Så er del 9 i HANNE’s jule DHD færdig – det er den yderste række til højre af 8 små røde firkanter , og det hele ligger klar til, hvornår det nu bliver, at vi skal til at sy? Og til at finde ud, hvordan det skal sættes sammen? Det er virkelig “en mystery”.
De 2 Hexies er sendt som mit december-bidrag til The Inchy Hexagon Flowers SWAP, denne gang var det Kristina i USA, der stod som modtager af Hexies fra mig. I den SWAP kan man skrive, hvad man foretrækker af farver, og Kristina har ønsket intense farver, så jeg håber, hun kan lide disse.
Disse 10 “Bedstemors blomster”, som jeg fik i går, bliver de sidste for mig i den “SWAP”, som jeg har deltaget i. Jeg har så mange blomster nu, at jeg vil begynde at sy dem sammen.
Jg har haft travlt med andre ting, men jeg skulle jo lige være a jour med HANNE’s Jule DHD.
Så er jeg klar til i morgen.
Det er altid en tilfredsstillelse, når man er færdig med et stykke arbejde og er tilfreds med det.
Det gælder vel alt muligt, for mig kan det både være et strikketøj el. et patchworkarbejde.
I Projekt Puttetæpper er der nu 100 “tæppetanter”/”monteringstanter”, der lægger et stort arbejde i at sy tæpper til børn på julemærkehjemmene i løbet af året. Dem sender vi hvert år et julebrev med nyheder og lidt om, hvordan det går i projektet.
Jeg kan godt lide at gøre lidt ud af det med billeder og få det til at fremstå pænt. Jeg har engang lært fotobehandling og opsætning af tryksager, og det bruger jeg flittigt.
Nu er brevet sendt til trykning, og så skal vi skrive kuverter!
Jeg tror på, at “tanterne” er glade for julebrevet, de er også meget glade for den personlige hilsen, de får fra julemærkehjemmenes forstandere som tak for tæpperne – det kan jeg godt forstå! Det er flot, at de tager sig tid til at skrive et pænt brev på børnenes vegne.
Sikke en smuk morgen! Allerede kl 7, da vi gik morgentur og det stadig var helt mørkt, var himlen klar og lys, så vi kunne gå i “skoven”. Da tænkte jeg på, at det blev en af de morgener, som burde foreviges – og da så HANNE har så travlt med at pakke ordrer, at hun ikke kan få tid til sin morgentur – eller til at give alle os smægtende del 8 i Jule-DHD’en, så måtte jeg hellere…
..i den høje alder. Karen, min besøgsven, på 92 år. Nu har hun igen syet et puttetæppe til et barn på julemærkehjem, dvs hun har syet blokkene og selv syet dem sammen, så syr jeg nogle kanter omkring, samler og quilter det.
Mønsteret til blokkene er HANNE’s sommer DHU, Karen har selv bestemt, hvordan de skulle sys sammen, og hun har også syet den inderste kant på. Men hun lagde ikke skjul på, at nu var det blevet så stort, at hun gerne ville være færdig, så hun har syet ihærdigt i går og i dag!
Det er det 4. puttetæppe, Karen har syet, de første 3 syede hun blokkene til, og så syede Bente og jeg dem sammen og monterede.
Her er det første puttetæppe. Her er det andet. Og her er det tredie.
Forud for det har Karen syet et fint sengetæppe til sig selv.
Karen har altid lavet håndarbejde, også patchwork, men disse tæpper er vel at mærke syet efter at Karen for nogle år siden havde en alvorlig hjerneblødning, som medførte, at hun ikke kan bruge sine ben og sidder i kørestol. Men hænderne kan hun bruge, og øjnene, og det betyder meget for hende, at hun kan lave noget meningsfyldt, så hun syr eller strikker hele dagen!
I dag på patchworkholdet viste hun også en fin lille kurv, hun har syet til en julegave:
I strikkecaféen på Søndergården er det ikke bare hyggeligt, men også meget inspirerende at følge med i, hvad de andre strikker. Så vi skal helst se det færdigt!
Lizzie var blevet færdig med en rigtig flot drengesweater med snoninger til sit oldebarn – lidt rigelig efter at den var vasket, men han vokser jo, så det gør ikke noget.
Og nu strikker hun, så pindene gløder, for hun skal strikke ikke bare ét “Prinse-sjal”, men 2, fordi hun får 2 oldebørn med kort mellemrum til foråret.
Stella havde lige fået et fnuglet tørklæde færdigt, strikket i Kid Mohair med lange farveskift, nøj, hvor er det flot!
7. december – 7. del af HANNE’s Jule DHD klar. Ingen firkanter i dag.
“En rose så jeg skyde – op af den frosne jord.”
Min Fars yndlings julesalme. Allerbedst, når han kunne få min søster til at synge den solo juleaften.
Da Far døde efter års sygdom, sang hun den i kirken – og kun et lillebitte øjeblik var stemmen ved at knække. Det var meget smukt.
I dag troede jeg ikke mine egne øjne, da jeg så denne rose blomstre i haven.