Man skal benytte sig af, at der er “folk” i huset til at hjælpe med det grove.
Så børnebørnene er i gang med skovle den sne, der faldt i nat, det er tøvejr nu, det gør det lettere. Solen skinner, og de har fornuftigt tøj med.
Whisky skal selvfølgelig “være med”, og han elsker at ligge i sneen.
Christian demonstrerer sine kræfter. 
Der bliver flot i indkørslen.
Så kom de – og Whisky er glad!
Forældrene var med til eftermiddagskaffe og aftensmad, og jeg havde bagt fastelavnsboller til en mindre hær! Men der blev spist godt af dem. Svigerdatteren havde været på arbejde som sosu-hjælper, før de kunne køre, så hun nød at blive lidt forkælet. Ikke desto mindre er hun som altid utroligt hjælpsom, tømmer opvaskemaskine, dækker bord mm, fuldstændig som om det er hendes eget.
Og de 2 store børn medbringer nu selv hver sin bærbare computer, så de underholder sig selv og har stadig kontakt med vennerne, selv om de er på ferie.
Jeg fik også den ønskede hjælp til forskellige praktiske ting fra sønnen og sønnesønnen, nogle billeder hængt op, et defekt bord til tastaturet fjernet, flasker solgt og en ny elpære til en lille lampe indkøbt og sat i. Småting, det meste, men rart for mig.
Og nu venter Whisky trofast udenfor døren til gæsteværelset: Vågner de ikke snart?
..hvem der kommer på ferie fra i dag! Det er Whisky, jeg mener. Vi får nemlig feriebørn fra i dag, og når jeg fortæller ham det, kigger han meget opmærksomt på mig, for han kan godt høre, at jeg fortæller noget vigtigt – men hvad?
Han elsker de børn, mine børnebørn, og i dag kommer 2 af dem på vinterferie. Han bliver helt ellevild.
Forældrene kommer med dem, og så er det, jeg lige skal huske, hvad det er, jeg skal have ældstesønnen til at hjælpe mig med af små praktiske håndværksting. Jeg tænker: det skal jeg lige huske, når én af dem kommer, men så glemmer jeg det igen! Jeg er ikke så god til at slå søm i og den slags, og for ham er det en bagatel.
Det er næsten nervepirrende spændende, hvad resultatet bliver af den MR-scanning, han var til i går. Han er nemlig én af dem, der har haft problemer efter at have fået en metal/metal hofte for 3 år siden. Ikke den franske model, men der er også tvivl om de andre metal-hofter. Og han har faktisk været til flere undersøgelser de sidste par år, fordi den hofte giver smerter, men det er først nu, det bliver taget alvorligt. Heldigvis kom han hurtigt til undersøgelse og scanning, så nu er det bare at vente på resultatet og hvad der så skal ske.
Samtidig med, at jeg pakker de sidste 2011-blokke og sender dem ud til “monteringstanterne”, er jeg i gang med at afprøve mønsteret for 2012, som der allerede er stor interesse for.
Jeg bruger med vilje forskellige rester, for det er tanken med mønsteret – som tidligere år – at man skal kunne bruge af sine små og store rester. Det er et dejligt mønster at sy “over pap”, som jeg gør her, og jeg tror også, det kommer til at se godt ud. Det er sådan en nem ting at have med sig, som jeg havde i går, hvor jeg syede sammen med “Kludekonerne”.
Måske kan jeg nå at sy til et tæppe, inden jeg skal til Faxe sammen med HANNE den 15. marts.
Det sker tit, at jeg bliver ringet op med spørgsmål om min hjemmeside, min blog og puttetæpper – og det er hyggeligt!
I dag stod jeg og var ved at skære syede blokke til, da telefonen ringede med spørgsmål om brug af den roterende skæreplade! – som jeg lige stod og brugte – det var da pudsigt:
Tove, som ringede, havde set mig bruge den i forbindelse med Vitus Bering Quilternes udstilling i Horsens og havde efterfølgende fået sådan en skæreplade, men kunne ikke få det til at fungere at bruge den. Hun havde spugt i den forretning, hvor den var købt, men kunne ikke få hjælp (er sådan noget ikke ærgerligt?), så nu ville hun høre, om jeg kunne hjælpe. Vi bor ikke så langt fra hinanden, så vi har aftalt at mødes, så skal jeg nok hjælpe hende.
