Bodils vandbærer

Posted on by

Diki er usandsynligt fræk – og vi får mange gode grin over, hvad han kan finde på. F.eks. elsker han at “stjæle” – både legetøj fra Bodil, sko fra os, og her, hvor han har fundet ud af, at Bodils vandskål ikke er så stor som hans egen, så han kan løfte og løbe med den. Og det med en helt tydelig mine: “ha, ha,nu stikker jeg af med den her!”

Jeg var jo spændt på, om han ville be’ om at komme op i min seng i aftes, men han var SÅ træt efter at have været med inde i byen til “Open Night” med et mylder af mennesker og hunde, og på udendørs restaurant, at han sov som en sten i sin kurv, indtil kl 5.30, hvor han som sædvanligt skulle ud og tisse. Da han kom ind igen, prøvede han lige af med et par små hyl, men så trak han lige så stille mine bukser ned fra den stol, jeg havde lagt dem på – og så lagde han sig på dem, rullede sig sammen og sov 2 timer!

 

 

Udgivet i Dyr

Så faldt skansen!

Posted on by
9

Kl 5.30 i morges faldt den skanse, som alle Tibbe-ejere har forudset, jeg ikke kunne holde!

Hvad gør man, når:

– man (jeg) kl 5.00 falder ud af den smalle seng (jeg er vant til at sove i dobbeltseng) og er lige ved at ramme en sødt sovende lille hvalp, der sover i sin seng ved siden af min

– hvalpen og jeg begge har fået morgentisset

– hvalpen er blevet så vågen, at han ikke vil sove mere, men vil lege, og resten af husets beboere incl. Bodil, sover, og han derfor hyler højt og hjerteskærende ½ time og ikke lader sig berolige, men desperat kradser på døren uanset hvad, jeg finder på.

???

I det øjeblik, jeg svinger benene ud af sengen for at hente transportburet i bilen (og der er han normalt glad for at være, så det var ikke tænkt som “straf”), kommer han stormende hen til mig og vil op.

Og det kom han så, puttede sig i fodenden af sengen og lagde sig til at sove.

Jeg har aldrig ville have hunde i sengen – men jeg har heller aldrig haft en Tibetaner før, og de er altså noget for sig selv! (Nåh ja, en schæfer fylder også mere).

Og han sov lige til kl 7.15, hvor han hoppede ned på gulvet og helt stilfærdigt lå og legede med snørebåndene på mine travesko, indtil vi begge kunne høre, der var andre end os, der var vågne.

Så kan man ikke sige, at vi har “vundet lidt”, både Diki og jeg ?

Camomille

Posted on by
6

Jeg fik Camomille sjalet færdigt, selv om det holdt hårdt! Den blonde er sej at strikke, ligesom på “Det halve- og Det Hele Kongerige”/Prinsesjalet.

Camomille sjalet er strikket i silkehomair og merino/silke efter opskrift af Helga Isager, og det er meget let og lækkert.

En skøn morgen

Posted on by
1

Sikke en dejlig morgen! Helt stille
– 2 sovende hunde, som har fået deres (meget) tidlige morgentur i det skønne vejr
– maven fuld af te og varme, nybagte boller, som datteren slog dej op til i går aftes, og som jeg bagte efter hundeluftning
– HANNEs sommer DHU opdateret: nu skal jeg selv være kreativ og bestemme, hvordan mine 2 udgaver skal se ud og bruges som!
– og mens hundene og resten af huset sover, når jeg lige at strikke min juni-UFO færdig (i sidste øjeblik) til “12 under 12 under 2012”.

Jeg oplevede for første gang, at Bodil for alvor satte Diki på plads! Hun er ellers utroligt tålmodig og giver ham store friheder: han bider sig fast i hendes pels og hale, springer op ad hende ustandseligt, lægger sig overskrævs hen over hendes hoved osv – men nu var det åbenbart nok, for pludselig hylede han højt og krøb! Jeg så ikke, hvad der foregik, hørte kun et højt bjæf, det gik meget hurtigt, men jeg er sikker på, at det var fortjent, at han fik en røffel. Bodil kiggede op på mig, om der nu skete noget, men hun fik accept og beroligende ord framig. Det er bestemt i orden, det var tydeligvis ikke noget, der skadede den lille, og Bodil skal ikke finde sig i alt.

Diki ve’ æ haw

Posted on by
Svar

Diki har mødt Vesterhavet i weekenden, sammen med Bodil og hendes familie. Stor succes ved gensynet med Bodil og familien, som ligesom jeg synes, at han er så sjov. Bodil, som er samme race, Tibetaner, som Diki og 2½ år gammel, er meget sød ved den lille “terrorist”, leger (næsten) utrætteligt med ham, og han bare farer lige i pelsen på hende.

Når de har tumlet og leget, er det hyggeligt at slappe af i samme sofa med hjemlige tæpper!

 Strandturen var herlig med frisk blæst og sol – dog voldsom for Diki, der først travede lystigt af sted med famlien..

.. og med Ebbe med flyvende ører i den kraftige vestenvind. Det blev for meget for Diki, så han måtte bæres på “Mors” arm noget af tiden.

..og i Helles omvendte rygsæk! Da først vi var væk fra stranden og vinden gik det fint igen – det er imponerende, som han kan trave på de små ben!

