan jeg skulle forholde mig!!! Ja, jeg er lidt arrig!

Pludselig kl 11 kørte både lastbil og kloak-video-bil væk. Lige forinden kunne jeg godt høre, at det “blæste” igennem rørene, men jeg havde ikke forstået, at der var sket noget afgørende, så jeg tænkte, at de var kørt til frokost og ventede, mens jeg lavede andre ting.

Men så kunne jeg begynde at lugte en fæl lugt! Det var faktisk i hele huset, så jeg lukkede vinduer op, og jeg fandt da også på at afprøve vandhaner og toilet – og HURRA, der var fint aftræk alle steder.

Jeg forstod altså bare ikke, at de ikke kom tilbage, for bl.a. var afløbsrør og vandlås under køkkenvaskene skilt ad siden i går formiddags, og i afløbet i brusenichen lå der 3 sammenpressede håndklæder, som skulle stoppe, hvis vandet løb ovenud under gennemblæsning. Dem havde jeg jo ikke fjernet, for hvornår skulle jeg det? De lugtede heller ikke godt!

Det endte med, at jeg ringede kl 14.30 til formanden, som fortalte mig, at de kom lige straks igen. Han var så ikke klar over, at ingen havde fortalt mig, at det var lykkedes at blæse stoppet ud, som viste sig at sidde mellem den brønd, de endelig havde fundet og skel-brønden, så der kom en kæmpestor “prop” blæsende ud i skel-brønden! Opgaven løst!

Ja, det er jo fint, men hvorfor i hede hule h…… var der ingen, der fortalte mig det? Jeg har faktisk kommunikeret udmærket med dem både i går og i dag vedr. opgravningerne, fliser osv.

Her fandt de brønden, delvis under en busk, og udenfor fliserne, faktisk flere meter fra placeringen på den originale tegning, som vi hele tiden har kigget på og som der blev gravet ud fra!! Som yngstesønnen sagde: “Det er vist Far selv, der har lagt fliserne for alle de år siden (ca. 30 år) – og det ville have lignet ham rigtig dårligt at dække brønden med fliser!” Ja, det skal nok passe. Men der er så aldrig nogen, der har fundet på at tegne den ind. Det er da forresten imponerende, at fliserne ligger så flot, og at det tykke lag grus under stadig ser fuldstændig frisk ud.

Og nu fik jeg så også at vide, at den skrækkelige lugt skyldtes gennemblæsningen af rørene, for “så skal vandlåsene jo fyldes op med vand efterfølgende” – ja det er selvfølgeligt for en mand, men altså ikke for en kvinde på næsten 73, der aldrig har haft noget som helst med den slags håndværksmæssige ting at gøre! Og de sammenpressede håndklæder kunne jeg da så selv finde på at fjerne og lade vaskemaskinen kogevaske – nu turde jeg også lade den vaske. Og de adskilte rør under køkkenvaskene måtte jeg bede en af de rare unge mænd om at skrue sammen.

De er rare: nu er de ved at dække det hele til, lægge fliserne på plads og “stampe” dem, plante blåbærbusken og hostaen, som måtte flyttes, og så bliver begge brønde “hævet”, dvs at der er lagt ekstra brøndringe ovenpå, før dækslerne er lagt på plads. Så kan man nemlig se brøndene en anden gang. Det blir forhåbentlig ikke i min tid, men der er så også gået 32½ år, fra brøndene blev dækket med adskillige lag sand og muld oprindeligt!

Tilbage er så den nagende frygt for regningen! For det har været et omfattende arbejde, og en “prop” i rør, der ikke fejler noget (det viste video-gennemlysningen), den dækkes ikke af nogen forsikring.

Og så – lad mig være ærlig: hvorfor var der ingen, der fjernede eller sagde til mig om at fjerne de stoppende, ildelugtende håndklæder og samlede afløbsrørene??

