Under ferien på Fanø besøgte datteren og jeg også Christel Seyfarths butik i Nordby – det er altså en stor oplevelse alene at gå rundt og se de pragtfulde modeller. Datteren har været til foredrag med C.S:, mens jeg kun har set billeder. Og vi var enige om, at vi skulle besøge butikken.
Øj hvor kan man drømme om at strikke et af sjalerne – eller måske en trøje – nej de er vist for varme for mig, men flotte, ja det er de – fantastisk!
Der var mange mennesker ind og ud af butikken, de fleste bare på sightseeing. Da den søde ekspedient var ledig, var vi nysgerrige efter at få forklaret noget om farveforløb og teknikken i at strikke et af sjalerne, og hun forklarede rigtig godt – men pludselig blev hun fjern i blikket, og så sagde hun: der mangler en sjalsnål på det sjal! Det var et flot sjal bagved os, og det havde hun ret i, for jeg havde netop beundret både sjalet og den meget flotte sjalsnål med store sten og perler – men nu var den væk! Jeg vil gerne sige, at vi følte os absolut ikke mistænkte, men det var faktisk en grim oplevelse, selvfølgelig for hende, men også for os. For det var så utroligt, at nogen lige havde formået at liste den store sjalsnål af sjalet, der hang på en gine, mens vi helt klart var lige ved siden af, og ekspedienten må have stået lige overfor, mens vedkommende formentlig har stået med ryggen til og dækket for transaktionen. PUH HA altså! Og jeg skal hilse og sige, at de hører ikke til billigt bijouterie, de nåle, der lå flere i en glasmontre, så vi kunne se prisen.
Jeg bliver så HARM over den slags! Skal alting være bevogtet og låst inde? Ja, og så hjælper det jo ikke engang, er jeg godt klar over. ØV ØV!
Den dårlige oplevelse ændrer så ikke på, at det er flot håndarbejde, som man kan drømme om at lave!