Men så gik han også ud som et lys, da vi kom tilbage! Så er det godt at ha’ sin egen lille bløde kurv med!

Emmas ugletæppe

Posted on by
1

Tæppet til lille Emma i Kil, Sverige blev rigtig sødt med grønt imellem uglerne, som Emmas forældre ønskede det. Emmas oldemor er blandt vore ældste venner, oprindeligt Sørens familie lidt langt ude, men gennem mange år sammen med sin nu afdøde mand personlige venner af Søren og mig. Jeg er glad for, at vi stadig har god forbindelse, selv om det er mange år siden,vi har besøgt dem i det dejlige Värmland.

Jeg har tidligere syet flere sengetæpper til familien, bl.a. som guldbryllupsgave, og babytæpper til Emmas storesøster og kusine.

Og der er det særlige ved Emma, at hun også blev født for tidligt, som Victor, og næsten samtidigt, men ca 3 måneder for tidligt og meget lille. Nu har hun det fint og er ogsålige blevet døbt.

Frisk vand, tak!

Posted on by
5

Nej, jeg tænker ikke på skybrud eller andre ubehageligheder – 7-9-13  er vi foreløbig forskånet for voldsomheder her, men andre dele af landet er oversvømmet – nej, jeg tænker helt bogstaveligt på drikkevand.

Frisk drikkevand til min hund, tak! Hvordan kan det være, at mine hunde altid helst vil have vand direkte fra hanen?

Toby, cocker spanielen, som var vores første hund (1979 – 1994) hoppede selv op i badekarret og sad og ventede på, at nogen kom og lukkede op for hanen.

Det behøvede labradoren og de 2 schæfere, som fulgte efter ham, ikke, de kunne stå ved siden af badekarret og drikke, bare vi lukkede op for vandhanen eller allerbedst for håndbruseren.

Ham den lille terrorist Diki drikker meget gerne vand fra fuglebadet ved terrassen, og af den grund holder jeg det helt rent og fylder vand i fra en vandkande. Det har han fundet ud af, og han synes, det er mægtig spændende, når jeg kommer med vandkanden, så holder han hovedet delvis under vandstrålen og drikker – samtidig med at han ryster på hovedet fordi det ikke kan undgås, at han får vand i hovedet.

Nu er det mindsandten kommet så vidt, at jeg ikke kan få lov at vande mine stueplanter, uden at han står og hyler, fordi han altså har ret til at drikke, når jeg vander med den kande!

Han skal ikke terrorisere mig – den bandit! Men jeg kan jo ikke lade være med at grine! Og så er det, jeg ønsker, at jeg kunne tage billeder samtidig – jeg må øve mig!

Lige for en ordens skyld: han har en fin, dyr vandskål – altid med rent vand, men det er ikke så interessant.

Hvor i alverden…?

Posted on by
4

Altså der troede jeg, at jeg var blevet tosset! Jeg oplever ofte, at jeg leder efter en eller anden ting, som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt. Jeg finder det altid.

Men nu til aften var jeg virkelig mystificeret. Jeg havde strøget toppen til ugletæppet lige før spisetid, og efter aftensmaden (Diki fik en dampet rødspættefilet sammen med sit tørfoder, det ku’ han godt lide), fandt jeg vat og bagsidestof frem – men hvor var den nystrøgne top? Havde jeg lagt den væk, da jeg skulle spise? Jeg kunne ikke finde den.

Og så gik der pludselig en prås op for mig! Den lille bandit havde lige kunne nå en flig – det var for fristende – og havde fået den hevet ned fra bordet og var stukket af med den, sikkert mens jeg lavede mad med ryggen til – så den lå ude på terrassen!

Han elsker at “stjæle” en eller anden ting, min sandal, en toiletrulle – alt muligt, og så piler han ud af terrassedøren!

Nå, der var tørt derude, så den skulle bare stryges lidt mere.

Lille babytæppe

Posted on by
1

Jeg har gået og ventet og ventet hele formiddagen på nogle servicefolk, som ikke kom – øv hvor er det irriterende, når man hverken kan gå tur med hunden eller noget andet, men må forblive hjemme og vente – forgæves skulle det vise sig. Så kl var 13, før vi kom ud, tænk alt det, jeg kunne have nået på det lille babytæppe, jeg er ved at sy til en lille pige i familien oppe i Sverige, som ligesom Victor blev født alt for tidligt – endda endnu tidligere, næsten samtidig. Efter et langt ophold på neonatalafdelingen har hun det godt nu, er lige blevet døbt, og skulle desværre også opereres for en generende brok. Men nu har de unge forældre ønsket et lille tæppe til hende, gerne så lig storesøsterens tæppe som muligt. Men det kan jeg ikke, jeg har heller ikke de samme stoffer, så jeg er kommet med et andet forslag, og jeg kan da nogenlunde ramme farverne og størrelsen.

Jeg synes nu heller, det behøver at være helt ligesådan, og de kunne godt lide uglerne – problemet var bare, at dem havde jeg ikke nok tilbage af fra Victors tæppe, så selv om de ikke ville have det helt så stort, så måtte jeg efterlyse uglerne, og det var der en venlig sjæl, der gerne hjalp mig med! Hvor er det skønt med hjælpsomme patchworkere!

Jeg synes, de ugler er utroligt søde, så nu skal der quiltes, så det kan blive sendt til Värmland.