Men nu er den grimme lugt væk, der er gjort rent i og under køkkenvaskene, og jeg kan bruge vand og komme i bad uden ubehageligheder.

Og de graver..

Sådan så der ud på min køkkenterrasse, da de sluttede af i går eftermiddags efter at have opgivet at finde brønden..

..og så kom der anderledes materiel på eftersøgningen i formiddags.

Diki var meget interesseret..

..da de gik ned i den kommunale brønd udenfor matriklen..

..for at spore sig frem, men de stødte på en forhindring, som viste sig at være min skel-brønd. De var heldige at finde den i 2. forsøg. Og så skal jeg ellers love for, at der blev gravet

Han behøver ikke at dyrke fitness, den unge mand her!

Men der røg så en blåbærbusk med i købet – dvs han gravede den pænt op (og den er ellers stor) og har lovet at sætte den ned igen!

Så her var næste udgangspunkt. Nu kom der kamera ned og igennem røret, så må vi se, om de finder den brød, det hele handler om i næste omgang.

Diki fulgte med i det hele..

..og havde også godt udsyn inde fra sin “kravlegård”!

Træls!

Jeg håber, at der ikke går alt for langt op på dagen, før “manden med kameraet” kommer og lyser min kloakledning igennem og finder ud af, hvad der er i vejen med mine afløb.

For det er træls ikke at kunne tage bad, at vaske en stegepande af i mindst muligt vand i bryggerset, fordi køkkenvaskene ikke kan bruges, og at frygte det øjeblik, hvor toiletterne ikke bare trækker langsomt ud, men måske slet ikke?

ØV!

Større omgang!

Det ser ud til at blive en større omgang (og sikkert dyr?), for nu har de arbejdet det meste af dagen på at finde brønden, som ikke er der, hvor tegningerne viser, den skulle være. Resultat: stadig forstoppelse – kan kun lade lidt vand løbe ud i vaskene – ikke tage bad – stort hul på køkkenterrassen, hvor fliser er taget op, og der er forsøgt gravet ud – det er ikke sjovt! Og i morgen skal der så komme én og forsøge at lokalisere brønden med en lampe ført ind fra skel-brønden.

Der er jo nok kun én til at betale!

Forstoppelse

ØV – øv! Der er forstoppelse et eller andet sted i mit afløbssystem! Afløbsrens har ikke hjulpet, “svupper” heller ikke, jeg har prøvet, hvad jeg selv kan, men nu måtte jeg have bud efter fagfolk.

Efter forgæves at have prøvet på at gennemskylle rørene, prøver de nu at finde brønden efter tegningerne over huset, tager fliser op og støder ned i sandet. Men det lykkes ikke i 1. omgang. 

Så prøver de, om den brønd, der ligger udenfor grunden, skulle kunne hjælpe, men nej … så nu skal der graves op på køkkenterrassen, indtil de finder brønden og kan suge den prop ud, som de regner med spærrer for det hele.

Færdig med det lilla/pink tæppe

Så fik jeg quiltet og syet lukkekant på det lilla/pink puttetæppe, som “2 damer i Vestjylland” = Inga og Maren har syet blokkene til. Jeg synes, det er blevet rigtig flot!

Det er syet med puttetæppemønsteret 2012 “Fødselsdagsblomst”, og jeg har monteret det med stolper imellem.

Og se så hvilket smukt stykke stof, der på bagsiden!  Det var i en hel flyttekasse med forskelligt stof, som en privat patchworker kom med til mig på QUIP-dag i Vejerslev, og det passer jo perfekt!

Jeg føler en utrolig tilfredsstillelse ved at lave sådan et tæppe færdigt, også selv om det ikke er mig, der har syet blokkene. Og så gør det knap så meget, at jeg må vente med at fotografere det udendørs – det regner HELE dagen her.