Men jeg kan jo lige vise til andre, hvordan det virker. Jeg lægger den syede blok på skærepladen, og ved hjælp af linierne på linealen og på skærepladen skærer jeg hver side for sig UDEN at flytte stoffet/blokken. Jeg drejer bare pladen 1/4 og skærer igen, og det gentager jeg, til alle 4 sider er skåret rene – vel at mærke hele tiden ved hjælp af linierne og målene på skærelinealen og skærepladen. Så bliver blokken skåret nøjagtigt i de mål, den skal have.
Når jeg skærer stof, foregår det på samme måde, f.eks. skærer jeg en strimmel i den bredde, den skal have, drejer pladen uden at flytte stoffet, og skærer igen på den anden led.
Den roterende skæreplade kan købes i mange patchworkbutikker – min (som var en gave) er købt hos HANNE’s. Og jeg er helt sikker på, at Tove ville have fået god hjælp der!
Nu er det næste par sokker færdige – denne gang til mig selv. Strikket i det super lækre Cherry Tree Hill, håndfarvede merino garn. Jeg tror endda, der kan blive til et par mere. Det er sådan nogle smukke farver.
Victors Mormor har syet en flot sækkestol til vores fælles barnebarn.
Han er heldig at have den ene af sine bedstemødre tæt på, jeg får et helt sug i maven, når jeg ser, hvor dejlig han er. Og det er underligt at tænke på, at han faktisk slet ikke skulle være født endnu, termin var først den 12. februar. Men han er så fin og perfekt, bare lille.
Og jeg tror, jeg får ret: han ligner sin Mor – i hvert fald på hagen og munden.
De fryser – børnene på Fjordmark – i denne kulde. Og det er ikke dem allesammen, der har varmt tøj.
Så da jeg fik de 7 par sokker til morgen, aftalte jeg med forstander Vibeke, at jeg sendte en kasse nu med de 33 par, der er sendt til mig i denne runde, så de kan få gavn af dem i kulden. Der kom også 3 par pulsvarmere, nogle huer og halstørklæder og 2 puttetæpper med i kassen. Jeg kunne lige så godt fylde op.
Runden fortsætter indtil 1. marts, hvor der trækkes lod om den fantastiske præmie: en hel kasse lækkert 6-trådet strømpegarn, 1800 gram, værdi 1000 kr, mellem alle, der har sendt sokker ind til mig.
7 par varme sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark kom posten med til morgen – han kender næsten vejen – og Whisky, som føler sig forpligtet til at gø kraftigt ad ham!
Bettina har strikket de dejlige og kønne sokker til børnene, så de ikke skal fryse i vinterkulden.
Og igen i dag var der bestillinger på puttetæppemønsteret 2012 – dejligt.
Alle de mange, mange fine blokke, jeg har modtaget, sorteret og sendt ud – over 1800 – de frister jo!
Jeg vil også være med! Jeg tager mig det privilegium – igen i år – at tage blokke fra, som jeg kan lide, og så monterer jeg også et puttetæppe.
Faktisk har jeg monteret et blok-tæppe, som Karen havde syet blokkene til, men det er jo snart længe siden.
Så nu har jeg taget disse 36 blokke fra til et tæppe.
Det er så fint, at der er mange, der har syet 4 ens blokke, og nogle har ovenikøbet syet de 4 sammen, og jeg har her fundet 9 x 4, som jeg synes passer godt sammen.
Når jeg samler blokke sammen til montering, er det forskelligt, om der bliver 24, 30, 36 el. 48 blokke til et tæppe. Det kommer an på farverne, og de skal ikke være lige store allesammen. Og så er det iøvrigt helt op til “monteringstanten” (i dette til fælde mig), der afgør, hvordan de skal sys sammen.
Mon ikke det bliver pænt?