Disse 2 Hexagon Flowers bliver sendt til Gemma i England i dag, lige tids nok til, at hun får dem i februar i The Inchy Hexagon Flower Swap.
Og så er jeg endelig næsten færdig med Patent, design Hanne Falkenberg.
Det er en rigtig dejlig model og morsom at strikke, men der har været langt rundt om på det nederste stykke – lidt kedeligt, hvis jeg må sige det rent ud. Hvis jeg så kunne læse samtidig, så ville det ikke være noget problem, men det kan jeg ikke med patent strikning. Nu er det afslutningskanten og en flot aflukning i dobbelt garn, der mangler, så har jeg også lavet februars UFO til 12under12under 2012! Det er jeg lidt stolt af, for jeg troede ikke rigtig på det, og så har jeg jo lavet flere andre ting samtidig, f.eks. et kravletæppe.

