Så blev den Sct. Hans brændt af – og heksen med

Jeg får hjemvé, når jeg ser sådan et billede! Af heksen, der bliver brændt af på Nordstranden i Kerteminde, hvor min lillesøster og svoger med venner holdt Sct. Hans aften som de altid gør, i mange år til vands, fordi de er sejlere. Ja, det er jo altså rigtig mange år siden, jeg selv har boet  i Kerteminde, og det er også mange, mange år siden, at jeg holdt Sct. Hans aften hos mine forældre, der boede der, og hvor vi holdt ferie, når vi var hjemme fra Grønland. F.eks. i 1968, hvor vores indbo skulle fragtes fra Angmagssalik i Østgrønland over København til Egedesminde i Nordgrønland, og børnene og jeg derfor tilbragte 1½ måned herhjemme, og nød sommeren i Kerteminde..

..mens Søren passede sit job og boede på gæstehjem i Grønland. Den Sct. Hans aften sammen med mine forældre og børnene husker jeg, fordi min mor havde købt friske fjordrejer til et stykke natmad efter turen til stranden for at se bål. Og jeg blev så syg af nældefeber, der kløede helt vildt! Jeg havde aldrig haft det før, men fik konstateret skaldyrsforgiftning, som jeg får af friskkogte (levendekogte) skaldyr. Det slog ud for alvor efter at jeg var gået i seng, og mens jeg ledte efter et eller andet dulmende i medicinskabet – aspirin el.lign. – kom lillesøster hjem fra hendes og kærestens sejltur, hvor de havde set bål ude fra vandet.

“Du skal have en øl og drikke den hurtigt, så skal du nok falde i søvn!”, mente den 20-årige og fandt en gammel lunken Porter på loftet, det var den eneste, der var, men den hjalp!

I går fik de masser af regn, før de kunne bygge bål og brænde heksen af, og fik en fin aften.

Her gik vi også tur til byens bål ved Rings sø, men det var ikke rigtig nogen succes. Bålet blev tændt alt for tidligt, før der var kommet ret mange mennesker, det røg frygteligt, og det var næsten brændt ned, før der blev delt sange ud, og før årets taler var ankommet! (Han skulle så også tale 3 steder!). Og fællessangen var nærmest komisk, for musikken kunne næsten ikke høres, så folk sang i forskellige tempi, altså ikke særligt fælles!

Da det så også begyndte at regne lidt og var ret koldt og blæsende, gik vi hjem. Og så skal jeg love for, at Diki kunne finde sofaen i rekordfart!

 

Legetøj

Der er ingen af mine tidligere hunde, der har haft så meget legetøj, som Diki har! De fik en sok, stoppet ud med klude, som de kunne trække i, og en bold.

Diki har fået så meget, både med sig fra sin familie og gaver, fra mig og andre. Og han elsker det altsammen og er utroligt god til at lege med det på skift. Om det så er den lille runde kurv, så bliver den indimellem brugt som legetøg: i formiddags fik den en ordentlig tur og blev væltet rundt flere gange. Det er derfor den nu ligger med bunden=den røde side op.

Når han rusker bolden med snor i, så bruger han hele kroppen og snerrer samtidig “rasende”, og pelsen stritter!

Han kan også få hele snuden ned i en klov – også uden at der er noget i den! Og så er det, jeg sammenligner med en kat, når han holder den fast.

Han er rigtig god til at lege selv, f.eks. også om morgenen, når jeg ikke gider at stå op kl 6, men går i seng igen, når han har været ude (som han ber om). Så lader jeg døren stå ind til mig, og så leger han i alrummet. Nogle morgener er de lange gardiner så trukket for terrassevinduerne, når jeg vågner! Men det ender gerne med at han falder i søvn igen. Og så bliver han så glad, når jeg vågner.

Ska’ du grine af mig? Så kan jeg da bare springe (næsten) op til dig!
Dikis pels vokser meget, og han er blevet rigtig god til at få den børstet. Hvis bare han får en lille kiks, så ligger han pænt stille, og jeg kan børste ham godt igennem, også poterne og maven. Han har en fin pels – og så blød, så blød!